Forlaget Columbus

Indien - den nye stormagt

Arbejdsspørgsmål og opgaver til kapitel 6

Afsnit 6.1

  • 1) De 4 IP-teorier: Figur 6.1.
    • a) Forklar ud fra figur 6.1 forskellene mellem den klassiske realisme og den klassiske liberalisme.
    • b) Hvad er det nye i hver af de to neo-teorier i forhold til de respektive klassiske teorier?
    • c) Forklar, hvilken forskel der er mellem relative og absolutte magtressourcer (kapabiliteter).
    • d) Verden står over for store klimaudfordringer. Overvej – med inddragelse af de to begreber fra c) – hvorfor det er vanskeligt at opnå enighed mellem stormagterne på de mange klimakonferencer.
  • 2) Neorealismen arbejder med ”balancering” og ”bandwagoning”. Hvad er forskellen på de to typer statsadfærd?
  • 3) Magtressourcer i IP: figur 6.2 + tabel 6.1.
    • a) Forklar, hvilke forskellige konkrete geografiske ressourcer der kan gøre en stat stærk.
    • b) Giv tilsvarende konkrete eksempler på hver af de øvrige 3 typer af kapabiliteter.
    • c) Hvilke kapabiliteter har Indien?
    • d) Overvej, hvordan man kan begrunde forfatternes ”karakterer” (stærk, middel og svag) til de enkelte stormagters kapabiliteter.
  • 4) Sikkerhedsstigen: Figur 6.3.
    • a) Liberalisterne og neoliberalisterne mener, at det internationale system gradvist bevæger sig op ad sikkerhedsstigen. Hvilke drivkræfter ligger ifølge liberalisterne og neoliberalisterne bag denne bevægelse?
    • b) Hvad karakteriserer hver af de 5 ”stationer” på vejen op ad sikkerhedsstigen?
  • 5) Hvornår opstår IGO'erne ifølge neoliberalisterne? Og hvorfor er IGO'erne interessante for både stormagter og mindre stater?
  • 6) Det aktuelle internationale politiske system: figur 6.1 (den neorealistiske model).
    • a) Hvilke 3 forskellige strukturer kan det internationale politiske system have ifølge neorealisterne?
    • b) Hvilken af de 3 forskellige strukturer vil du bruge til at karakterisere det aktuelle internationale politiske system i figur 6.1 (den neorealistiske model)?
  • 7) Redegør for de 4 typer af nationale interesser.

Afsnit 6.2

  • 8) Grundtræk i Indiens udenrigspolitik.
    • a) Hvordan kan man argumentere for, at Indien prioriterer indenrigspolitik over udenrigspolitik?
    • b) Var atomvåbenprøvesprængningerne i 1998 Indiens adgangsbillet til kredsen af stormagter?
    • c) Hvad er det ideologiske grundlag for Indiens udenrigspolitik?
    • d) Hvordan kan man alligevel tolke Indiens udenrigspolitik som baseret på realismen?

Afsnit 6.3

  • 9) Figur 6.4.
    • a) Forklar forskellen mellem de to system-niveauer i figuren.
    • b) Begrund de 4 stormagters ønskede pol-strukturer på hvert af de to system-niveauer.
  • 10) Det regionale sikkerhedskompleks.
    • a) Hvad er et regionalt sikkerhedskompleks? Og hvilken forskel er der mellem et sådant og de to system-niveauer i figur 6.4?
    • b) Giv en karakteristik af Indiens omgivelser i det regionale sikkerhedskompleks (inddrag kortet i figur 6.5).
  • 11) Indien-Kina.
    • a) Hvilke grænsekonflikter har de to stormagter?
    • b) Sammenlign deres militære styrke i tabel 6.2. Hvad kan du udlede?
    • c) Hvordan konkurrerer de to stormagter mht. oprustning (inddrag igen kortet i figur 6.5)?
    • d) Søger de to stormagter hver for sig at øge deres relative ressourcer på anden måde end ved oprustning?
    • e) Er forholdet mellem Indien og Kina på vej op ad den neoliberalistiske sikkerhedsstige?
  • 12) Indien-Pakistan.
    • a) Hvad strides de to lande primært om?
    • b) Hvilke krige har de siden 1947 ført mod hinanden?
    • c) Sammenlign de to landes militære styrke i tabel 6.2. Hvad kan du udlede?
    • d) Hvordan søger de to lande hver for sig at øge deres relative ressourcer?
  • 13) Hvilke konflikter har Indien med sine små naboer?
  • 14) Figur 6.6.
    • a) Hvad er karakteristisk for hver af de 4 typer udenrigspolitisk adfærd i figur 6.6?
    • b) Begrund placeringen af de forskellige stater i figuren.

Afsnit 6.4

  • 15) WTO.
    • a) Hvilke områder ville henholdsvis i-lande og ulande have med i WTO-regi ved organisationens oprettelse i 1995?
    • b) Hvilke interessemodsætninger er der på handelsområdet mellem i-landene og ulandene?
    • c) Hvad er DOHA-runden?
    • d) Hvilken rolle har Indien spillet i DOHA-runden? Og hvorfor?
  • 16) Hvilke målsætninger har Indien mht. Syd-Syd-handelen?
  • 17) G20.
    • a) Hvad er G20?
    • b) Hvilke lande er med i G20? Hvor mange af disse lande er henholdsvis i-lande og vækstøkonomier?
    • c) Figur 6.7: Hvor store andele udgør G20-vækstøkonomiernes eksport og import af de samlede vækstøkonomiers?
    • d) Hvem har udpeget medlemmerne af G20?
    • e) Overvej, hvilke argumenter man kan opstille for og imod G20-landenes legitimitet til at træffe beslutninger på verdens vegne.
    • f) Hvordan kan man forklare Indiens forskellige holdninger til G8 og G20?
    • g) Hvilke 3 fokuspunkter har Indien i G20-samarbejdet?
  • 18) Klimapolitik.
    • a) Hvad er klimapolitik?
    • b) Hvad er IPPC's opgave?
    • c) Hvorfor gør FN's arbejde med klimapolitik kun langsomme fremskridt?
    • d) Hvordan er Indiens politik i de internationale klimaforhandlinger?

Afsnit 6.5

  • 19) Indiens FN-politik.
    • a) Figur 6.8: Forklar grundtrækkene i FN's struktur.
    • b) G4 (herunder Indien) har fremsat et forslag til reformering af FN's Sikkerhedsråd. Hvad går dette forslag ud på?
    • c) Hvordan er de nuværende 5 permanente Sikkerhedsråds-medlemmers holdninger til G4-forslaget?
    • d) Hvordan vil du tolke dette spil om reformering af Sikkerhedsrådet ud fra henholdsvis en idealistisk og en realistisk synsvinkel?
  • 20) Indiens ikke-interventions-politik.
    • a) Hvad går ikke-interventions-princippet ud på?
    • b) Figur 6.9: Forklar de 3 forskellige opfattelser af ikke-interventions-princippet.
    • c) Hvad er Brasiliens og Indiens begrundelser for ”Responsability While Protecting”-politikken?
    • d) Hvilke motiver mener de to lande, der kan ligge bag de to andre holdninger til ikke-intervention i figur 6.9?

Afsnit 6.6

  • 21) Indien som BRIK-land.
    • a) Hvad samarbejder BRIK-landene om? Og hvilke interesser ligger ud fra en neorealistisk synsvinkel bag samarbejdet?
    • b) Hvilke interesseforskelle er der mellem de 4 lande?
    • c) Sammenlign de 4 BRIK-landes kapabiliteter ud fra tabel 6.1.
  • Der er i tabellen 2 geografiske indikatorer, 5 økonomiske, 2 teknologiske og 2 militære, altså i alt 11 indikatorer. Giv for hver indikator 4 points for en førsteplads, 3 for en andenplads osv.
  • Opstil pointsregnskabet i følgende skema:
    • d) Stemmer din undersøgelse overens med figur 6.2?
    • e) Hvis man ud fra din undersøgelse skulle finjustere den neorealistiske model af det internationale politiske system i figur 6.1, hvilke lande skulle så hæves eller sænkes lidt i figuren?
    • f) Din undersøgelse har naturligvis kun til formål at give et groft billede af BRIK-landenes indbyrdes styrkeforhold. Men overvej, hvilken metodekritik man kan fremføre over for fremgangsmåden ovenfor.
    • g) Opstil ud fra tabel 6.1 én eller flere selvvalgte hypoteser. Hvordan kan du ved beregninger styrke eller afkræfte dine hypoteser?
    • h) Overvej, hvorfor Sydafrika – som ud fra tabel 6.1 ligger i en anden liga end BRIK-landene – blev inviteret med i BRIKS.

Afsnit 6.7

  • 22) IBSA-samarbejdet.
    • a) Hvad er IBSA?
    • b) Hvad er de centrale interesser for Indien i IBSA-samarbejdet?
    • c) Hvad samarbejder de 3 lande om?

Afsnit 6.8

  • 23) Hvordan kan man ifølge bogens forfattere forvente, at det internationale politiske system udvikler sig – set ud fra henholdsvis en neorealistisk og en neoliberalistisk synsvinkel?

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)