Redegør for forskellen mellem det objektive velfærdsbegreb og den behovsorienterede velfærdsforståelse.
Argumentér for, hvilken forståelse, der bedste kan indfange graden af velfærd efter din mening.
Diskutér, hvorvidt HDI-indekset er et godt mål for velfærd. Tag udgangspunkt i tekstboksen ”Er velstand det samme som velfærd?”
1.2 Velfærdsstaten – og dens definitioner
Hvad er forskellen på den vertikale og horisontale omfordeling?
Forklar begrebet om ”positiv selektivisme”.
Redegør for forskellen på en velfærdsstat og et velfærdssamfund.
Forklar forskellen mellem de tre centrale former for medborgerskab: det civile medborgerskab, det politiske og det sociale medborgerskab. Find på eksempler på, hvordan disse former for medborgerskab konkret viser sig i velfærdsstaten.
1.3 Ideologier – hvem gør hvad?
Definér, hvad en ideologi er?
Klassen inddeles i fire grupper, der skal hver skal arbejde med at beskrive en af følgende ideologier: Liberalismen - Konservatismen - Socialismen - Socialliberalismen.
Redegør for begreberne stat, marked og civilsamfund. Kom herunder ind på, hvilke færdselsregler, der findes i de respektive tre.
Redegør for i hvilke historiske sammenhænge henholdsvis liberalismen, konservatisme, konservatismen og socialliberalismen opstod.
Beskriv de vigtigste visioner og værdier i de opstillede ideologier.
Tegn et diagram, der indeholder de fire ideologier.
Hvilke funktioner har de politiske ideologier? Find via www.infomedia.dk materiale, der kan begrunde dit svar.
Undersøg, ved anvendelse af de politiske partiers hjemmesider, hvorvidt de respektive ideologier skinner igennem. Eksemplificér.
Undersøg, ved anvendelse af de politiske partiers hjemmeside, om (og i givet fald hvorledes) udvalgte partiers politiske programmer adskiller sig fra hinanden ideologisk.
Skriv en ideologisk tale for en selvvalgt ideologi.
Lav et notat til henholdsvis Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen indeholdende ideologiske argumenter om en selvvalgt problematik.
Udarbejd en problemformulering, der tager udgangspunkt i, og benytter det gennemgåede indhold. Husk de taksonomiske niveauer.
1.4 Velfærdsmodeller
Undersøg de væsentligste ligheder og forskelle i de tre velfærdsmodeller.
Diskutér, hvilke værdier og perspektiver, der er centrale i de tre velfærdsmodeller.
Hvad er de centrale mål med en velfærdsstat for dig? Begrund.
Find empiri, der kan belyse forskellen i den liberale (USA) og den socialdemokratiske model i forhold til fx uddannelse, sundhed, overførselsindkomster, børne- og ældrepleje.
Kan der lokaliseres ideologiske træk i de forskellige modeller? Hvor?
1.5 Forsvar for den universelle model – hvad er retfærdigt?
Redegør for Rawls fire søjler for fordelingen af velfærd i et samfund.
Undersøg, hvilken søjle det danske samfund arbejder ud fra gennem relevant empiri. Er vores lighedsopfattelse retfærdig ifølge Rawls?
Argumentér for, hvilken fordeling, du mener, er den mest retfærdige.
1.6 Velfærdstrekanter og velfærdsmodellerne
Redegør for Habermas’ begreber om stat, marked og civilsamfund.
Analyser, disse begreber i forhold til de respektive velfærdsmodeller. Hvilke begreber betones i hvilke velfærdsmodeller?
Diskutér muligheden for at styrke civilsamfundet i Danmark. Kom ind på, hvorvidt civilsamfundet kan overtage opgaver fra hhv. stat og marked.
Del klassen op i et passende antal grupper. Giv hver gruppe til opgave at udvikle et initiativ, der har til formål at styrke civilsamfundets rolle i samfundet. Lad grupperne præsentere deres påfund for resten af klassen.
1.7 Den danske velfærdsstat
Redegør for udviklingen i den danske velfærdsstat. Fremhæv i den forbindelse tre vigtige reformer og deres betydning for nutidens velfærdsstat.
Undersøg, hvilke historiske forskelle, der er på den britiske velfærdsstat og den danske. Find empiri, der understøtter din historiske analyse.
Del klassen ind i et passende antal grupper. Giv til opgave, at hver gruppe vælger en reform med udgangspunkt i hvilken de:
Redegør for reformens vigtigste elementer.
Analyserer reformens betydning for sin samtid.
Diskuterer reformens relevans og betydning for dagens velfærdsstat.
1.8 Velfærdsstaten – til kamp mod ulighed
Redegør for forskellen mellem demografiske ændringer, behovsbetingede ændringer og politisk besluttede ændringer.
Find empiri, der viser eksempler på de tre respektive former for ændringer.
1.9 Universelle vs. selektive velfærdsydelser
Vurdér risikoen for social stigmatisering i en velfærdsstat med universelle ydelser kontra i en velfærdsstat med selektive ydelser.
Skriv en tale, der argumenterer for at bevare universelle ydelser eller for at indføre selektive ydelser. Brug teoretiske argumenter fra hele kapitlet.
