Figurer - kapitel 2
- Figur 2.1 Amerikanernes tillid til det politiske styre i Washington, D.C., 1958-2023 (procent)
- Figur 2.2 Det politiske USA – en smeltedigel med mange ingredienser
- Figur 2.3 Magtens fordeling: føderal magt, delt føderal magt og delstatsmagt, delstatsmagt
- Figur 2.4 Det amerikanske konstitutionelle liberale demokrati
- Figur 2.5 Checks and balances
- Figur 2.6 Eastons model over det repræsentative politiske system
- Figur 2.8 To modeller over fordeling af magt i et elitært demokrati
- Figur 2.9 Centrale administrative enheder under præsidenten
- Figur 2.10 Præsidentens rolle som partiets leder
- Figur 2.15 Højesterets kontrol af henholdsvis præsidenten og kongressen
- Figur 2.16 Den amerikanske beslutningsproces
- Figur 2.19 Fire centrale forhold ved amerikanske politiske valg
- Figur 2.20 Sådan fungerer Gerrymandering
- Figur 2.25 Interne demokratiske og republikanske vælgergruppers fordelings- og værdipolitiske placeringer
- Figur 2.26 Forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Figur 2.27 Det indirekte præsidentvalg
- Figur 2.28 Blå og røde – delstaterne har farver, mange har bekendt politisk kulør, prognose fra The Hill forår 2024
- Figur 2.29 Vejen til Det Hvide Hus
- Figur 2.30 Polariseringstendenser mellem demokrater og republikanere
- Figur 2.31 Demokrater og Republikaneres syn på hinanden, 2016-2022, procent
- Figur 2.32 Negative Partisanship
- Figur 2.33 Polariseringens logik i amerikansk politik
- Figur 2.34 Strukturen i den amerikanske politiske industri skaber polarisering
- Figur 2.35 De amerikanske vælgere ønsker et tredje politisk parti
- Figur 2.36 Demokraters og republikaneres tillid til udvalgte medier i Amerika
- Figur 2.37 Fastholdelses- og erobringskommunikation
- Figur 2.38 Amerikanernes syn på brugen af vold til at løse politiske uoverensstemmelser
- Figur 2.39 Valgdeltagelse, forskellige befolkningsgrupper (racer), præsidentvalget 2020
- Figur 2.41 Downs medianvælgermodel – forsøget på at svinge vælgerne
- Figur 2.42 Downs rational choice-model (med bade parti- og vælgeradfærdsfokus)
- Figur 2.43 Michiganmodellen – stærk partiidentifikation er udbredt i USA
- Figur 2.44 Populisten adresserer de fire D’er og skaber en emotionel forbindelse
- Figur 2.45 Udfordringerne for amerikansk politik
