Indien - den nye stormagt

Arbejdsspørgsmål og opgaver til kapitel 4

• 1) Hvad er social ulighed?
• 2) Hvad forstår man ved sociale skillelinjer?

Afsnit 4.1

• 3) Hvad er en kaste?

• 4) Figur 4.1.
  • a) Forklar ud fra figuren kastesystemets opbygning.
  • b) Hvad er det centrale grundlag for lagdelingen i figuren?
  • c) Hvorfra stammer kastesystemet?

• 5) Tönnies' begreber.
  • a) Hvilken forskel er der mellem ”Gemeinschaft” og ”Gesellschaft” (figur 4.2)?
  • b) Forklar ved hjælp af Tönnies' begreber, hvorfor kastesystemet har større betydning i Indiens landområder end i byerne.

• 6) Figur 4.3.
  • a) Redegør for Bourdieus begreber: kapitaler og habitus.
  • b) Forklar ud fra figur 4.3 kastens/jatiens betydning på individniveau.

• 7) Hvad er dharma? Giv endvidere eksempler på dharma.
• 8) Giv eksempler på de negative konsekvenser af at være født i de lavere kaster eller som kasteløs/stammemedlem. Er der nogle positive sider?
• 9) Hvori består reservationspolitikken? Og hvorfor er denne politik så omstridt?

Afsnit 4.2

• 10) Tabel 4.1.
  • a) Hvor mange millioner indere er ikke hinduer (antallet svarer nogenlunde til Brasiliens samlede befolkning)?
  • b) Er der nogen lande i verden, som har en større muslimsk befolkning end Indien? (Undersøg fx spørgsmålet på CIA World Factbook).

• 11) Hinduismen.
  • a) Forfatterne karakteriserer hinduismen som et løst sammenhængende trossystem. Hvorfor?
  • b) Redegør for begreberne reinkarnation, karma og moksha.
  • c) Giv eksempler på hinduistiske ritualer.
  • d) Hvem er hinduismens to hovedguder? Hvad repræsenterer de hver for sig?

• 12) Islam.
  • a) Hvorfra stammer Koranen ifølge muslimerne?
  • b) Hvilke to hovedretninger finder man inden for islam? Hvilke er de vigtigste forskelle mellem dem?
  • c) Hinduer og muslimer har ofte været involveret i blodige indbyrdes konflikter. Hvilke årsager kan der være til dette?

• 13) Giv en kort karakteristik af henholdsvis sikhismen, buddhismen og jainismen.

Afsnit 4.3

• 14) Hvad forstår man ved henholdsvis absolut og relativ fattigdom? Og hvad kan de to begreber hver for sig bruges til?

• 15) Tabel 4.2: Absolut fattigdom.
  • a) Sammenlign den absolutte fattigdom i Indien med tabellens øvrige landes. Hvad kan du udlede?
  • b) I bogens tekst står der, at 34 % af inderne befinder sig lige over den ekstreme fattigdom. Hvordan udregner man dette ud fra tabel 4.2?
  • c) Hvor stor er den indiske middelklasse?
  • d) Hvor er landene i tabel 4.2 placeret mht. BNP/indbygger (se tabel 3.1 og CIA World Factbook)? Er der en sammenhæng mellem landenes BNP/indbygger og omfanget af deres absolutte fattigdom?

• 16) Tabel 4.3: Relativ fattigdom.
  • a) Hvad udtrykker gini-koefficienten?
  • b) Sammenlign gini-koefficienterne i tabel 4.3 med vestlige landes gini-koefficienter (find dem fx i din samfundsstatistik). Hvad kan du udlede?
  • c) Hvorfor er gini-koefficienten i Indien relativt lav?
  • d) Forklar, hvordan man ved at sammenholde tabel 4.3 med tabel 4.2 kan se, at Indien og især Kina i de undersøgte år har haft meget lave nationale fattigdomsgrænser under 1,25 $ pr. dag.
  • e) Hvilke politiske hensyn kan spille ind, når en stat fastlægger sin nationale fattigdomsgrænse?
  • f) Hvilke motiver kan man formode, Indien og Kina har haft ved fastlæggelsen af deres nationale fattigdomsgrænser?

Afsnit 4.4

• 17) Hvad drejer begrebet levevilkår sig om?
• 18) Hvad er HDI-tal? Og hvordan udregner man dem?

• 19) Tabel 4.4: HDI-tal.
  • a) Hvilken af de 3 variable til højre i tabellen har den tætteste samvariation med variablen: samlet HDI-tal (beregn ved lineær regression)?
  • b) Opstil én eller flere hypoteser om den indbyrdes sammenhæng mellem forventet levealder, forventet og gennemført skoleuddannelse, og BNI pr. indb.
  • c) Sammenlign Indiens HDI-tal med tallene for de øvrige lande i tabellen samt nogle af landene syd for Sahara (find tallene herfor på fx undp.org). Hvad kan du udlede?

• 20) Figur 4.4: MPI.
  • a) Hvad forstår man ved MPI-tal? Forklar Indiens MPI-tal ud fra figur 4.4.
  • b) Hvilke er de 3 hovedårsager til de generelt dårlige levevilkår i Indien?
  • c) Overvej, hvorfor netop de 3 årsager vægter tungt i Indiens MPI-tal.

• 21) Forklar sammenhængene i figur 4.5: Fattigdomsfælden.
• 22) Find i figur 4.6 de 3 delstater, der har den største MPI-fattigdom, og de 3 delstater, som har den mindste.

Afsnit 4.5.

• 23) Tabel 4.5.
  • a) Hvilke hypoteser kan du opstille mht. sammenhængen mellem variablerne alfabetisme og gennemsnitligt antal år i skole og sammenhængen mellem variablerne forventet skolegang og udgifter til uddannelse?
  • b) Hvilke beregninger kan du lave for at styrke eller afkræfte dine hypoteser?
  • c) Angående ”forventet skolegang”: Hvilke politiske hensyn kan påvirke disse tal?

• 24) Redegør for hovedtrækkene i det indiske uddannelsessystem.

• 25) Figur 4.7.
  • a) Forklar ud fra figuren sammenhængene i Indiens ”uddannelsesfælde”.
  • b) Hvilken betydning har ”uddannelsesfælden” mht. social mobilitet og social arv i Indien?

• 26) Sammenlign på www.pisa2012.dk Indiens placering i den sidste PISA-undersøgelse med de andre BRIK-landes. Hvad kan du udlede?

Afsnit 4.6.

• 27) Hvad kan du af tabel 4.6 udlede mht. diskrimination af piger og kvinder i Indien?

• 28) Redegør for normerne på familieområdet i Indien – og find begrundelser for dem – mht.:
  • a) Drenge- og pigefødsler.
  • b) Drenges og pigers skolegang.
  • c) Forældrenes rolle ved valg af ægtefælle.
  • d) Bryllup og medgift.
  • e) Barnebrude.
  • f) Slægtskabsfamilien.
  • g) Enkers liv.

• 29) Hvilke forbedringer er der sket i Indien mht. kvinders levevilkår?

Afsnit 4.7.

• 30) Hvilke overordnede tendenser kan man se mht. udviklingen i de sociale skillelinjer i Indien?