Materiale - Modul 9:
”Kan centralbankerne gøre noget?” (Den korte avis, 9. september 2013).
Kvantitativ lempelse
Den amerikanske centralbank [har] brugt kvantitativ lempelse tre gange under den seneste finanskrise … Desperate tider, desperate løsninger. Så hvad er det egentlig, kvantitativ lempelse handler om? Og hvordan virker det?
Kort fortalt handler kvantitativ lempelse om, at centralbanken forøger den mængde kredit, der er tilgængelig for låntagere. For at få dette til at ske udsteder en centralbank flere penge og bruger dem til at købe obligationer fra andre banker. Ideelt set kan de penge, bankerne modtager for aktiverne, blive lånt ud til låntagere. Idéen med dette er at gøre det nemmere at optage lån: Renterne vil falde, og forbrugere og virksomheder vil låne og spendere. Samtidig vil opkøbet af statsobligationer sende kurserne på de pågældende obligationer i vejret, hvilket medfører et tilsvarende rentefald, som kan stimulere økonomien1.
Teoretisk set vil dette forøgede forbrug øge efterspørgslen efter varer og serviceydelser, skabe flere jobs og til sidst skabe økonomisk dynamik.
Der findes adskillige bemærkelsesværdige eksempler på centralbanker, der har forøget pengeudbuddet. Denne proces kaldes ofte for ”tryk af penge”, selvom det gøres ved elektronisk at kreditere bankkonti og ikke har at gøre med at printe pengesedler.
Eksperter kan generelt blive enige om, at kvantitativ lempelse er en sidste udvej: Når renterne er tæt på nul, men økonomien forbliver bremset, fordi bankerne tøver med at låne penge ud [dette kaldes for en likviditetsfælde], er kvantitativ lempelse en mulig løsning.
1) De fleste obligationer har en fast påtrykt rente (pålydende rente). Hvis obligation handles til kurs 100, betyder det, at køberen får den pålydende rente, fx 6%. Køber investor obligationen til en lavere kurs, får han en højere effektiv rente. Det gør han, fordi han kun betaler fx 90.000 kr. (kurs 90) for noget, der over en årrække giver kr. 100.000 tilbage. Dvs. han får rente af 100.000 kr. men har kun betalt 90.000 kr. Det giver en effektiv rente på 7,2%. Regnestykket gælder således også for lån baseret på obligationer - det vender bare om. Jo højere kurs, du kan sælge obligationerne til, desto billigere bliver renten.
