POLIS nr. 1, første årgang, 2020
Det første nummer indkredser aktuelle fagdidaktiske problemstillinger i samfundsfag ved at stille nogle centrale spørgsmål til samfundsfagsundervisningen på forskellige niveauer i uddannelsessystemet. Artikler i nr. 1, første årgang, april 2020:
Mogens Hansen: Indledning: Fagdidaktik og samfundsfag: Hent artikel (pdf)
Anders Stig Christensen: Samfundsfagets formål i folkeskolen – en didaktisk model og seks udfordringer:Denne artikel falder i tre dele: Først diskuteres samfundsfagets mål, som det har udviklet sig i læreplaner 1975-2019. Målene ses i forhold til en didaktisk model, der indfanger fagdidaktikkens omgivelser (og hjælpediscipliner). Dernæst diskuteres sammenhængen mellem formål, kompetencemål og videns- og færdighedsområder. I den sidste del præsenteres nogle væsentlige udfordringer for faget. Fire af disse er væsentlige samfundsmæssige udfordringer, der også påvirker faget: bæredygtighed, det flerkulturelle samfund, teknologiforståelse og spørgsmålet om social retfærdighed gennem lige muligheder. To yderligere udfordringer udspringer af fagdidaktisk forskning: spørgsmål om følelser og rationalitet i politik og samfund samt spørgsmål om forhold mellem multimodalitet og faglig erkendelse. Hent artikel (pdf)
Mette Damgaard Jørgensen: Samfundsfagdidaktiske problemstillinger set fra lærernes perspektiv: Seks samfundsfagslærere i grundskolen giver gennem semistrukturerede interviews et indblik i, hvilke udfordringer og problemstillinger der kan opstå i mødet mellem Fælles Mål og elevers forskellige forudsætninger. Lærernes italesættelser åbner for problemfelter, der handler om begrebsundervisning, et ændret mediebillede i kraft af den teknologiske udvikling samt mulige sociokulturelle skævvridninger i elevernes forudsætninger for samfundsfag. Problemfelterne indeholder hver især flere relevante didaktiske problemstillinger, som kan danne afsæt for både en bred og en smal samfundsfagsdidaktik, hvor lærerne i grundskolen får en håndsrækning til at aktualisere den undervisning, der er intentionen i det nyligt udgivne Fælles Mål. Hent artikel (pdf)
Torben Spanget Christensen: At forbinde aktuelle samfundsforhold med samfundsvidenskab: Artiklen indleder med en kortfattet introduktion til fagdidaktisk analyse. Artiklen argumenterer dernæst for, at den største fagdidaktiske udfordring, gymnasiets samfundsfagslærere står over for, er at forbinde to vidensfelter, den aktuelle samfundsudvikling og samfundsvidenskab. Som vidensfelt er den aktuelle samfundsudvikling i udgangspunktet en tom kategori, som skal indholdsfyldes af lærer og elever. Samfundsvidenskab, derimod, er en særdeles indholdstung kategori, som i udgangspunktet er uafhængig af lærer og elevers arbejde, men som er genstand for især lærernes udvælgelse og transformation til gymnasieviden. En analyse af læreplanerne peger på, at det samfundsfagsdidaktiske arbejde består i at forbinde de to vidensfelter på måder, der kvalificerer eleverne som selvstændige, kompetente og demokratiske aktører, hvilket kræver elevinddragende arbejdsformer. Efter en kort faghistorisk ekskurs undersøger artiklen endelig, hvordan nutidens samfundsfagslærere vurderer læringsudbyttet af elevernes selvstændige produktive arbejde. Hent artikel (pdf)
Trine Søndergaard Paludan: Fagdidaktiske udfordringer ved den skriftlige tradition i samfundsfag:Fokus for denne artikel er at undersøge styrker og svagheder ved den skriftlige tradition i samfundsfag på STX. Undersøgelsen bygger videre på resultaterne fra masteropgaven »Skriftlig samfundsfag – register og genre« af Krarup og Paludan (2014) suppleret med dokumenter 2015-2019 fra Undervisningsministeriet, opgavekommissionen og fagkonsulenten for at have den nyeste udvikling med. Først introduceres fagdidaktisk litteratur inden for skriftlig samfundsfag, her præsenteres begreberne kommunikationsfelt og -måde. Herefter undersøges de tre vigtigste udfordringer i skriftlig samfundsfag, som er stilladsering, beregningskrav og diskrepansen mellem elevgrundlag og forventede kvalifikationer. Resultatet af undersøgelsen er, at styrkerne for skriftlig samfundsfag er følgende: Opgavekommissionen og fagkonsulenten er aktivt deltagende og lydhøre over for kritik og omverdenens krav, hvorfor spørgeordene er refleksive, ligesom der er en god sammenhæng mellem skriftlig og mundtlig samfundsfag og SRP’en. Svaghederne er derimod det store behov for stilladsering, de store krav til elevernes abstraktionsniveau i forhold til beregninger og metode og den nye elevtype, som vælger samfundsfag A, samtidig med færre elevtimer og mindre forberedelsestid på grund af besparelserne og indkøring af reformen, samt en mulighed for, at eleverne vil blive inddelt i et A- og B-hold. Hent artikel (pdf)
Rune Riberholt: Dobbeltdidaktikkens udfordringer for samfundsfagsundervisningen – fag og fagdidaktik i læreruddannelsen: På læreruddannelserne skal underviserne skabe et rum, hvor de studerende får mulighed for at skabe deres egen forståelse af, hvordan de vil planlægge undervisning til elever i folkeskolen. Denne kontekst afføder en række fagdidaktiske udfordringer i samfundsfagsundervisningen, som denne artikel forsøger at afdække. Rammen for de fagdidaktiske udfordringer sættes til at være den dobbeltdidaktiske udfordring, som underviserne på læreruddannelsen møder i planlægning af undervisningen. Fremgangsmåden i artiklen har været at se ind i egen praksis og forsøge at komme tæt på egen praksis og dens udfordringer gennem kobling af egen praksis og observationer af studerendes praktik i folkeskolen. Hovedkonklusionerne har været sendt til alle fagets undervisere til kommentering. Hent artikel (pdf)
Nadine Malich-Bohlig: Professionel kompetence i samfundsfag: I denne artikel ligger der et fokus på professionsfagdidaktik, nemlig på spørgsmålet om, hvordan der på læreruddannelsesstedet formidles de kompetencer, en samfundsfagslærer har brug for, for at kunne undervise i sit fag på en dansk folkeskole, samt hvilke kompetencer underviseren bør have til at udføre denne opgave. Efter en oversigt over, hvad der findes om professionsfagdidaktik til samfundsfag og et forsøg på at definere kompetencebegrebet gennem studieordningen og to modeller, viser artiklen de vigtigste udfordringer på dette område: kompleksiteten forbundet med tidsfaktoren, en manglende fagdidaktik i samfundsfag samt uklare vurderingskriterier til eksamen. Artiklen svarer på følgende spørgsmål: Hvordan lyder lærerkompetencerne for samfundsfag? Hvilke kompetencer skal underviseren have for at uddanne studerende? Hvor er der udfordringer? Hent artikel (pdf)
Anders Berg-Sørensen: Kritiske samfundsborgere eller teknokratisk elite? Universiteternes samfundsfagsuddannelse i frø- og fugleperspektiv:Artiklen vil fokusere på bachelor- og kandidatuddannelsen i samfundsfag og først præsentere indsigter fra uddannelsesevalueringer og frafaldsundersøgelse. Dernæst vil den komme omkring en nylig reform af bachelor- og kandidatuddannelsen i samfundsfag og arbejdet med at skærpe uddannelsens faglige profil og identitet og samspil med praksis. Endelig vil den berøre det diverse arbejdsmarked for to-fags-kandidaterne i samfundsfag, for der er i dag ikke blot tale om en samfundsfagslæreruddannelsen, men også om en uddannelse rettet imod mange andre jobfunktioner, hvor formidling og anvendelse af samfundsvidenskabelig viden og metoder er omdrejningspunkt. Hent artikel (pdf)
