POLIS nr. 3, Anden årgang, 2021
Dette temanummer handler om samfundsfag og medborgerskab.
Mogens Hansen: Samfundsfag og medborgerskab: Introduktion til temaet. Hent artikel (pdf)
Per Mouritsen: Medborgerskab - ikke bare et dannelsesbegreb. Siden det kom tilbage i sproget omkring årtusindskiftet, har medborgerskabsbegrebet vundet indpas i skoler og gymnasier. At blive medborger, som ligestillet, ansvarligt og aktivt medlem af et samfund, er et stærkt ideal. Det krystalliserer fælles forståelser i det danske skolesystem og dets omgivelser om at forberede unge til livet i et demokratisk samfund. Hent artikel (pdf)
Anders Stig Christensen, Nadine Malich-Bohlig og Per Mouritsen: Medborgerskab og samfundsfag som skolefag: I denne artikel stilles spørgsmålet: Hvad kan samfundsfag bidrage med i forbindelse med udviklingen af medborgerskab? Med udgangspunkt i en forståelse af en demokratisk opdragelses paradoksale karakter (at opdrage til frihed gennem tvang) og et udtrykt normativt grundlag om en ikke-affirmativ didaktik diskuteres forskellige spørgsmål i forholdet mellem medborgerskab og samfundsfaget. Herunder forhold mellem at oplyse og at forberede til deltagelse, og hvordan samfundsfaget relateres til dimensioner i medborgerskabet; medlemskab, deltagelse og rettigheder. Folkeskolefaget samfundsfag diskuteres med udgangspunkt i ændringerne i faghæftets formuleringer fra 2004 til 2019, og uden at give entydige konklusioner opstilles en række spørgsmål for samfundsfagsdidaktikken, som det er nødvendigt at forholde sig til, hvis samfundsfaget skal bidrage til udviklingen af medborgerskab. Hent artikel (pdf)
Mogens Hansen: Samfundsfag, demokrati og medborgerskab: Hvad er formålet med at undervise i samfundsfag? Et måske lidt banalt, men også vanskeligt spørgsmål. Når man læser de forskellige formålsformuleringer for faget, indgår der med forskellig vægt og med forskelligt ordvalg begreber som viden om samfundsforhold, aktiv stillingtagen til samfundsspørgsmål og aktiv deltagelse i demokratiske samfund. I bred forstand kan man med rette identificere samfundsfag som et helt centralt fag for at udvikle det medborgerskab, som der også er stor enighed om er et vigtigt fundament for demokratiet. Dette gælder – hvis man tager udgangspunktet i de forskellige formålsformuleringer – både hvad angår viden, stillingtagen og deltagelse. Men i hvilken grad lever undervisningen op til både at inspirere til at tilegne sig viden, tage stilling og ikke mindst medvirke til, at eleverne blive aktive samfundsborgere? Dette spørgsmål er udgangspunktet for denne artikel, der baserer sig på en lang række interviews med lærere og elever i Danmark, Norge, Sverige, England og Tyskland. Hent artikel (pdf)
Tilman Grammes og Sören Torrau: Et globalt medborgerskab? Artiklen tematiserer spørgsmålet om, hvordan man kan undervise i medborgerskab ved hjælp af sproglige billeder. For at eksemplificere dette introduceres en metafor, som er anvendt i den tyske politikdidaktik, og som sigter mod emnet medborgerskab ved at arbejde med forskellige borgertyper i relation til det demokratiske samfund. Desuden bliver det diskuteret, hvordan en transnational multi-identitet forholder sig til det nationalt-etniske-kulturelle tilhørsforhold, ligesom det diskuteres, hvordan der kan undervises i forskellen mellem det politisk-retslige og det emotionelle tilhørsforhold. I forlængelse af dette bliver der introduceret nogle praktiske undervisningsgreb, hvor metaforen bruges til at give eleverne en livsverdensorienteret og produktiv tilgang til medborgerskabsundervisningen. Hent artikel (pdf)
Carsten Linding Jakobsen: EU og fremme af medborgerskab: I denne artikel tages der afsæt i den kendsgerning, at EU som international organisation er kommet for at blive, og at et aktivt europæisk medborgerskab bør fremmes på lige fod med et nationalt medborgerskab med afsæt i demokratisk dannelse. Mere og mere beslutningskompetence flytter ”ned til EU”, og eleverne – også de fagligt svagere – bør kunne handle nu og fremover i en tid, hvor overstatslige institutioner får voksende magt. Det betyder, at afsættet for artiklen vil være mere hvordan end hvorfor man kan fremme elevers viden om og deltagelse i forhold til EU. Læreruddannere bør sammen med lærere i grundskolen have et langt stærkere fokus på EU-undervisningen, som ligeledes vil give et mere solidt afsæt for undervisningen i ungdomsuddannelserne efterfølgende. I andre lande er fokus mere på fremme af en europæisk identitet og EU som ”historisk fremskridt”, en mere normativ tilgang. Der vil i denne artikel mere være fokus på de dimensioner ved demokratisk dannelse, hvor der umiddelbart er de største udfordringer generelt, men særligt for elever med svagere social baggrund, i forhold til viden, analytiske færdigheder og handlen; fremme af sammenhængsforståelse, forstået som årsag-virkning-konsekvens, kritisk tænkning forstået som strukturel bevidsthed, og fremme af tro på eget værd i den politiske proces gennem aktiv deltagelse og anerkendelse i undervisningen. Skal alle elever – og borgere – have bedre mulighed for reelt at kunne handle, bør lærere have et særligt blik for de elever, som særligt borgerskab finder visse elementer ved samfundsfag udfordrende. Der er således både en generel fagdidaktisk udfordring, men i særdeleshed for elever med svagere faglige forudsætninger. Hent artikel (pdf)
Lotte Rahbek Schou: Demokrati i uddannelsen: Der skal ifølge folkeskoleloven undervises i demokrati i den danske folkeskole. Mens mange gerne ser undervisningen her intensiveret, er andre mere forbeholdne over for i hvert fald visse former for demokratiundervisning: Der kan her let blive for megen ”legen rundkredspædagogik” til ugunst for formidlingen af det faglige indhold i fagene. Det er synspunktet i artiklen, at en stor del af uenigheden her bunder i en mangel på forståelse af demokratibegrebet. I artiklen præsenteres tre synspunkter i den internationale filosofiske debat om begrebet: et liberalistisk, et kommunitaristisk og et deliberativt. Med overvejende støtte i det deliberative demokratibegreb argumenteres der i artiklen for, at demokratiovervejelser bør indgå i undervisningen i fagkredsen generelt, men at det ikke nødvendigvis betyder, at undervisningen skal være demokratisk anlagt i rundkredspædagogisk forstand. Artiklen angår den danske folkeskole. Overvejelserne er dog også relevante for undervisning generelt. Hent artikel (pdf)
Tine Brøndum: Medborgerskab på læreruddannelsen: Den danske folkeskole skal, ifølge folkeskolelovens formålsparagraf, ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”. Det skal den gøre med afsæt i værdier som ”åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Det er således klart, at den danske folkeskole ikke er værdineutral, men fremhæver en række værdier for såvel den enkelte elev som samfundet som et hele. Formålsparagraffen betoner vigtigheden af en fælles, demokratisk dannelse af den enkelte elev og betydningen af, at eleverne udvikler kompetencer til at tage stilling og handle. Om end selve begrebet medborgerskab er fraværende i formålsparagraffen peger indholdet af folkeskolens første kapitel altså klart mod dels en række dannelsesmæssige værdier, dels en række idealer for, hvad der udgør en kompetent og deltagende medborger. Hent artikel (pdf)
Sara Ravnkilde Nielsen: Den demokratiske samtale i samfundsfags-undervisningen: En del af formålet med gymnasieskolens samfundsfagsundervisning er at give eleverne lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat. Samfundsfagsundervisningen kan dermed ses som et centralt element i den demokratiske dannelse, der løbende udfordres og aktualiseres af blandt andet en hård debattone i medierne. Denne artikel undersøger, hvordan et samfundsfagligt undervisningsforløb kan bidrage til at styrke elevernes evne til og motivation for at deltage i den demokratiske samtale. Da artiklens formål er at bidrage til udvikling af undervisning med hensyn til elevers demokratiske deltagelse, bygger artiklen på en didaktisk analyse af data fra forfatterens egen undervisningspraksis med henblik på at formulere anbefalinger til pædagogisk og didaktisk udvikling. Hent artikel (pdf)
Klaus Levinsen: Demokratisk dannelse gennem Skolevalg: Elever og lærere fra danske folkeskoler har siden 2015 haft mulighed for at deltage i det landsdækkende Skolevalg, der arrangeres i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Folketinget og Dansk Ungdoms Fællesråd. Med inddragelse af evaluerings- og forskningsresultater fra undersøgelser af skolevalg i de skandinaviske lande vises, at deltagelsen i skolevalg umiddelbart har en positiv indflydelse på elevernes politiske selvtillid og motivation til at deltage i valg senere i livet. Herved kan skolevalg spille en rolle for unges demokratiske dannelse og aktive medborgerskab. Artiklen diskuterer desuden undersøgelsernes begrænsninger og de mulige læringsmæssige potentialer som findes ved deltagelsen i skolevalg. Hent artikel (pdf)
Henrik Smedegaard Larsen: Medborgerskab i samfundsfagsundervisningen. Denne artikel sætter fokus på, hvordan man i skolen kan sætte fokus på det demokratiske medborgerskab i en senmoderne tid. Målet er her, at lærerstuderende skal lære at invitere eleverne med til at reflektere over deres egne umiddelbare personlige værdier i forbindelse med forskellige typer fællesskaber. Elevernes umiddelbare udsagn: ”Det føler jeg” anerkendes, samtidig med at det udfordres både samfundsfagligt og af klassekammeraternes bidrag i den fælles samtale.Hent artikel (pdf)
Interview med Linda Pedersen (Formand for Fals): Medborgerskab i samfundsfagligt perspektiv: Linda Petersen er formand for FALS (Foreningen af Lærere i Samfundsfag). Interviewet har fokus på, hvordan sammenhængen er mellem samfundsfag som en del af gymnasiets fagrække og medborgerskab. Hvilken rolle skal samfundsfag spille i at udvikle medborgerskabet, og hvilke konsekvenser har det for fagets indhold og didaktik? Hent artikel (pdf)
Interview med rektor Maja Bødtcher-Hansen og Lektor Maja Aasted, Frederiksberg gymnasie: Medborgerskab i skoleperspektiv:Udgangspunktet for interviewet er det arbejde, der foregår på Frederiksberg Gymnasium med udgangspunkt i begrebet ”kompetent medborgerskab”. Det er således et eksempel på, hvordan der i skoleverdenen konkret er arbejdet med begrebet kompetent medborgerskab som en samlet profil for et gymnasium. I interviewet diskuteres både kompetent medborgerskab som generel skolestrategi, og hvilke konsekvenser denne strategi har for samfundsfag. Hent artikel (pdf)
Interview med professor Claudia Lenz: Medborgerskab som uddannelsesstrategi – erfaringer fra Norge: Interviewet tager udgangspunkt i, at medborgerskab er blevet en del af den nationale uddannelsesstrategi i Norge. I interviewet diskuteres, hvilke konsekvenser dette har for undervisningen generelt og for samfundsfag specielt. Desuden diskuteres det, hvordan medborgerskab som national uddannelsesstrategi kan implementeres i praksis, og hvilke udfordringer det har for eksamensformerne. Hent artikel (pdf)
