POLIS nr. 5, Tredje årgang, 2022
Dette temanummer handler om bæredygtighed i samfundsfagligt og samfundsfagsdidaktisk perspektiv.
Mogens Hansen: Indledning: Bæredygtighed og samfundsfag - fagdidaktiske perspektiver. Hent artikel (pdf)
Lars Tønder: Bæredygtig dannelse:Med udgangspunkt i diskussioner om et selvstændigt klimafag i gymnasieskolen diskuterer denne artikel begrebet om bæredygtig dannelse ud fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv. Artiklen bygger på nyere diskussioner om den antropocæne epoke og viser, hvordan disse diskussioner både udfordrer den eksisterende forståelse af dannelse og danner grundlag for en ny tilgang til pædagogik og didaktik. Til at eksemplificere dette giver artiklen forslag til initiativer langs tre dimensioner: indhold, samarbejde og rum- og tidslighed i undervisningen.Hent artikel (pdf)
Mogens Hansen: Introduktion til tema: Økonomiske teorier og miljø: Som nævnt i indledningen indeholder dette nummer af POLIS en række artikler om økonomisk teori i relation til miljø og klima. Hensigten med disse artikler er at lægge op til en fagdidaktisk debat om økonomiundervisningen og behovet for at udvikle denne både i forhold til den nødvendige teoripluralisme og for at sætte undervisningen i miljø- og klimaproblemer i perspektiv. I det følgende bringes en kort introduktion til temaet. Hent artikel (pdf)
Peder Andersen: Miljøøkonomi, markedsfejl og reguleringer:Artiklen gennemgår grundlæggende miljøøkonomi med særlig fokus på valg af reguleringsinstrumenter, der kan sikre en effektiv regulering. Artiklen gennemgår også de fordelingsmæssige virkninger, der er en konsekvens af valg af reguleringsmetode, og der omtales situationer, hvor den simple models forudsætninger ikke gælder. Desuden er spørgsmålet mellem miljøregulering og bæredygtighed kort omtalt for at påpege, at det er vigtigt med fokus på en effektiv miljøregulering, uanset om der samtidig er fokus på bæredygtighed eller ej. Et centralt resultat i miljøøkonomi er, at en almindelig markedsøkonomi (de frie markedskræfter) ikke kan løse forureningsproblemet, og at der derfor er behov for regulering for at undgå for megen forurening. Et andet vigtigt resultat er, at det rigtige forureningsomfang, det optimale forureningsniveau, findes, hvor der sker en korrekt afvejning af skaderne ved forureningen og de omkostninger, der er ved at reducere forureningen. Et tredje vigtigt resultat er, at der er gevinster ved at vælge en regulering, der giver klare økonomiske incitamenter til forurenerne til at betale for forureningen eller reducere forureningen, og at de økonomiske incitamenter samtidig vil fremme brugen af ikke-forurenende teknologier. Hent artikel (pdf)
Jesper Jespersen: Post-keynesiansk (realistisk) samfunds- og miljøøkonomi: Denne artikel belyser, hvorledes den post-keynesianske (realistiske) samfundsøkonomiske teori og metode analyserer miljø- og klimaøkonomiske problemstillinger. Inspirationen hertil skal naturligt nok primært søges i John M. Keynes’ originale makroøkonomiske bidrag fra 1930’erne, især hovedværket The General Theory, der metodemæssigt brød afgørende med den neoklassiske ligevægtsteori, der dog stadig dominerer inden for mainstream-økonomi. Dengang var det arbejdsløshed, der var i fokus. I dag er det spørgsmålet om etablering af en bæredygtig samfundsøkonomisk udvikling, hvor påvirkningen af natur og klima og konsekvenserne heraf inddrages. Hent artikel (pdf)
Mogens Hansen: Økologisk økonomi og kritisk økonomi: Artiklen introducerer to heterodokse økonomiske teorier – henholdsvis økologisk økonomisk teori og kritisk økonomisk teori – og diskuterer de fagdidaktiske perspektiver i at inddrage disse i økonomiundervisningen. Fælles for disse to teoriretninger er, at de forholder sig kritisk til den neoklassiske økonomi, også karakteriseret som mainstreamøkonomi. Ikke mindst miljø- og klimakrisen gør det nødvendigt at diskutere forskellige tilgange til, hvordan økonomien skal indrettes. Hent artikel (pdf)
Anders Blok: Hvordan bidrager sociologiundervisningen til realisering af den bæredygtige stat?Denne artikel leverer en didaktisk ramme for en gentænkning af sociologiundervisningen i gymnasiernes samfundsfag i retning af bedst at støtte kommende generationers forståelse af og evne til at levere modsvar til det 21. århundredes bæredygtighedsdagsorden. Her placeres sociologien centralt blandt andre vigtige videns-, lærings- og praksisformer, al den stund samtidens natur-, miljø- og klimaproblemer i sidste ende har sociale årsager. Ligesom grøn omstilling genrejser sociologiske grundspørgsmål om samfundsmæssig inerti og forandring. Hent artikel (pdf)
Elin Sæther og Kari-Mette Walman Hidle: Forenkling og kompleksitet: Bærekraft og samfunnsfagene i norsk skole: Samfunnsfagene i norsk skole har fått nye læreplaner gjennom Kunnskapsløftet 2020 (LK20). I dette læreplanverket har bærekraftig utvikling blitt sentralt, både som et tverrfaglig tema og som et kjerneelement i læreplanene for samfunnsfag. I denne artikkelen skisserer vi prosessen som førte fram til Kunnskapsløftet 2020 og beskriver oppbygningen av dette læreplanverket. Læreplanene for samfunnsfag har flere komponenter, innledningsvis beskrives fagets relevans og sentrale verdier, deretter presenteres kjerneelementer, fagets bidrag til de tverrfaglige temaene og grunnleggende ferdigheter. Til slutt presenteres kompetansemål, vurdering og vurderingsordning. Hent artikel (pdf)
