Klima og bæredygtighed

Figurer

• Figur 1.1: Tippe-elementer
• Figur 1.2: CO2 i atmosfæren over de sidste 800.000 år
• Figur 1.3: Global gennemsnitstemperatur og CO2-koncentration siden 1880
• Figur 1.4: Jorden har krydset en kritisk grænse
• Figur 1.5a: Udviklingen i de planetære grænser 2009-2023
• Figur 1.5b: Udviklingen i de planetære grænser 2009-2023
• Figur 1.5c: Udviklingen i de planetære grænser 2009-2023
• Figur 1.6: Mennesket har ryddet en tredjedel af verdens skove
• Figur 1.7: Svag og stærk bæredygtighed
• Figur 1.8: Et ubæredygtigt naturressourceforbrug?
• Figur 1.9a: Typer af bæredygtighed
• Figur 1.9b: Typer af bæredygtighed
• Figur 2.1: De globale klimaforandringer ses som en alvorlig trussel
• Figur 2.2: Hvordan opfattes klimaforandringerne?
• Figur 2.3: Vigtigste politikområder ifølge de danske vælgere ved folketingsvalget 2019, 2022 og Europaparlamentsvalget 2024
• Figur 2.4: Reaktionsmønstre ved klimaforandringerne ifølge Anthony Giddens
• Figur 2.5: Fordømmer vi de andres klimaholdninger?
• Figur 2.6: Danskerne har svært ved at omsætte tanke til handling
• Figur 2.7: Forklaringer på menneskers klimaadfærd
• Figur 2.8: Gør du selv noget for at reducere klimaforandringerne i dagligdagen?
• Figur 2.9: Hvorfor skal Danmark gøre en indsats mod klimaforandringerne?
• Figur 2.10: Hvad er det primære motiv for klimavenlig adfærd
• Figur 2.11: Dobbeltsocialisering
• Figur 2.12: Bourdieus kapitalformer
• Figur 2.13a: Sammenhængen mellem uddannelseslængde og deltagelse i klimademonstrationer
• Figur 2.13b: Sammenhængen mellem uddannelseslængde og deltagelse i klimademonstrationer
• Figur 2.14: Det generelle klimafelt
• Figur 2.15: Livsstilsgrupper og deres kapitaler
• Figur 2.16: Forholdet mellem kapitaler, habitus, felt og klimalivsstil
• Figur 2.17: Konsekvenserne ved normativ social påvirkning
• Figur 2.18: Barrierer for klimavenlig adfærd
• Figur 2.19: Anthony Giddens’ analyse af udviklingen fra det traditionelle over det moderne til det senmoderne samfund
• Figur 2.20: Maslows behovspyramide
• Figur 2.21: En forbrugskultur i forandringer
• Figur 2.22: Individets identitetsformer
• Figur 2.23: Primære årsager til at købe genbrug
• Figur 2.24: Forbindelse mellem bæredygtig adfærd og lykke
• Figur 2.25: Udviklingen af betydningen af forbruget i forskellige samfundsformer
• Figur 2.26: Hvem har ansvaret for at håndtere klimaudfordringerne?
• Figur 2.27: Former for klimafællesskaber
• Figur 2.28: Sådan adskiller forskellige bevægelser sig fra hinanden
• Figur 2.29: Klimabevægelserne og det formelle politiske system
• Figur 2.30: Systemets kolonisering af livsverdenen
• Figur 2.31: Kriterier for, at der er et fællesskab
• Figur 2.32: Klimabevægelsernes funktioner for individet
• Figur 2.33: Hvad karakteriserer økolandsbyer, økofællesskaber og grønne nabofællesskaber?
• Figur 2.34: Top-5-risikoområder i World Economic Forums ”Risk Reports”, 2007-2020, sandsynlighed og påvirkning
• Figur 2.35: Danskerne bekymrer sig meget om klimaforandringerne
• Figur 3.1: Udviklingen i industrilandenes BNP, 1965-2023
• Figur 3.2: Forskelle på klassisk økonomi, neoklassisk økonomi, keynesianisme, neoliberalisme
• Figur 3.3: Sammenhæng mellem verdenshandel og BNP
• Figur 3.4: Kuznets-kurven
• Figur 3.5: Langsigtet økonomisk udvikling ifølge Solows vækstmodel
• Figur 3.6: Den miljømæssige Kuznets-kurve
• Figur 3.7: Hockeystaven
• Figur 3.8: Elefantkurven – fordelingen af den globale indkomst (1988-2008)
• Figur 3.9: Ulighed målt som en ginikoefficient
• Figur 3.10: Fald i BNP på grund af klimaforandringer
• Figur 3.11: Stigning/fald i BNP på grund af klimaforandringer i år 2049
• Figur 3.12: Landenes følsomhed over for klimaforandringer
• Figur 3.13: Hvem udleder CO2?
• Figur 3.14: Danmarks klimabistand og klimaskader
• Figur 3.15: Forskel på kobling, relativ afkobling og absolut afkobling
• Figur 3.16a: Sammenhæng mellem BNP og CO2-udledning
• Figur 3.16b: Sammenhæng mellem BNP og CO2-udledning
• Figur 3.16c: Sammenhæng mellem BNP og CO2-udledning
• Figur 3.17: Udbuds-efterspørgsels-kurven med samfundsmæssige eksternaliteter
• Figur 3.18: Udvalgte økonomiske instrumenter til at nedbringe negative eksternaliteter
• Figur 3.19: CO2-afgift og udbytte/kompensation
• Figur 3.20: Former for finanspolitik
• Figur 3.21: Virkninger af CO2-afgift på diesel- og benzinbiler
• Figur 3.22: Afgifter på produktion (tv.) - Figur 3.23: Afgift på udledning af CO2 (th.)
• Figur 3.24: Priselasticitet på markedet for benzin
• Figur 3.25a og 3.25b: Krydselasticitet for substituerende goder (diesel/benzinbil versus elbil)
• Figur 3.26: Ekspansive finanspolitiske grønne tiltag
• Figur 3.27: Globale investeringer i ren energi og fossil energi
• Figur 3.28: Statsstøtte til industri i udvalgte lande, andel af BNP
• Figur 3.29: Ændringer i udbud, efterspørgsel og pris på elbiler ved statsstøtte
• Figur 3.30: Øget efterspørgsel på kul skaber prisstigninger
• Figur 3.31: Økonomiforståelsen i det 20. århundrede
• Figur 3.32: Doughnutmodellen
• Figur 3.33: Global Doughnut
• Figur 3.34: FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
• Figur 3.35: Vækst i BNP i procent om året i Danmark, EU og USA, 1961
• Figur 3.36: Ingen lande lever i doughnutten
• Figur 3.37: Den danske og vietnamesiske doughnut
• Figur 3.38: Amsterdams doughnutmodel
• Figur 3.39: Sammenhæng mellem verdens BNP og CO2-koncentration i atmosfæren 1979-2023
• Figur 3.40: Modvækstens principper og mål
• Figur 4.1: Kapitlets klimapolitiske analyseniveauer
• Figur 4.2: Tidslinje over centrale FN-klimapolitiske tiltag
• Figur 4.3: EU som føderation
• Figur 4.4: EU’s opbygning
• Figur 4.5: Magtens tredeling i EU
• Figur 4.6: De 720 europaparlamentarikere fra efter europaparlamentsvalget 9. juni 2024
• Figur 4.7: Lovgivningsprocedure i EU
• Figur 4.8: EU-aftale om mindre CO2-udledning fra nye biler
• Figur 4.9: Eastons model af det politiske system
• Figur 4.10: Vejen til klimaloven 2020
• Figur 4.11: Demokratiformer
• Figur 4.12: Danskernes tilfredshed med politikernes klimahandling
• Figur 4.13: Direkte og repræsentativt demokrati
• Figur 4.14: Relationen mellem et klimaborgerting, Folketinget og befolkningen
• Figur 4.15: Klimaborgertingets indflydelse
• Figur 4.16: Lodtrækning som politisk instrument i fortiden
• Figur 4.17: Fordele og ulemper ved det aleatorisk-repræsentative demokrati
• Figur 4.18: Fordeling af stemmer i procent og mandatfordeling efter folketingsvalget juni 2022
• Figur 4.19: Andel af partiernes vælgere, der er enige i, at klimaforandringerne er vor tids største udfordring
• Figur 4.20: Vælgernes holdninger til klimaforandringer og klimapolitik, 2019 og 2022 (pct.)
• Figur 4.21: Gennemsnit af partiernes vælgeres klimapolitiske holdninger
• Figur 4.22: Typologi over politiske profiler i klimadebatten 2019 og 2022
• Figur 4.23: Kaare Strøms typologi
• Figur 4.24: Molins model
• Figur 4.25: Fordelingspolitik og værdipolitik
• Figur 4.26: Hvilke motiver ligger til grund for kommunernes klimapolitik
• Figur 4.27: Eksempler på kommunale klimatiltag i Danmark
• Figur 4.28: Stemmeprocent ved kommunalvalg