Forlaget Columbus

Indien - den nye stormagt

Arbejdsspørgsmål og opgaver til kapitel 3

Afsnit 3.1

  • 1) Figur 3.1.
    • a) Forklar forskellen mellem de 5 økonomiske systemer i figuren (vær opmærksom på, at der er tale om glidende overgange).
    • b) Hvor i figuren vil du placere Danmark?
  • 2) Figur 3.2.
    • a) Forklar begreberne underudvikling og udvikling ud fra henholdsvis en liberalistisk og en marxistisk synsvinkel.
    • b) Hvilke to udviklingsstrategier kan man opstille?
    • c) Hvordan er de to udviklingsstrategier knyttet til de to udviklingsteorier?

Afsnit 3.2

  • 3) Redegør for hovedtrækkene i Indiens planøkonomi i perioden ca. 1950-90.
  • 4) Hvilke svagheder havde ISI-strategien i den nævnte periode?
  • 5) Hvor i figur 3.3 kan man se ”hinduvækstraten”?
  • 6) Hvilke årsager var der til, at Indien ca. 1990 tøvende hoppede på globaliseringsbølgen?
  • 7) Hvor i figur 3.1 kan Indiens aktuelle samfundsøkonomi placeres?

Afsnit 3.3

  • 8) Velstandsmålene BNP og BNP/indb. kan måles på 2 forskellige måder.
    • a) Hvilke to måder? Forklar forskellen på de to metoder.
    • b) Hvilken metode resulterer i de mindste forskelle mellem henholdsvis i-landes og ulandes BNP?
  • 9) Tabel 3.1.
    • a) Opstil 3 hypoteser om sammenhængen mellem på den ene side størrelsen af BNP/indb. og på den anden side henholdsvis urbaniseringsgrad, industrialisering og servicesektorens omfang. BNP/indb. kan både placeres som uafhængig og afhængig variabel i hypoteserne.
    • b) Beregn ved lineær regression samvariationen mellem de relevante variable.
    • c) Overvej, om man har ”bevist” en hypotese, hvis der konstateres en høj grad af samvariation mellem to variable.
    • d) Opstil andre hypoteser ud fra tabel 3.1 og beregn samvariationen.
  • 10) Landbruget.
    • a) Hvor stor har den økonomiske vækst i det indiske landbrug været siden 1950'erne?
    • b) Opstil 5 årsager til den lave vækst i indisk landbrug – gerne i form af en model.
    • c) Hvorfor er mange indiske bønder i de senere år havnet i en omkostnings-pris-klemme?
    • d) Nævn nogle konsekvenser af de pressede forhold i Indiens landbrugssektor.
  • 11) Industrien.
    • a) Hvilke brancher i indisk industri klarer sig godt?
    • b) Hvilke generelle problemer har industrisektoren?
    • c) Hvad forstår man ved ”særlige økonomiske zoner”? Og hvorfor er de blevet oprettet?
  • 12) Servicesektoren.
    • a) Hvilke brancher i den indiske servicesektor er succesområder?
    • b) Hvorfor er der generelt en lav produktivitet og begrænset kvalitet i Indiens servicesektor?

Afsnit 3.4

  • 13) Hvilke 5 samfundsøkonomiske mål er der almindelig enighed om? Og hvorfor har man disse målsætninger?
  • 14) Hvordan påvirker de forskellige økonomiske politikker de økonomiske mål? Repetér din økonomi-viden ved at udfylde dette skema:
  • 15) Den økonomiske vækst.
    • a) Sammenlign i figur 3.4 Indiens økonomiske vækst i de sidste 11 år med de øvrige BRIK-landes og USA´s. Hvad kan du udlede?
    • b) Hvilke flaskehalsproblemer slås Indien med?
    • c) Beregn ud fra tabel 3.3 og de seneste vækstprocenter (som du fx finder i din Samfundsstatistik), hvornår Indiens samlede BNP (i officielle valutakurser) vil overhale henholdsvis Brasiliens og Frankrigs BNP. Forudsæt, at de 3 landes vækstprocenter er konstante i de kommende år (hvilket ganske vist ikke er en realistisk forudsætning).
    • d) Hvad forstår man ved catching up-effekt?
  • 16) Arbejdsløsheden.
    • a) Hvilken type arbejdsløshed er hovedårsagen til Indiens høje arbejdsløshed, jfr. tabel 3.4?
    • b) Anfør nogle årsager til denne type arbejdsløshed i Indien.
    • c) Hvor mange jobs ”mangler” der i Indiens industri?
  • 17) Inflationen.
    • a) Hvad er inflation? Og hvilke to typer inflation skelner man mellem?
    • b) Hvilken type inflation er hovedårsagen til Indiens inflationsproblem, jfr. figur 3.5?
    • c) Hvorfor er det så svært at få mindsket inflationen i Indien?
  • 18) Betalingsbalancen.
    • a) Hvad kan du udlede af figur 3.6 mht. udviklingen på Indiens betalingsbalance? Sammenlign denne udvikling med de øvrige BRIK-landes og USA´s.
    • b) Hvilke økonomiske konsekvenser får det, hvis Indien også i årene fremover har underskud på betalingsbalancens løbende poster?
  • 19) Budgetbalancen.
    • a) Sammenlign i figur 3.7 udviklingen på Indiens budgetbalance med udviklingen i de fire andre stormagter.
    • b) Hvilke årsager er der til det kroniske underskud på Indiens budgetbalance? Opstil en model til forklaring af underskuddet.
    • c) Udbyg modellen med de vigtigste konsekvenser af det kroniske underskud.

Afsnit 3.5

  • 20) Figur 3.8: Hvad kan du udlede om graden af protektionisme i henholdsvis de 4 BRIK-lande – specielt Indien – og den ”kapitalistiske trekant” (USA, EU og Japan)? Overvej årsagerne til forskellene.
  • 21) Indiens udenrigshandel.
    • a) Hvad kan du udlede af figurerne 3.9 og 3.11 angående sammensætningen af Indiens udenrigshandel mht. dels varer, dels samhandelslande?
    • b) Overvej, om rækkefølgen af Indiens samhandels-partnere i figur 3.9 (ud over USA, Kina og UAE) stemmer overens med figur 3.10.
  • 22) Protektionisme.
    • a) Hvordan stemmer Indiens placering i tabel 3.5 med landets placering i figur 3.8?
    • b) Gå ind på www.iccwbo.org/global-influence/g20/reports-and-products/open-markets-index/ og undersøg, hvilke 11 lande der i 2013 er mere protektionistiske end Indien.
    • c) Hvordan kan udenlandske virksomheder søge at omgå Indiens skrappe protektionisme?

Afsnit 3.6.

  • 23) Redegør ud fra figur 3.12 for, hvordan man i et land kan øge den økonomiske vækst.
  • 24) Figur 3.13.
    • a) Hvilke to lande i figuren kommer først til at stå over for den såkaldte ”ældrebyrde”?
    • b) Hvilke to lande i figuren har de yngste befolkninger?
    • c) Forklar, hvad man forstår ved den ”demografiske dividende”?
    • d) Hvilke udfordringer står Indien over for, hvis den demografiske dividende skal give afkast?
  • 25) Indiens ”erhvervsvenlighed”.
    • a) Giv en generel karakteristik af Indiens ”erhvervsvenlighed” ud fra tabellerne 3.6 og 3.7.
    • b) Figur 3.14: Hvilke af de 8 største begrænsninger af ”erhvervsvenligheden” i Indien vil du placere under etiketten ”bureaukrati”?
  • 26) Hvilke argumenter kan man opstille for og imod henholdsvis ISI- og EOI-strategierne?
  • 27) Forklar strukturen i Porters diamant (figur 3.15). Hvad kan du af figuren udlede om de indiske virksomheders konkurrenceevne?

Afsnit 3.7

  • 28) Figur 3.16
    • a) Forklar, hvordan figuren skal forstås.
    • b) Sammenhold prognosen i figur 3.16 med tabel 3.3. Hvad kan du udlede om prognosen?
  • 29) Hvilke vækstudsigter har Indien? Opregn positive og negative faktorer mht. den fremtidige økonomiske vækst.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)