Samf på B

Som afslutning på dette tema får du nedenfor opstillet nogle opgavemuligheder, hvor du skal arbejde innovativt med en (fiktiv) problematik – du skal arbejde med et løsningsforslag i forhold til en opstillet problematik.

Gennem de senere år er begrebet ’innovation’ for alvor blevet et centralt begreb i den almene uddannelsespolitiske diskussion. Det at kunne arbejde innovativt med en opgave er kommet i centrum på stort set alle uddannelsesområder – fra folkeskole til universitetsniveau. Skal vi kunne klare os i den stadigt tilspidsede globale konkurrence synes bl.a. innovation at være en del af løsningen, synes det at lyde fra erhvervsliv, politikere og andre eksperter.

Ud over det mere overordnede politiske fokus på det innovative aspekt er det faktisk også et felt, hvor du får mulighed for at arbejde med samfundsfag på en helt anden måde end du langt hen ad vejen gør i forbindelse med den daglige undervisning. Du skal bruge viden om faget (empiri, begreber, teori etc.) til at udvikle en innovativ løsning på et en given problematik.

Som en naturlig reaktion på det generelle samfundsmæssige fokus på innovation, har der gennem de senere år i samfundsfaget været en landsdækkende konkurrence – Samfunds Cup – hvor netop det innovative og de heraf følgende kreative løsningsforslag i forhold til en overordnet problematik er omdrejningspunktet.

Skal du og din klasse evt. deltage i årets Samfunds Cup kan du se nedenstående opgavemuligheder som en form for opvarmning til det at arbejde innovativt.

Ved det seneste folketingsvalg tabte Landmandspartiet 13 mandater. På trods heraf lykkedes det partiets formand Lasse Lykke Asmussen at blive statsminister. Imidlertid vil det være nærmest urealistisk, hvis han kan fortsætte som statsminister efter næste valg, hvis ikke det lykkes landmandspartiet at vinde en stor del af de tabte vælgere tilbage i folden.

Spørgsmålet er – hvordan skal Landsmandspartiet vinde vælgere tilbage?

Ved det seneste folketingsvalg tabte Partiet Centrum 9 mandater ved at bevæge sig fra 17 til 8 mandater. Partiet har i mange årtier været tungen på vægtskålen i forbindelse med en lang række regeringsdannelser og har – trods dets relativt set beskedne størrelse – kunne deltage i flere regeringskonstellationer. Med den politiske udvikling ved seneste valg, hvor drømmepartierne i stor stil knuste Djøf-partierne (herunder Partiet Centrum) er det spørgsmålet, om det kan lykkes partiet at komme tilbage og få rollen som magtpartiet i midten ad dansk politik tilbage. Det er nu din/jeres opgave en finde potentiel løsning på partiets tilbagegang, der sikrer, at de kommer tilbage i magtens centrum.

Spørgsmålet er – hvordan kommer Partiet Centrum tilbage til magtens centrum?

Partiet Alternativet stormede ind i Folketinget ved seneste valg. På trods af at have opnået 9 mandater har partiet ikke fået nogen konkret politisk magt. For at sikre partiets fremtid – og bevise, at partiet ikke er en døgnflue - og øge chancen for øget politisk indflydelse er målsætningen ved næste valg at opnå mindst 15 mandater.

Spørgsmålet er – hvilke(n) strategi(er) skal der bruges for, at målsætningen skal nås?

De politiske partiers medlemstal er gennem det sidste halve århundrede faldet fra ca. 600.000 i 1960 til under 200.000 i 2016. Eftersom de politiske partier på mange parametre udgør en hjørnesten i vores repræsentative demokrati kan det – på den længere bane – frygtes, at der på et tidspunkt ikke længere er et sted at rekruttere landets kommende politiske elite fra. Derfor har Social- og Indenrigsministeriet invitereret til en konkurrence, hvor opgaven lyder på at komme med forslag til, hvordan man får flere til aktivt at involvere sig i arbejdet i de politiske partier.

Spørgsmålet er – hvordan får man helt konkret flere danskere til at melde sig aktivt ind de politiske partier?

I de senere år har vi i Danmark oplevet en stigende politikerlede – befolkningen har med andre ord mistet en stor del af tilliden til vores folkevalgte politikere. Det er et demokratisk problem. Således viser tal, at i 2002 havde 35 procent af befolkningen høj tillid til politikerne, mens tallet i dag er tæt på 20 procent. Tallene indikerer tydeligt, at der er et problem ift. politikerlede. Årsagerne til den øgede mistillid er flere, men undersøgelser viser, at hvis ikke man identificerer sig med politikerne og ikke føler, de repræsenterer en, så lider tilliden et alvorligt knæk. Bloggeren Dennis Hansen skriver; ”Hvis du forestiller dig, at dine venner og familie talte til dig som politikere gør, så ville du hurtigt blive træt af at tale med dem. Politikerne taler nemlig udenom i ét væk”. Den nye kommission ’Red det danske folkestyre” har derfor udbudt en opgave, hvori det opfordres til at komme med løsninger til, hvordan vi kan mindske politikerleden.

Spørgsmålet er – hvordan skal man vende den stigende mistillid til politikerne til øget tillid?

1. En skriftlig, handlingsorienteret anbefaling (notat) af dit/Jeres løsning til en politisk aktør – fx en folketingspolitiker, en kommunalpolitiker, en virksomhedsleder, leder af en politisk organisation, en embedsmand el.lign. Omfanget af notatet er max. 1200 ord (3 normalsider)
2. En mundtlig formidling (pitch) af løsningsforslaget ved brug af digitalt formidlingsværktøj som fx PowerPoint eller Prezi. Der må gerne indgå videoklip og andet, der kan live fremstilling/præsentationen op. Når man arbejder innovativt indholdsmæssigt, er det naturligt at tænke på, at fremlæggelsen også skal være innovativ, dog uden det går ud over overskueligheden og klarheden i formidlingen.

Der er 4 vurderingskriterier som opgaven vil blive vurderet ud fra;

Originalitet (hovedfokus). Der lægges vægt på den originale, innovative, kreative og gode løsning på den aktuelle problematik. Det er ikke nok udelukkende at kopiere allerede kendte løsninger på problematikken, men det kan dog være nyt i konteksten.

Faglighed. Det er vigtigt, at det faglige indhold er i orden. Der skal dokumenteres og argumenteres sagligt og fagligt og inddrages såvel empiri som teori og begreber.

Omverden. Opgaveløsningens realiserbarhed skal tages med i betragtning – der skal være gjort noget med ideen. Det kan være gennem dialog med en politiker, en virksomhed, nogle brugere eller andre, der har lavet noget lignende din/Jeres ide. Dvs. der er et krav om inddragelse af eksterne sparringspartnere.

Formidling. Her er det vigtigt, at der skrives og formidles i et flydende sprog med en tydelig præcisering i forhold til argumentationen for dit/Jeres innovative løsningsforslag.