2) Lysets hjerte (1998):
Instruktøren Jacob Grønlykke - om Lysets hjerte:
” (…) For en del år siden var Grønland vidne til en frygtelig tragedie, da en ung mand dræbte syv af sine venner nytårsnat. Det var umuligt for mig at få den begivenhed ud af mit hovede, tragediens omfang var ganske simpelt for ufattelig. Det forekom mig, at hvis man nogen sinde skulle trænge ind bag en sådan ulykke, måtte man tage udgangspunkt i forældregenerationen, dem der havde stået med et ben i hver lejr - den nye og den gamle verden. Sådan opstod efterhånden filmens hovedperson, Rasmus. Netop splittet mellem fortid og nutid og derfor ude af stand til rigtigt at hjælpe sine børn på vej mod en ny tid. (…)” Kilde: http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/lysets-hjerte?sub=4884#chapter
Reaktioner på/modfortællinger af ”Lysets hjerte”:
“Lysets hjerte har fået en blandet modtagelse, både i Grønland og i Danmark. I en grønlandske anmeldelse roses filmen for at tage “kultursammenstødets barske sider op” (Sermitsiaq nr. 4 1998), samtidig med at anmelderen tager skarp afstand fra filmens mytologiske side, som han mener er latterlig og utidssvarende, det alvorlige emne taget i betragtning. Han skriver: “[…] har man nu om dage hørt om en bortkommen, der har været væk i flere måneder ‘for at finde sine rødder og genvinde sin selvrespekt’” (ibid.) Anmelderen støttes af især yngre grønlændere “[som] gav udtryk for deres frustration over […] endnu en historie, hvor den mandlige hovedperson beviser sin mandighed ved at gå ud i ødemarken, overleve på traditionel vis og genvinde sin selvrespekt ved at dræbe en sæl.” (Inf. 27. jan. 1998). En af Grønlands vigtige politikere, Kuupik Kleist, giver dog filmen sin fulde autorisation (…)”
Læs selv mere om de forskellige reaktioner på filmen på: http://ibenmondrup.dk/arkiv/?p=245