USA's udfordringer (4. udg.)

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 2.1

• Undersøg sammen med en sidemakker, hvordan den danske befolknings tillid er til de danske politikere og sammenlign resultatet med figur 2.1 i bogen.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 2.2 + 2.2.1 + 2.2.2

• Diskuter, i grupper af 3, hvorfor Danmark ikke er en føderation. Overvej i den forbindelse om EU kan betegnes som en føderation. I samme gruppe skal I også diskutere, hvordan man har forsøgt at løse modsætningerne i amerikansk politik mellem tilhængere af henholdsvis en føderal og konføderal union (brug evt. tekstboks 1.5 igen).
• Diskuter i klassen hvilke problemer det kan rejse i et land, hvis landet er organiseret som en føderation. Og hvilke fordele det kan have.
• Sammenlign hvordan magtbeføjelserne fordeler sig i det danske politiske system (kig på stat, region og kommuneniveauerne – hvem tager sig af hvad og gerne også hvorfor?) www.borger.dk kan være en udmærket hjælp til at indhente disse oplysninger.
• Undersøg og sammenlign nogle tilfældigt valgte delstaters lovgivning og forsøg at finde ud af, om der er forskelle.
• Sammenlign sammen med en makker: USA er et præsidentielt styre. Forklar forskellene mellem et præsidentielt styre som det amerikanske og et parlamentarisk styre som det danske. I skal samtidigt gøre hinanden det klart, hvad det vil sige, at USA er et liberalt konstitutionelt demokrati - og I kan herefter diskutere om f.eks. Danmark også er et liberalt konstitutionelt demokrati.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 2.2.3

• Undersøg i grupper af fire henholdsvis USA's og Danmarks placering på organisationen ”Freedom House” index. I finder indekset her. Diskuter herefter hvad der kan forklare henholdsvis USA's og Danmarks placering på denne demokratirangliste.
• Sammenlign den politiske magtadskillelse i USA med Danmark. Hvordan er magten fordelt mellem den dømmende, lovgivende og udøvende magt i Danmark? Diskuter herefter om der i det danske politiske system er et lige så stramt ”Checks and balances”-princip, som det vi ser i USA.
• Diskuter fordele og ulemper ved ”Check and balances”-princippet. I den forbindelse skal I inddrage konkrete eksempler, der understøtter henholdsvis det positive og problematiske ved denne politiske magtorganisering. Kom i den forbindelse ind på om det amerikanske Checks and balances-princip kan være med til at forklare, hvorfor det politiske system i USA er meget langsommeligt.
• Sammenlign hvilke demokratiopfattelser som præger det amerikanske politiske system og bredere samfund i forhold til det danske politiske system og bredere samfund. Diskuter dernæst hvilke styrker og svagheder de to landes demokratier synes at rumme. I må i forbindelse med diskussionerne om styrker og svagheder (som man vender tilbage til flere gange i kapitlet) overveje, hvordan man kunne styrker demokratiet i de to lande. I kan bruge nedenstående skema.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 2.3 + 2.3.1

• Diskuter med din sidemand, hvorvidt det er godt eller dårligt, at den amerikanske præsident ene person er i stand til at igangsætte en krig.
• Undersøg og vurder: Med jeres viden om USA og amerikanske samfundsforhold skal I, i grupper af 3, tage temperaturen på de to præsidentkandidater Donald Trump og Kamala Harris, som i 2024 kæmper om posten som USA's kommende præsident. Jeres opgave er at undersøge og vurdere, hvilken af de to kandidater, som I mener bedst repræsenterer en fortolkning af den amerikanske drøm (læs afsnit 3.1 i kapitel 3 vedr. den amerikanske drøm). Det er en god idé, hvis I opstiller nogle kriterier for, hvordan man kan vurdere, hvem af de to kandidater der bedst fortolker den amerikanske drøm. Nedenstående skema kan bruges som inspiration. I den forbindelse er det vigtigt, at I præsenterer konkrete eksempler, som I mener styrker kandidatens fortolkning af den amerikanske drøm. I den forbindelse kan taler, kampagnefilm osv. være brugbare redskaber.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 2.3.2

• Undersøg Senatet:
  • Hvem er henholdsvis majoritets- og minoritetsleder i Senatet netop nu?
  • Hvilket af de to partier har det politiske flertal i Senatet netop nu?
  • Hvem er formand for Senatet netop nu?
  • Hvad er det seneste lovforslag som Senatet har vedtaget?
• Undersøg Repræsentanternes Hus:
  • Hvem er henholdsvis majoritets- og minoritetsleder i Huset netop nu?
  • Hvilket af de to partier har det politiske flertal i Huset netop nu?
  • Hvem er Speaker of the House netop nu?
  • Hvad er det seneste lovforslag som Huset har vedtaget?
• Diskuter: Hvorfor har man to kamre på det føderale niveau i amerikansk politik?
• Diskuter: Bidrager konstruktionen af et tokammersystem til en øget grad af demokrati i det amerikanske samfund i forhold til f.eks. Danmark? I den forbindelse kan I med fordel kigge på valgdeltagelsen, f.eks. om der er forskel på valgdeltagelsen ved præsidentvalg og midtvejsvalg (midterm) - søg information på nettet (se også tabel 2.2).
• Diskuter: I klassen eller i grupper kan I diskutere fordele og ulemper ved, at hele Huset er på valg hvert andet år og ligeså med 1/3 af Senatet.
• Sammenlign den lovgivende magt (Kongressen) i USA med Folketinget i Danmark: Hvilke forskelle og ligheder kan I identificere mellem disse to magtfulde institutioner? I den forbindelse er det en god ide, hvis I gør brug af figur 2.13 (Kongressens kontrolinstrumenter) og sammenligner disse med Folketingets muligheder for at kontrollere den danske regering (se evt. afsnit om folketingets magt og indflydelse i Politikbogen 2.udg. af Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum, Forlaget Columbus 2020).

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 2.3.3

• Diskuter fordele og ulemper ved at højesteretsdommerne sidder på livstid.
• Diskuter i hvor høj grad udsagnet ”der er ingen i USA der står over loven” stemmer med virkeligheden.
• Diskuter og vurder: Er det positivt eller negativt, at USA's højesteret har retten til at fortolke den amerikanske forfatning og dermed reelt har en mulighed for at handle politisk? Vurder, ved at kigge på forskellige sager, om man med rette kan hævde, at Højesteret kan agere politisk (i så fald hvad kan forklare den politiske handlen?)
• Diskuter og vurder, hvorvidt Højesteret har en konservativ (samfundsbevarende) eller samfundsforandrende funktion i det amerikanske samfund. Kom med eksempler på afgørelser, der kan understøtte jeres holdning. Det er her en god ide at undersøge de store afgørelser som Højesteret er nået frem til i perioden 2020-2024. Specielt er det interessant at undersøge Højesterets omstødelse af Roe vs. Wade - evt. inddrag følgende artikel ”For USA’s højesteret er afskaffelsen af retten til abort blot første skridt” af David Smith i Information 27.6.2022

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 2.4.1 + 2.4.2

• Diskuter arbejdet i den amerikanske Kongres – eksempelvis:
  • Hvorfor falder så mange lovforslag bort?
  • Hvorfor er det så vigtigt at være opmærksom på, at ”all politics is local” i USA?
  • Hvad menes der med ”pork barrel projects” og tror I kun, at det er i USA, at man politisk indgår de såkaldte studehandler – eller ser vi også eksempler på det herhjemme i Danmark?
  • Hvorfor kan en amerikansk Præsident ikke vide sig sikker på, at en partifælle i Huset eller Senatet vil stemme til fordel for hans lovforslag? Hvordan ser det ud i Danmark – kan statsministeren eller partiformanden i et parti regne med, at alle medlemmer i partiets folketingsgruppe vil stemme i overensstemmelse med hans eller hendes linje?
• Sammenlign lovgivningsprocesserne i henholdsvis Danmark og USA og forsøg i den forbindelse at identificere forskelle og ligheder. Diskuter og vurder, hvilken af de to former for beslutningsprocesser, som I mener sikrer dels det mest demokratiske politiske system, dels det mest effektive politiske system.
• Redegør, undersøg – sammenlign og digitaliser: Når I sammenligner lovgivningsprocessen i henholdsvis Danmark og USA, kan det være en god ide at arbejde med bl.a. programmet screencast-o-matic – som kan hentes her (det er et gratis program). Programmet giver mulighed for, at I kan optage jeres gennemgang af modellen og præsentere den i klassen/for læreren/ eller gemme den som noter. Når I er klar til at optage med Screencast… så skal I kort forberede jer på at redegøre for den amerikanske beslutningsproces – herefter klikker I på den røde knap i kamerarammen og optagelsen går i gang. I kan og skal bruge musen, når I gennemgår figuren, men husk på, at musen skal bevæges meget langsomt – det vil I erfare, når optagelsen er slut. Når I er færdige, klikker I på knappen ’Done’. Herefter klikker I på ’publish as video file’, og gemmer den på jeres computer eller USB stik. I har nu lavet en digital modelpræsentation af den amerikanske beslutningsproces. Efterfølgende kan I gøre det samme med den danske. I kan finde en af den danske beslutningsproces på enten www.luksamfundetop.dk under kapitel 6.
• Diskuter om det er demokratisk, at en amerikansk præsident kan styre dele af sin drift via Executive orders. I den forbindelse kan nedenstående skema bruges til at optegne for og imod.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 2.4.3

• Diskussion: Diskuter enten med en makker, i grupper eller i klassen: Lobbyister og lobbyisme er et politisk fænomen, som vi her i Danmark ofte opfatter som et onde. Diskuter fordele og ulemper ved lobbyisterne og deres arbejde. I den forbindelse kan det være en god ide at se noget af en eller flere af Michael Moores film Bowling for Columbine, Sicko eller Capitalism - a love story eller dokumentarfilmenThe Inside Job (ikke af M. Moore) (behandler finanskrisen i 2007-2008 på Island og i USA). Det kan også være en god ide at finde nogle artikler og se, hvordan emnet omkring lobbyisme behandles. Nedenstående kan tjene som inspiration for diskussionerne.
• Diskussion: Skriv tre argumenter der støtter brugen af politiske lobbyister og tre argumenter der går imod brugen af lobbyister i det politiske system. Artiklen her kan bruges ”Lobbyisme både styrker og truer demokratiet” af Peter M. Christiansen

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 2.5 + 2.5.1

• Undersøg og diskuter hvilken type parti, henholdsvis Republikanerne og Demokraterne kan siges at være. Læs derfor s.110-111 (figuren 5.7) i Politikbogen af Jakob Glenstrup Jensby, Anders E. Petersen og Peter Brøndum, Forlaget Columbus 2017 og tal med hinanden om, hvorvidt de to amerikanske partier agerer som enten et eliteparti, et klasseparti, et catch-all-parti, et kartelparti eller et markedsparti og skriv en begrundelse ned for, hvorfor I mener det som I mener.
• Hvad er fordelene og ulemperne ved hhv. en stram og en løst organiseret partistruktur? Diskuter om man evt. kunne kombinere de to principper. Undersøg hvordan de danske partier organiserer sig og sammenlign de meget forskellige måder, som partierne i Danmark og USA fungerer på.
• Forklar først hinanden - i grupper af 3 - hvad Gerrymandering er og hvorfor det er demokratisk problematisk at foretage Gerrymandering (se tekstboks 2.2)
• Diskuter: Hvad vil det sige, at kulturelle kerneværdier vejer tungere i USA end i store dele af Europa og hvordan kommer det til udtryk?
• Diskuter: Hvordan spiller et fænomen som stærke græsrodsbevægelser ind på partidannelsen, og hvordan kan disse forstås?
• Diskuter i gruppen om I synes, at det giver mening, at inddele de to store amerikanske partier på en traditionel fordelings- og værdipolitisk skala, der går fra højre til venstre. Her skal I inddrage figur 2.24 og 2.25. Diskuter hvilke af de to partiers forskellige interne grupperinger, I tror det er vanskeligst at få til at ændre politisk holdning eller indgå kompromisser. Har I tid vil det være fint, hvis I prøver at indsætte de danske politiske partier i det samme politiske skillelinjekompas.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 2.5.2

• Diskuter: Som nævnt i bogen er der næsten altid en valgkamp i gang et eller andet sted i USA. Hvad kan være fordele og/eller ulemper for et demokrati, hvis dele af det politiske niveau konstant skal vælges. Undersøg hvor høj stemmeprocenten er i Danmark ved folketingsvalg, kommunalvalg og valg til EU-parlamentet - og forsøg at forklare, hvorfor der er forskel på vælgernes deltagelse i de tre valg. Sammenlign også gerne med andre lande end Danmark, eksempelvis Tyskland, England eller Sverige. Beregn og opstil en model: Sæt de forskellige landes valgdeltagelse ind i excel og opstil et diagram som illustrerer de forskellige valgdeltagelsesmønstre. I skal også beregne udviklingen for det enkelte land og den procentmæssige forskel på de lande, som I har udvalgt.
  • Opstil 2 forklarende hypoteser: Når I er færdige med at beregne og opstille diagrrammer, skal I opstille 2 hypoteser der kan forklare forskellene i valgdeltagelse i de lande som I har undersøgt og sammenlignet. Husk at skrive korte faglige begrundelser til jeres forklarende hypoteser.
• Undersøg: Primærvalgene i de to partier tiltrækker sig altid betydelig interesse, når der er kamp om, hvem det pågældende parti vælger som kandidat. I 2024 var det reelt kun republikanerne som havde et primærvalg eftersom afgående præsident Biden var for stærk en kandidat - alligevel skete der noget i det demokratiske parti i løbet af sommeren 2024. Diskuter i gruppen Demokraternes proces og hvad der skete, hvorfor det skete og om det er demokratisk legitimt at Kamala Harris pludselig kunne blive udnævnt til demokraternes præsidentkandidat.
• Opstil en SWOT-model: Sæt jer sammen i gruppen og læs tekstboks 2.2 igen. Forsøg at opstille en SWOT-model (se nedenunder). I bliver ikke færdige med modellen her, og I skal videreudvikle på jeres SWOT-analyse til sidst i dette kapitel. I bogen og særligt tekstboks 2.2 har I læst om forskellige udfordringer for det amerikanske liberale demokrati og her nævnes en række forskellige organiserede forsøg på at fifle med den demokratiske proces. ”Gerrymandering” eller ”redistricting” er en metode, stramning af kravene til foto-ID er en anden. Derudover er der forskellige regler for begrænsninger af indsattes stemmerettigheder. I Danmark har det af og til været diskuteret at sætte valgalderen ned. Bør alle kunne stemme i et demokrati – f.eks. også mentalt syge, kriminelle eller svækkede personer? Er det ”nok” i et demokrati, at alle kan stemme, eller er der andre forudsætninger, som skal opfyldes for at man kan tale om et reelt demokrati.
  • Det kan i forbindelse med jeres arbejde med SWOT-modellen være en god idé at se interviewfilmen med den kendte engelske Professor David Runciman, hvor han peger på en række områder, som skal styrkes/forbedres i det amerikanske demokratiske system. Brug filmen sammen med bogens tekst. I finder filmen med Runciman på bogens hjemmeside.
• I forbindelse med arbejdet med den demokratiske proces i USA kan nogle udvalgte kortfilm omkring ”voting” give et godt indtryk af, hvordan den politiske proces vedrørende stemmeafgivelse ikke kører på samme måde i USA som den gør i Danmark. Følg dette link. Diskuter om I mener der kan være noget om tidligere præsident Donald Trumps anklager om, at han blev frastjålet (The Steal) sejren ved valget til præsident i november 2020.

ØVELSESOPGAVER - FRA NOMINERING TIL DET HVIDE HUS FREM TIL AFSNIT 2.5.4

• Lav en mindre model/tegning der tydeliggør det amerikanske præsidentvalg. Modellen skal starte med primærvalg og slutte med præsidentvalget. Brug denne film til at finde inspiration.
• Sammenlign fordele og ulemper ved hhv. det danske valgsystem (forholdstalsvalg i enkeltmandskredse med tillægsmandater) og det amerikanske (flertalsvalg i enkeltmandskredse). Diskuter i grupper hvorvidt opstillingen af tredjeparti-kandidater kan få betydning for præsidentvalget i 2024. Diskuter også om det er hæmmende eller fremmende for hhv. demokratiet/den effektive beslutningskraft, at to store partier reelt har monopol på præsidentposten.
• Undersøg delstaterne: Læs (eller genlæs) citatet med tidl. Præsident Bill Clintons kampagnechef James Carville. Hvad mener han med det han siger? Undersøg hvilke delstater som helt sikkert vil være svingstater ved præsidentvalget 5. november 2024, hvilke delstater som måske kan komme i spil som svingstater samt hvilke stater som I ikke mener vil komme i spil. Forsøg at give korte begrundelser for, hvorfor I peger på de forskellige delstater. I kan bruge det tomme skema herunder til formålet.
• Undersøg hvilke delstater som de to præsidentkandidater lige nu står til at vinde/tabe og forsøg at forklare hvorfor (skriv begrundelserne ned).

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 2.5.4

”God til skriftlighed”

• Informationssøgning og Udled: Start med at indhente oplysninger om hvor mange penge henholdsvis Demokraterne og Republikanerne har brugt på præsidentvalgkampe i perioden - 2000-2020 og evt. også hidtil i valgkampen i 2024. Udfyld nedenstående skema og - løs derefter følgende udledningsopgave: ”Hvad kan der af nedenstående tabel udledes om penge i amerikansk politik? Besvarelsen skal understøttes af beregninger i Excel og du/I skal ligeledes opstille et diagram, der tydeliggør udviklingen”. Diskuter som afslutning i klassen hvad der kan forklare pengenes store betydning i amerikansk politik.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 2.6.2 TIL OG MED AFSNIT OM NEGATIVE PARTIANSHIP OG NEGATIVE CAMPAIGNING

• Diskuter hvorfor negative partisanship kan være et problem for det politiske system.
• Redegør kort for Rachel Bitecofers teori omkring negative campaigning. Diskuter dernæst om I tror, at hun har ret i forhold til, hvad der vil komme til at afgøre, hvem af de to kandidater som bliver USA's præsident 3. november 2020. I forbindelse med diskussionen omkring Bitecofers teori kan det være en idé at se følgende korte interview med Rachel Bitecofer fra Youtube.
• Undersøg hvordan de to politiske partiers vælgere, Republikanerne og Demokraterne, ser på hinanden. Til det formål skal I bruge figurerne i bogen men også gerne selv finde rapporter og undersøgelser, som kan give jer viden herom. Diskuter hvad der evt. kan forbedre forholdet mellem de to partiers vælgere.

”God til at træne skriftlighed”

• Notat: Du/I er politisk rådgiver for Demokraternes præsidentkandidat Kamala Harris. Skriv et notat, der sætter hende i stand til at argumentere imod Donald Trumps negative campaigning. I notatet skal du anvende viden om negative campaigning, de forskellige vælgertyper i de to partier samt viden om erobrings- og fastholdelseskommunikation (se figur 2.37).
• Undersøg og opstil: I grupper skal I selv prøve at finde en udmelding fra en central politisk aktør f.eks. vicepræsidenten og demokraternes kandidat Kamala Harris, tidligere præsident Donald Trump. Demokraternes vicepræsident-kandidat Tim Walz, republikanernes vicepræsident-kandidat, senatets majoritetsleder Chuck Shumer (Dem.), senatets minoritetsleder Mitch McConnell. I er også velkomne til selv finde andre, f.eks. kendte tv- eller radioværter osv. Brug nettet og særligt de sociale medier og forsøg så at lave en kædemodel, hvor I ligesom i figur 2.33 følger polariseringens logik rundt i nogle runder. Forklar hvorfor der i jeres eksempel er tale om en forstærkelse af polariseringen. Diskuter, om vi også i Danmark kan opleve disse polariseringslogikker - begrund i så fald hvorfor eller hvorfor ikke.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT TOPARTISYSTEMET (DEL AF AFSNIT 2.6.2)

• Innovativ opgave: Gå sammen i grupper af 3 og forsøg nu at præsentere et forslag til, hvordan man kunne forbedre hver af de fem forskellige faktorer, som bidrager til polariseringen i amerikansk politik. I kan benytte jer af nedenstående skema til at komme op med nytænkende forslag

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 2.6.3

• Skriftlighed: Opstil på baggrund af figur 2.36 to hypoteser der kan forklare demokraterne og republikanernes forskellige syn og holdninger til udvalgte amerikanske medier. Til hver af de to hypoteser skal der udarbejdes en faglig begrundelse.
• Undersøg forskellige valgvideoer, som der findes et utal af på nettet, fra de to partier og diskuter om videoerne benytter sig af enten en fastholdelses- eller erobringskommunikation. Diskuter desuden for og imod brugen af valgvideoer for den demokratiske samtale på tværs af politiske skillelinjer.
• Diskussion: Diskuter i fællesskab i klassen hvilke farer en politisk leders udfald mod pressen har af betydning for dels den offentlige debat og tilliden til de informationer, som kommer frem i debatten - ikke mindst for den demokratiske rolle som medierne spiller i et liberalt demokrati. I den forbindelse skal I inddrage figur 2.38 og diskutere det som figuren viser (enige/uenige).

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 2.7 + 2.7.1

• Undersøg hvilket parti der traditionelt har haft størst støtte blandt kvinder? Afrikansk-amerikanere? Kvinder/Mænd? Latinoer? Asiatere? Unge/ældre osv.
• Undersøg: Hvilket politisk parti har størst opbakning i de sydlige stater?
• Undersøg: Hvilket parti der har størst opbakning blandt de bedst uddannede og hvilket blandt de lavest uddannede?
• Undersøg: Hvilket parti stemmer de rigeste amerikanere og de fattigste amerikanere på?
• Undersøg: Hvilke politiske emner er de vigtigste lige nu (efterår 2024) for henholdsvis demokraterne og republikanerne?

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 2.7.2

” God til at træne skriftlighed”

• Undersøg (kan laves som individuel eller gruppeopgave) hvad der ud fra figur 2.40 kan udledes om den betydning forskellige sociodemografiske forhold (køn, race, alder, geografi, uddannelsesniveau) har. I skal inddrage viden om vælgeradfærd i besvarelsen.
• Diskuter i klassen eller i gruppen hvad det betyder for det amerikanske demokrati, at partierne er delt så relativt skarpt op på race/etnicitet og uddannelse. Betyder det noget overhovedet?
• Diskuter: I primærvalget er det typisk sådan, at partierne skal tænde op under basen, mens de så bagefter – i den nationale valgkamp – bliver nødt til at cykle ind mod midten for at tækkes de afgørende, uafhængige og ofte mere moderate midtervælgere. Diskuter konsekvenserne af denne manøvre og diskuter om det fortsat er sådan jf. jeres viden om Rachel Bitecofers teori om betydningen af negative campaigning og vigtigheden af primærvalg i dagens USA.
• Undersøg og sammenlign hvordan det forholder sig med danske vælgere. Er det også muligt at gruppere dem i forskellige mønstre?Samfundsstatistikken fra Forlaget Columbus er her et godt redskab at bruge til at foretage en undersøgelse og sammenligning mellem vælgergrupper i henholdsvis Danmark og USA.
• Udvælg og sammenlign en tale af henholdsvis Donald Trump og Kamala Harris i forhold til, om begge kandidater benytter sig af populistiske greb til at mobilisere og tiltrække vælgerne.

_{^{”God til at træne skriftlighed” - øvelsen er hentet fra Marie Bergs bog ”Identitetspolitik og populisme” og tilrettet en lille smule. Forlaget Columbus 2020, s.31. Tabellen er også lavet som Excel og placeret her på hjemmesiden.}}

• Lineær regression: Hvad kan der på baggrund af nedenstående tabel (efter panel-spørgsmålet) udledes om sammenhængen mellem andelen af Trump-stemmer og synet på graden af diskrimination i udvalgte amerikanske stater? Besvarelsen skal understøttes af et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem andelen af stemmer på Donald Trump pr. stat og andelen, der mener, at der finder høj grad af diskrimination sted mod sorte, immigranter, homoseksuelle. Du/I skal i besvarelsen anvende viden om vælgertyper i amerikansk politik og de generelle politiske holdninger som de to partier står for.
• Panel-diskussion: Diskuter forholdet mellem positiv og negativ kampagneføring. Kom med eksempler fra den aktuelle valgkamp på begge dele. Hvad tror du selv har størst effekt? Negative budskaber om din modstander eller positive visioner om din egen politik.
  • Fordel jer dernæst i to (eller fire) grupper i klassen på hver side af det politiske plankeværk og lav en fiktiv kampagne.
  • Design en god valgplakat og producer en digital valgvideo på 2 min. med dit hovedbudskab.
  • Begrund hvorfor du valgte hhv. et negativt eller et positivt budskab.
  • Vælg en repræsentant for din gruppe som er præsidentkandidaten.
  • Skriv derefter en 3 min. ”brandtale” som vedkommende holder for klassen. Vælger du en tale, der appellerer bredt til så mange som muligt - en ”landsfadertale m/k” – eller designer du dit budskab til en bestemt vælgergruppe. I jeres begrundelser er det en rigtig god ide at anvende de forskellige parti- og vælgeradfærdsmodeller. Det er desuden vigtigt, at I tager stilling til om jeres kommunikationsform i brandtalen på 3. min. skal være fokuseret på at fastholde eller erobre vælgere.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 2.8

• Se interviewfilmen med David Runciman og Jan-Werner Müller og interviewfilmen, hvor David Runciman er alene. Redegør kort for dels de to professorers syn på politik og demokrati dels for de udfordringer, som de ser i det amerikanske politiske system. Diskuter hvorfor det amerikanske politiske system og demokrati står over for disse alvorlige udfordringer og forsøg at komme med forslag til, hvordan man kan løse disse udfordringer.
• SWOT-analyse: Sæt jer igen sammen i de grupper som I tidligere var i, da I arbejdede med SWOT-analysen. I skal nu gøre jeres SWOT-analyse færdig og uploade den til jeres lærer (skriftigt produkt).