Indien - den nye stormagt

Arbejdsspørgsmål og opgaver til kapitel 2

Afsnit 2.1

2) Tabel 2.1.
- a) Californien er USA´s folkerigeste delstat med ca. 38 mio. indbyggere. Hvor mange indiske delstater har større befolkninger?
- b) Hvilke problemer kan der være forbundet med at have så store delstater?
- c) Hvilke 6 delstater er Indiens fattigste? Find deres placering på kortet s. x.

Afsnit 2.2

3) Figur 2.2: Indiens politiske system.
- a) Hvilke argumenter kan man opstille for henholdsvis forholdstalsvalg og flertalsvalg (i enkeltmandskredse)? (Hent evt. inspiration i Brøndum og Banke: Luk samfundet op, figur 6.8).
- b) Hvilke årsager er der til det ekstremt store antal partier i det indiske parlament?
- c) I Indien har man et tokammersystem (Parlamentet er delt i 2 kamre), mens vi i Danmark har et étkammersystem (Folketinget). Hvilke argumenter taler til fordel for et tokammersystem?
- d) Hvilke forskelle er der mellem et præsidentialsystem og et parlamentarisk system?

4) Domstolene.
- a) Hvad er ”The Supreme Courts” vigtigste opgaver?
- b) Hvilken kritik rettes mod Indiens domstole?

Afsnit 2.3

6) Rikers ”størrelsesprincip”.
- a) Hvad går dette princip ud på?
- b) Indiens regering er baseret på et stort antal partier i Parlamentet. Hvordan stemmer det overens med Rikers ”størrelsesprincip”? Hvilke fordele og ulemper er der ved det store antal partier i regeringens parlamentariske basis?
- c) Hvorfor vil næsten alle partierne gerne være med til at danne basis for regeringen?

7) Administrationen.
- a) Hvordan er administrationen opbygget? Og hvorledes rekrutterer man embedsmænd i Indien?
- b) Hvilke årsager kan der være til, at den indiske administration er kendt for sin langsommelighed og ineffektivitet?

8) Figur 2.3: Hvilke af de indiske regeringer siden 1989 har siddet i hele valgperioden på 5 år?

Afsnit 2.4

9) Hvordan udvælges medlemmerne af de to kamre i Parlamentet? Overvej, hvilke grunde der kan være til, at man bevidst tildeler de befolkningsmæssigt mindre delstater forholdsvis flere mandater, end de efter en matematisk udregning skulle have.

10) Tabel 2.2.
- a) Find de 9 regeringspartier i tabellen og udregn deres samlede mandattal. Hvor mange mandater mangler regeringen i at opnå et flertal i Lok Sabha?
- b) Hvilke to støttepartier er i princippet tilstrækkelige til at opnå flertal i Lok Sabha?
- c) Hvorfor har regeringen så hele 10 støttepartier?

11) Lovgivningsprocessen.
- a) Forklar hovedtrækkene i lovgivningsprocessen i Indiens parlament.
- b) Opstil derefter en model af denne lovgivningsproces.

12) Hvordan udfører oppositionen i Parlamentet generelt set sin opgave som vagthund?

Afsnit 2.5

13) Tabel 2.3: Sammenlign vælgerkorpsene for de 5 partier/koalitioner i tabellen.
- a) Hvilke tendenser kan man aflæse mht. de forskellige ”økonomiske klassers” parti-præferencer?
- b) Hvilke tendenser kan man aflæse mht. de forskellige kasters/andre fællesskabers parti-præferencer?
- c) Er der andre bemærkelsesværdige forskelle mellem partiernes vælgerkorps?

14) Kongrespartiet.
- a) Hvad er et catch-all parti?
- b) Undersøg i tabel 2.3, om Kongrespartiet kan kaldes et catch-all parti.
- c) Hvad forstår man ved et patron-klient-forhold?
- d) Hvordan har Kongrespartiet opbygget patron-klient-forhold?
- e) Nævn de vigtigste personer i Nehru-Gandhi-dynastiet (jfr. figur 1.9).
- f) Hvordan kan man med Robert Michels ”jernhårde oligarkilov” forklare dette dynastis dominans i Kongrespartiet siden 1947?

15) BJP.
- a) Hvad forstår man ved hindutva-dagsordenen? Giv eksempler på, hvorledes denne dagsorden er kommet til udtryk gennem årene.
- b) Hvilket slogan gik BJP til valg på i 2004? Hvorfor? Og hvilke problemer var der mht. anvendelsen af dette slogan?

16) Partiernes adfærd.
- a) Redegør ud fra henholdsvis figur 2.4 og figur 2.5 for, hvordan man kan forklare partiers adfærd.
- b) Sammenlign de to modeller og find ligheder og forskelle.
- c) Figur 2.6: Hvilke forskelle er der mellem de tre partityper i figuren?
- d) Hvor i figur 2.6 vil du placere de vigtigste indiske partier?

Afsnit 2.6

17) Figur 2.7: Hvilke ligheder og forskelle er der mellem partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser?

18) Organiserede interessegrupper.
- a) Hvad forstår forfatterne ved ”organiserede interessegrupper”?
- b) Hvilke magtressourcer (medlemstal, økonomi, viden osv.) karakteriserer henholdsvis fagbevægelsen og erhvervsorganisationerne?

19) Figur 2.8.
- a) Redegør for grundtrækkene i Habermas-trekanten (figur 2.8). Hvad karakteriserer hvert af de tre led (vinkler) i trekanten?
- b) Hvilken rolle spiller NGO´erne i Indien?
- c) Hvad karakteriserer henholdsvis naxaliterne og RSS/VHP som ”organiserede interessegrupper”?

20) Hvad er en normativ medieteori?
21) Figur 2.9: Hvilke centrale forskelle er der mellem de fire normative medieteorier i figuren?
22) Hvilke normative medieteorier har den indiske regering arbejdet ud fra – og i hvilke perioder?
23) Hvilken rolle spiller censur i dagens Indien?
24) Hvordan udfører medierne rollen som den demokratiske vagthund?

Afsnit 2.7

25) Korruption i Indien.
- a) Hvad er korruption?
- b) Hvordan er korruptionsniveauet i Indien ifølge tabel 2.4? Gå ind på cpi.transparency.org/cpi2012/results/ og få uddybet dit indtryk af niveauet.
- c) Hvordan foregår den ”store” korruption i Indien, se figur 2.10 og tabel 2.5?
- d) Hvordan indvirker korruption på et lands økonomi? Hvorfor – jfr. figur 2.11?
- e) Hvem forsøger at begrænse korruptionen i Indien? Og hvordan?

Afsnit 2.8

26) Indiens demokratiske niveau.
- a) Hvordan måler Economist Intelligent Unit demokrati-niveauet i et land?
- b) Hvordan er Indiens demokrati-niveau ifølge tabel 2.6?
- c) Gå ind på www.freedomhouse.org/sites/default/files/FIW%202012%20Booklet_0.pdf og undersøg, hvordan Freedom House vurderer Indiens demokrati-niveau.
- d) Hvilke mangler (demokratisk underskud) er der i Indiens demokrati?
- e) Forklar Eastons model af det politiske system.
- f) Hvor kan man placere Indiens demokrati-problemer i Eastons model?