- Figur 1.2 Europas transformation – magtsvækkelse og integration
- Figur 1.3 EU som selvstændig aktør
- Figur 1.4 To syn på historiens udvikling
- Figur 1.6 Eurokrisens forudsætninger og mulige løsning
- Figur 1.7 Fra statsunderskud til statsbankerot
- Figur 1.8 Offentlig gæld i % af BNP. EU-landene 2005 og 2011
- Figur 1.9 Konsekvenserne af en statsbankerot
- Figur 1.10 Lønudviklingen i eurozonen 2000-2010. Indeks, basisår 2000
- Figur 1.11 Betalingsbalanceudvikling inden for eurozonen 1990-2016. Mia $.
- Figur 1.14 EU’s relative økonomiske tilbagegang. Hovedaktørers pct.-andele af verdensøkonomien 1995-
- Figur 2.1 Holdninger til EU-integrationen
- Figur 2.3 Mellemstatslig og overstatslig integration
- Figur 2.5 Integrationens tre dimensioner
- Figur 2.7 Forskellen mellem statslig og ikke-statslig integration
- Figur 2.9 EU mellem organisation og statsdannelse
- Figur 2.10 Forholdet mellem stat og nation
- Figur 2.11 Sammenhæng mellem ideologi, virkelighedsbillede og EU-holdning
- Figur 2.12 Nationalistisk reaktion på suverænitetsafgivelse
- Figur 2.13 Beslutningsstruktur og problemstruktur
- Figur 3.2 Europæisk eller national identitet? 2005
- Figur 3.4 Den tredobbelte transformationsproces i Central- og Østeuropa
- Figur 3.5 BNP-vækst i nye EU-lande 2003-2012. Faste priser
- Figur 3.6 Økonomiske forskelle mellem EU’s regioner
- Figur 3.8 Forskelle mellem parlamentarisk system og præsidentsystem
- Figur 4.1 EU som politisk system
- Figur 4.2 Organernes indflydelse i lovgivningsprocessens faser på nationalt og på EU-niveau
- Figur 4.5 Europa-Parlamentets indflydelse
- Figur 4.6 Den åbne koordinationsmetode
- Figur 4.7 Den formelle EU-lovgivningsproces
- Figur 4.9 Medlemsstaternes indflydelseskanaler på EU’s lovgivningsproces
- Figur 4.10 Hvilken type interesse varetages af Kommissionen?
- Figur 4.11 Fire dimensioner i EU’s demokratiske underskud
- Figur 4.12 Valgdeltagelse ved valg til Europa-Parlamentet 1979-2009. EU og Danmark. Pct.
- Figur 4.13 Føderal løsning på det demokratiske underskud
- Figur 4.15 Hovedelementer i Lissabon-traktaten
- Figur 5.2 EU’s hidtidige søjlestruktur
- Figur 5.4 Politiske konsekvenser af det indre marked
- Figur 5.5 Motiver bag ØMU’en
- Figur 5.8 EU’s to grundpiller og deres udvikling
- Figur 5.9 EU’s budget 2012
- Figur 5.10 Udviklingen i EU’s landbrugsstøtte 1980-2009
- Figur 5.11 Antal asylansøgere i sydeuropæiske lande. 2011
- Figur 5.13 Retlige og indre anliggender: Fra søjle 3 til søjle 1
- Figur 5.14 Hvordan skal klimatruslen bekæmpes?
- Figur 5.15 EU og 6 stormagters andel af det globale BNP. 2011, købekraftkorrigeret
- Figur 6.1 Integrationsteoriernes udvikling
- Figur 6.3 Integration fra neden og oven
- Figur 6.4 Neofunktionalistisk integrationsteori
- Figur 6.5 Integrationsudviklingen inden for EF/EU
- Figur 6.6 Integrationsproces iflg. transaktionsanalyse
- Figur 6.9 Hovedelementer i multi-level governance tilgangen
- Figur 7.1 Danskernes holdning til EU-medlemskabet 1973-2011
- Figur 7.2 Fordele eller ulemper ved EU-medlemskab?
- Figur 7.3 To lag i danske EU-holdninger
- Figur 7.4 Politiske forbindelser mellem Danmark og omverdenen
- Figur 7.5 Ideologiske skillelinjer i EU-debatten
- Figur 7.7 Danskernes holdning til de fire forbehold, januar 2007-2012
- Figur 7.8 Beslutningsproces på flere niveauer: Danmark og EU
- Figur 7.9 Magtforholdet mellem regering og folketing i EU-politikken
