Kapitel 11: Hvorfor økonomisk integration?
Argumentationsopgave
Hvordan har Danmarks handelsmønster udviklet sig siden indtrædelsen i EF i 1973?
Find oplysninger i „65 år i tal Danmark siden 2. verdenskrig“ – fra Danmarks Statistik. Link til materialet: http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=19228&sid=65aarital
I starten af kapitlet undersøgte du den nye frihandelsaftale mellem USA og EU. Klassen deles nu i fire grupper, som har til opgave at bruge figurer og diagrammer fra kapitlet i en faglig argumentation. Øvelsen kan sluttes af med en klassedebat.
- Argumentér for, at EU opnår økonomiske fordele ved at være med i en frihandelsaftale med USA.
- Argumentér imod, at EU opnår økonomiske fordele ved at være med i en frihandelsaftale med USA.
- Argumentér for, at USA opnår økonomiske fordele ved at være med i en frihandelsaftale med EU.
- Argumentér imod, at USA opnår økonomiske fordele ved at være med i en frihandelsaftale med EU.