Kære Stürmer!
Børnene i det nationalsocialistiske ungdomshjem i Gross-Mollen i Pommern vil også sende dig en hilsen. Vi læser hver uge med stor interesse dine artikler. Der Stürmer er og bliver en kær gæst her i huset. Gennem den kommer vi til at kende jøden, som han er. Vi har også en primitiv Stürmer"-kasse. Vi klipper billeder ud af Der Stürmer" og sætter dem fast med tegnestifter på en særlig opslagstavle i vores dagligstue. Der kan drengene og pigerne nøje lære jødernes udseende at kende.

Men nu vil vi fortælle dig om en anden fremgangsmåde, som vi anvender her for at gøre alle børn godt kendt med jøden. Hver lørdag spiller lederen her på hjemmet et stykke om jøder på et dukketeater. Vi har en dukke, som forestiller en rigtig jøde. Dens næse er ligesom djævelens. Når så Kasper kommer, så råber vi til ham, at han må jage den onde jøde væk. Men når jøden i stykket beder os hjælpe ham, kalder vi bare på Kasper.

I dag har vi set et stykke, som handler om, hvordan djævelen overtaler jøden til at skyde en pligttro nationalsocialist. I stykket gør jøden det faktisk. Vi hørte alle skuddet. Da ville vi helst fare op og tage jøden til fange. Men så kom politiet og fangede ham efter et kort slagsmål. Du kan forestille dig, kære Stürmer, hvor vi hjalp politiet med høje råd ...

Om aftenen var vi meget sørgmodige, da vi gik i seng. Ingen havde lyst til at tale med de andre. Gennem dette stykke gik det helt op for os, hvordan jøden går til værks.

Nu spiller vi regelmæssigt stykker om jøder, som lederen af hjemmet udvælger i Der Stürmer. Vi kan næsten ikke vente, til det bliver lørdag igen! Vi hilser dig, kære Stürmer, med et kraftigt Heil Hitler!

Drengene og pigerne i Nationalsozialistische Jugendheimstätte Gross-Mollen"

Kilde: Ragnar Vold: Tyskland marcherer, (1936)