C. PÆDAGOGISK VEJLEDNING
Der er forskellige måder, man kan arbejde med reformationen på ud fra bogen ”Reformation i Danmark”. Nedenfor er der skitseret 5 kortere og længere undervisningsforløb med forskellige fokuspunkter.
1. Den senmiddelalderlige tro og praksis
Undersøg den senmiddelalderlige trosopfattelse – hvilke overvejelser ligger der bag konstruktionen med Skærsild, aflad, forbøn og helgener? Hvilken kritik rejses af de reformkatolske af den etablerede pavekirke?
Det er vigtigt at finde frem til den senmiddelalderlige trosopfattelse og forstå, at mennesker dengang faktisk troede på helgener, pilgrimsrejser, Skærsild og aflad – og det gav ”vejen til frelse”.
Der er et kort afsnit i bogen, der belyser opfattelsen (s 9-10) og der er en række kalkmalerier fra Fanefjord kirke, der viser indholdet. I DH, fortælling 19 er der en udførlig redegørelse med billeder om senmiddelalderens vej til frelse, og der er vejledning til kirkebesøg.
Der er i DH, fortælling 26-30 en F. Oversigt til den kirkelige forhistorie om reformerne i 1200-tallet og om humanisterne efter 1450.
I Povl Helgesens forklaringer (Bogens kilde 8, 20, 22), i biografierne om de mange katolske bisper (DH, fortælling 26, biografi 6, 7, 9, 10), fra Gråbrødrenes uddrivelse (Bogens kilde 27a, 30a) er der stof, der kan anvendes til at besvare spørgsmålene.
Omfang: 2 lektioner og eventuelt kirkebesøg.
2. Renæssancefyrsten
Med Stockholms blodbad, det følgende svenske oprør og den borgerlige danske regering ledet af Hans Mikkelsen (Malmøs borgmester) og Sigbrit Willoms kom det til voldsomme politiske modsætninger i Danmark. Christian den Anden blev gennem højadelens og kirkens oprør tvunget væk fra magten og måtte gå i eksil. Denne voldsomme udvikling er beskrevet gennem beretninger og kilder fra Stockholms blodbad og om opgøret med Christian den Anden.
Undersøg Christian den Andens politik og hans forhold til de mange rådgivere. Hvordan behandler han kirkens ledere (bisper, ærkebisper)? Hvorfor gennemfører han blodbadet i Stockholm? Hvorfor henretter og forfølger han så mange af sine egne rådgivere? Er der rådgivere han behandler venskabeligt og ordentligt? Tænker han på magt eller sin egen frelse? Er han lutheraner? Hvilke konsekvenser får hans handlinger for pavekirken?
Christian den Anden karakteriseres på flere måder – af Povl Helgesen (DH: Fortælling 29 kilde 38), af Arild Huitfeldt og af moderne historikere (DH: Fortælling 26 Tekst 11) – sammenlign de forskellige opfattelser og tag selv stilling.
En af de første moderne politikteoretikere: florentineren Macchiavelli, beskrev på nye måder renæssancefyrstens vej til magten og til at fastholde den i bogen ”Fyrsten”.
Man kan undersøge Christian den Andens politik og adfærd og se, i hvor høj grad han kan tænkes at have brugt Macchiavellis opfattelse.
En lignende undersøgelse er foretaget af den svenske historiker David Lindén om linköpingbispen Hemming Gadh, der selv blev henrettet af Christian den Anden i december 1520.
Omfang: 4 lektioner.
3. Kulturrevolutionen
Der var tale om en kulturrevolution mellem 1525 og 1533, hvor de mange borgere i de danske købstæder med Viborg, Malmø og København i spidsen fik en anden hverdag og et andet trosgrundlag. Det er kernen i bogen og derfor er det vigtigt at arbejde med de gamle tekster.
Undersøg de evangeliske prædikanters trosopfattelser – der er stof til at undersøge: Lutheropfattelser (Bogens kilde 28 og 35, DH, fortælling 28, kilde 37), Viborg-prædikanterne (Bogens kilde 27b og 28) og Malmøprædikanterne (Bogens kilde 30b og 31).
Sammenlign de forskellige troserklæringer punkt for punkt; der er to udarbejdede danske erklæringer: Haderlevartiklerne (Bogens kilde 26) og Københavnerbekendelsen (Bogens kilde 32a).
Der er forskelle i opfattelse af sakramenter, præstens rolle, kirkens styre og kirkens indretning. Men der er også overvejelser om fattige, syge og social omsorg.
Bogens centrale tekster er de mange skrifter, som de evangeliske prædikanter har skabt før 1536. De kan være svære at læse, men fortæller meget om, hvad der foregik, og hvordan man gjorde op med den senmiddelalderlige kirke. En række reformkatolske skribenter, Povl Helgesen især (Bogens kilde 8, 20, 22, 34, 38), men også skriftet om gråbrødrenes uddrivelse af Viborg og Malmø (Bogens kilde 27a, 30a) giver en god baggrund til at forstå, hvad der skete og hvordan ”evangeliets lys” nåede frem til befolkningen.
Omfang: 6 lektioner.
4. Magtkampen om Danmark
Frederik den Førstes regeringsperiode 1523-33 var præget af store sociale modsætninger og forsøg på fra højadelens og de katolske biskoppers side at fastholde den magt, de havde taget fra Christian den Anden og hans tilhængere. Men hele magtspillet blev rodet og uoverskueligt ved den kirkekamp, der skete samtidig, og hvor Frederik den Første sikrede, at de evangeliske prædikanter og reformationen kunne udvikles. Med Frederiks død i 1533 var riget ved at gå i opløsning. To parter kom i borgerkrig med hinanden – begge blev støttet udefra. Hansestaden Lübeck med sin kapital og sine skibe støttede lejetropføreren Christoffer af Oldenborg, København og Malmø i kampen for at få Christian den Anden tilbage.
Overfor stod den holstenske hertug Christian med den svenske konge Gustav Vasa og den lutherske hertug Albrecht af Preussen som allierede. De var alle tre modstandere af den tysk-romerske kejser Karl V, der støttede Christian den Anden. Det interessante er, at begge parter støtter den evangeliske bevægelse, selvom der er forskelle.
Undersøg hvilke interesser de to parter har, og hvilke ressourcer de råder over? Der er flere vigtige forløb som kan fortælle om det – Se fx hvad der sker i Christian den Andens comeback med Norgesfelttoget (kilde 34b). Forløbet ved Herredagen i 1533 er også vigtigt ( se evt DH: Fortælling 29 kilde 38, 39).
Undersøg selve borgerkrigens forløb med de forskellige parters successer og nederlag. Hvad kunne have sikret sejren for København, Malmø og den østdanske adel, da de havde kontrol med Skåne, Sjælland og Fyn? Hvorfor mislykkes bondeoprøret i Nord- og Vestjylland for skipper Clement? Hvilke problemer er der for ledelsen af det øst-danske parti i løbet af 1535?
Borgerkrigen ødelægger store dele af landet, byer plyndres, der sker hård beskatning og de mange soldater skal betales og have ydelser.
Hvordan ser situationen ud for det sejrende parti, da alene Malmø og København er tilbage? Hvad skal der til for at sikre freden bagefter? Hvad gør Christian den Tredje for at sikre overgangen til fred? Hvordan øger han sin magt, så rigsrådet bliver samarbejdspartner og ikke modstander?
Kilderne til selve magtovertagelsen er næsten alle med i teksterne, så man kan selv skrive historien. Det drejer sig om forholdet til bisperne: (DH, fortælling 29, kilde 41A, 41C, 41F, 42-44). Selve beslutningsprocessen omkring kongen og statskuppet mod bisper og rigsråd (kilde 41B-E og 43-44)).
Omfang: 3 lektioner.
5. Den ny fyrstekirke
De mange evangeliske menigheder med de mange prædikanter og de mange katolske præster og munke blev hurtigt organiseret ind i den ny fyrstekirke. Meget kunne ske, fordi der var sket en kulturrevolution i de fleste købstæder, men hvad var der sket på landet?
Hvilke organisationer fastholder kongen med sin kirkeordinans fra 1537, og hvilke kirkelige embeder oprettes? Hvad er forskellene på de katolske bisper og de evangeliske superintendenter? Hvilke opgaver får provster og sognepræster? Hvad sker der med de prædikanter, der ikke direkte har den lutherske trosopfattelse? Opfatter man i samtiden, at der er forskel på fx Københavnerbekendelsen og den lutherske opfattelse?Hvorfor er der stor forskel på den måde den lutherske fyrstekirke indføres på i Norge og Island i forhold til Danmark-Holsten?
Den vigtigste tekst, der beskriver, hvordan den ny kirke fungerer, er Peder Palladius visitatsbog (Bogens kilde 47). Her kan man se mange af de forhold, som den ny kirke skal tage sig af ud over selve kirkegangen (fattige, syge, uddannelse). Selvom vi ikke har mange kilder til, hvad der sker ude på landet, er denne tekst meget brugbar. Den mere formelle tekst (kirkeordinansen) findes i et kort uddrag om superintendentens opgaver (Bogens kilde 46).
Borgerkrigens gældsproblemer og de mange krav til den moderne kongemagt fik også deres løsning ved magtovertagelsen.
Hvad sker der med det omfattende klostervæsen, og hvilken betydning har det for den ny kongemagt? Hvor omfattende er de gevinster kongemagten får gennem overtagelsen af kirkens ejendomme? Sker der noget med indtægterne, og sker der noget med formueforholdene? Hvordan administrerer den ny kongemagt de mange nye besiddelser?
Se på DH, fortælling 30, kilde 51 om Øm kloster. Om udviklingen i Island og Norge se DH, fortælling 31.
Omfang: 4 lektioner.
Der er også et oplæg til diskussion af reformationens konsekvenser.
Oversigten i bogens Kapitel 5 kan anvendes hertil evt med inddragelse af kronik- og debattekster.
Omfang: 3 lektioner.
