Figurer
- Figur 1.2: Drivhuseffekten
- Figur 1.3: CO2-indhold i atmosfæren 1958-2018 målt i ppm
- Figur 1.4: Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren de forgangne 2000 år
- Figur 1.5: Global gennemsnitstemperatur og CO2-koncentration siden 1850
- Figur 1.6: Verdens forbrug af fossile brændsler
- Figur 1.7: Udviklingen i de fossile brændstoffers udledning af CO2
- Figur 1.8: Den globale drivhusgasudledning i CO2-ækvivalenter for udvalgte regioner og lande
- Figur 1.9: Danmarks faktiske og korrigerede udledning af CO2e, 1990-2018 (mio. tons)
- Figur 1.10: CO2e-udslip pr. indbygger i udvalgte lande og regioner
- Figur 1.11: Hvem udleder CO2e?
- Figur 1.12: Verdens CO2e-udledning for de enkelte sektorer
- Figur 1.13: Forsekl på produktions- og forbrugsperspektiv
- Figur 1.14: Vareudveksling blandt verdens største økonomier opgjort i megaton CO2e
- Figur 1.15: Danmarks CO2e-udledning 1996-2009 fordelt på produktion og forbrug
- Figur 1.16: Ton CO2e pr. indbygger i Europa
- Figur 1.17: De ni planetære grænser
- Figur 1.18: De ni planetære grænsers status anno 2016
- Figur 1.19: Svag og stærk bæredygtighed
- Figur 1.20: Et ubæredygtigt naturressourceforbrug?
- Figur 1.21a: Typer af bæredygtighed
- Figur 1.21b: Typer bæredygtighed
- Figur 2.2: Hvor alvorligt et problem er de globale klimaforandringer?
- Figur 2.3: Vigtigste politikområder ifølge de danske vælgere i maj 2019
- Figur 2.4: Reaktionsmønstre ved klimaforandringerne ifølge Anthony Giddens
- Figur 2.5: Hvordan forklares menneskers klimaadfærd?
- Figur 2.6: Forklaring på menneskers klimaadfærd
- Figur 2.7: Hvad er det primære motiv for klimavenlig handling
- Figur 2.8: Hvorfor skal Danmark gøre en indsats mod klimaforandringerne?
- Figur 2.9: Sparer på varmen af hensyn til klimaet eller penge (pct.)
- Figur 2.10: Sommerfuglemodellen (dobbeltsocialiseringsmodellen)
- Figur 2.11: Gennemsnitligt antal klimavenlige værdier fordelt på partivalg og køn
- Figur 2.12: Bourdieus kapitalformer
- Figur 2.13: Det generelle klimafelt
- Figur 2.14: Livsstilsgruper og deres kapitaler
- Figur 2.15: Forholdet mellem kapitaler, habitus, felt og klimalivsstil
- Figur 2.16: Klimavenlige handlinger. Resultat af multivariat analyse
- Figur 2.17: Konsekvenser ved normativ social påvirkning
- Figur 2.18: Anthony Giddens' analyse af udviklingen fra det traditionelle over det moderne til det n
- Figur 2.19: Maslows behovspyramide
- Figur 2.20: En forbrugskultur i forandring
- Figur 2.21: Individets identitetsformer
- Figur 2.22: Danskernes villighed til at skære ned på forbrug
- Figur 2.23: Værdiorientering i forhold til at skabe bæredygtig trivsel
- Figur 2.24: Forbindelse mellem bæredygtig adfærd og lykke
- Figur 2.25: Udviklingen af betydningen af forbruget i forskellige samfundsformer
- Figur 2.26: Sådan adskiller forskellige bevægelser sig fra hinanden
- Figur 2.27: Klimabevægelserne og det formelle politiske system
- Figur 2.28: Systemets kolonisering af livsverdenen
- Figur 2.29: Kriterier for, at der er et fællesskab
- Figur 2.30: Klimabevægelsernes funktioner for individet
- Figur 2.31: Top-5-risikoområder i World Economic Forums 'Risk Reports', 2007-2020, sandsynlighed og
- Figur 2.32: Becks historieinddeling på baggrund af risici
- Figur 2.33: Hvor mange procent ser klimaforandringer som det største problem i verden?
- Figur 3.1: Tidslinje over centrale FN-klimapolitiske tiltag
- Figur 3.2: Status på landenes deltagelse i Parisaftalen februar 2020
- Figur 3.3: FN-organisationer, der arbejder med klimaforandringer
- Figur 3.4: Scenarier for den globale temperaturudvikling ved forskellige drivhusgasudledninger frem
- Figur 3.5: EU som en føderation
- Figur 3.6: EU's opbygning
- Figur 3.7: Her kommer de 751 europaparlamentarikere fra
- Figur 3.8: Sådan er Europa-Parlamentet opdelt i grupper med antal medlemmer
- Figur 3.9: Magtens tredeling i EU
- Figur 3.10: Lovgivningsprocedure i EU
- Figur 3.11: EU-aftale om mindre CO2-udledning fra nye biler
- Figur 3.12: EU-borgernes opfattelse af klimaforandringerne som en eksisterende trussel
- Figur 3.13: EU-Parlamentets udvalg
- Figur 3.14: Overblik over målsætningerne for Danmarks klimapolitik
- Figur 3.15: Danmarks placering i forhold til andelen af vedvarende energi i energiforsyningen, top 2
- Figur 3.16: Eastons model af det politiske system
- Figur 3.17: Vejen til klimaloven 2020
- Figur 3.18: Direkte og repræsentativt demokrati
- Figur 3.19: Den parlamentariske styringskæde
- Figur 3.20: Har demokratiet en repræsentationskrise?
- Figur 3.21: Relationen mellem et klimaborgerting, Folketinget og befolkningen
- Figur 3.22: Klimaborgerting som ny demokratisk enhed
- Figur 3.23: Lodtrækning som politisk instrument
- Figur 3.24: Det direkte demokrati, det elektorale repræsentative demokrati og det aleatorisk-repræse
- Figur 3.25: Fordele og ulemper ved et aleatorisk-repræsentativt demokrati
- Figur 3.26: Fordeling af stemmer i procent og mandatfordeling efter folketingsvalget 5. juni 2019
- Figur 3.27: Væsentlige årsager til partiernes større fokus på klima i deres politik*
- Figur 3.28: Stort flertal af danskerne bakker op om regeringens klimamål (antal i procent)
- Figur 3.29: Bør der indføres flyafgifter på flyrejser
- Figur 3.30: Danskerne flyver mere og mere
- Figur 3.31: Kaare Strøms typologi
- Figur 3.32: Molins model
- Figur 3.33: Dansk Folkepartis adfærd omkring klimaemnet
- Figur 3.34: Fordelingspolitik og værdipolitik
- Figur 3.35: Vælgernes dagsorden uge for uge i de første to kvartaler af 2019
- Figur 3.36: Hvilke motiver ligger til grund for kommunens klimapolitik?
- Figur 3.37: Eksempler på kommunale klimatiltag i Østsjælland
- Figur 3.38: To former for klimaindsats i kommunerne
- Figur 3.39: Klimakommuner i Danmark pr. 1. januar 2020
- Figur 3.40: Kommunernes inddragelse af borgerne
- Figur 3.41: Et eksempel på borgerinddragelse: Opgaveudvalg i den kommunale organisationsstruktur i G
- Figur 3.42: Politikområder med borgere i kommunale opgaveudvalg (procent)
- Figur 4.1: Udviklingen i industrilandenes BNP, 1965-2017
- Figur 4.2: Årlig inflation i Danmark: 1900-2010 (i procent)
- Figur 4.3: Er der sammenhæng mellem verdenshandel og BNP?
- Figur 4.4: Det økonomiske kredsløbsdiagram i en åben økonomi
- Figur 4.5: Den økonomiske Kuznet-kurve
- Figur 4.6: Fordelingen af den globale indkomst 1988-2008
- Figur 4.7: Ulighed målt som en Gini-koefficient
- Figur 4.8: Landenes følsomhed over for klimaforandringer
- Figur 4.9: Estimeret økonomiske konsekvenser af den globale opvarmning på BNP (i ændringer i % i BNP
- Figur 4.10: Den miljømæssige Kuznet-kurve
- Figur 4.11: Økonomisk vækst som årsag til eller løsning på klimaforandringerne
- Figur 4.12: Tre forskellige scenarier for, hvad der kan ske med BNP på kort og lang sigt, når der sk
- Figur 4.13: DICE-modellen
- Figur 4.14: Udbuds-efterspørgselskurve med samfundsmæssige eksternaliteter
- Figur 4.15: Udvalgte økonomiske instrumenter til at nedbringe negative eksternaliteter
- Figur 4.16: Det omkostningsoptimerende punkt ved reduktion af CO2-udledning
- Figur 4.17: Virkninger af CO2-afgift på diesel- og benzinbiler
- Figur 4.18: Afgifter på produktion
- Figur 4.19: Afgift på udledning af CO2
- Figur 4.20: Priselasticitet på markedet for benzin
- Figur 4.21: Krydselasticitet for substituerende goder (diesel/benzinbil versus elbil)
- Figur 4.22: Green New Deal og ekspansiv finanspolitik
- Figur 4.23: Doughnut-modellen
- Figur 4.24: Vækst i BNP i procent om året i Danmark, EU og USA, 1961-2018
- Figur 4.25: Den danske og vietnamesiske doughnut
- Figur 4.26: Ingen lande lever i doughnutten
- Figur 4.27: Moduler i det grønne nationalregnskab
