For hvert enkelt tilfælde af flyvebladspropaganda, for hvert overfald på nazister og for hvert forsøg på at nedsætte Tyskland i udlandets øjne vil i fremtiden mindst ti fængslede kommunistførere blive straffet hårdere. For sådanne gerninger, hvor den skyldige kendes, men ikke kan pågribes, vil i fremtiden vedkommendes familie blive sat i fængsel.

Samme direktiver gives der politiet i Augsburg den 22. august:
Politiet foretog i morges en razzia i det herværende kommunistkvarter, da der var blevet opklæbet plakater af statsfjendtlig indhold. Der blev beslaglagt en mængde mistænkeligt materiale. Som modtræk mod kommunisternes aktion vil det ikke længere være tilladt at aflægge besøg hos kommunistiske arrestanter i koncentrationslejrene, og desuden vil de kommunister, der er anbragt i koncentrationslejre her og i Dachau, komme på indskrænket kost i 14 dage.

Ligesom i de andre diktaturlande udvikles der herunder den uhyggeligste mistænksomhed og det mest ubarmhjertige angiveri. Det rammer naturligvis i særlig grad dem, som tidligere har været med i den politiske arbejderbevægelse, men ingen ved sig sikker. Følgende eksempler viser, at selv den mindste ytring kan være farlig:

20. juli:
En 60-årig ikke tidligere straffet mand fra Meldorf er blevet et offer for angiveriet, skønt han altid havde holdt sig ude fra al politik. Overfor en sygeplejerske, som hver dag kom i hans hjem for at pleje hans syge kone, havde han en dag i slet lune fremsat forskellige udtalelser om de dårlige tider og om, at aviserne løj. Følgen blev, at sygeplejersken anmeldte ham for at have skadet regeringens anseelse", hvorefter politiet kom og arresterede ham. Særdomstolen tog imidlertid hensyn til mandens alder og lod ham i betragtning af, at han ikke havde talt direkte om regeringen, slippe med en advarsel. Forinden han kom for retten havde han dog siddet i varetægtsarresten i over to måneder.

2. august, Hamborg:
En 47-årig kvinde fra Elmschenhagen ved Kiel, der siden den 5. juli har siddet i arrest, stod anklaget for at have fremsat ytringer til skade for regeringen. Den anklagede er moder til 6 børn, og hendes mand er invalid. I sin tid tilhørte hun det socialdemokratiske parti. Hun var meget nedbøjet og erklærede, at hun kun kunne huske, at hun i en samtale havde udtalt sin ærgrelse over de høje margarinepriser. En kone, der boede i samme hus, erklærede imidlertid under eds tilbud, at den anklagede ikke alene havde skældt ud over margarinepriserne, men også over rigskansleren og over koncentrationslejrene. Den offentlige anklager stillede, under hensyntagen til konens sygelige og nervøse tilstand krav om et års fængsel. Retten dømte derefter konen til 4 måneders fængsel.

Kilde: Hartvig Frisch: Pest over Europa, (1933)