Det politiske Europa, 1. udg.

Opgaver

Fig. 1.1, s.9

1. Angiv hovedforskelle mellem de tre kort.
2. Hvilke argumenter taler for at karakterisere den udvikling som kortene viser, for positiv? Besvar spørgsmålet både vedrørende udviklingen AB, BC og AC.

Afsnit 2 og 3, s.10-17

1. I de ca. 65 år der er gået siden Anden Verdenskrigs afslutning, har krige mellem europæiske stater været langt mindre hyppige end i tidligere perioder af tilsvarende længde. Prøv uden at nævne EU at opregne de forklaringer der gives herpå i afsnit 2, og opdel i realistiske og idealistiske forklaringer.
2. Brug opstillingen ovenfor til at diskutere EUs betydning for udviklingen mod mere fredelige tilstande i Europa. Inddrag afsnit 3, især s.15-16.
3. Overvej om det er korrekt at hævde at der i dag eksisterer et sikkerhedsfællesskab mellem EU-landene (jf. s.13, 1.sp.). Brug sikkerhedsstigen i fig. 1.3 til at forklare udviklingen frem mod sikkerhedsfællesskabet.
4. S.15, 1.sp. omtales en moderniseringstese om sammenhængen mellem udvikling og demokrati. Anfør argumenter for og imod denne tese, inddrag herunder fig. 1.4, s.16.
5. Københavns-kriterierne (s.17) er opdelt i 4 pkt. Overvej hvilke af punkterne det er sværest for nye ansøgerlande at opfylde. Brug f.eks. Tyrkiet som eksempel (jf. hertil kap.2, s.39-41).

Fig. 16, s.19 og boks s.20

1. Forklar forskellen mellem de to slags stater ud fra figur 1.6, herunder hvorfor reel suverænitet er indtegnet forskelligt.
2. Brug eksemplet med arbejdsløshed i boksen s.20 til at illustrere højre del af figur 1.6.
3. Overvej om den økonomiske afhængighed mellem EU-landene er så stor at den sammenhæng mellem formel og reel suverænitet der omtales i boksen, eksisterer. Inddrag danske erfaringer med økonomisk politik siden starten af 1990erne.
4. Find tilsvarende sammenhænge mellem de to former for suverænitet på andre områder, f.eks. m.h.t. miljøbekæmpelse eller beskatning af multinationale selskaber.

Fig. 1.9, s.22 og fig. 1.11., s.24

1. Forklar forskellen mellem stat og nation ud fra de fire former der er vist i fig. 1.9.
2. Placér Danmark under en af de fire former og redegør for om Danmark tidligere i historien har skullet placeres anderledes.
3. Diskutér EU som en trussel mod stat og nation, herunder om EU kun er en trussel mod staten (jf. fig. 1.11) og om EU også kan siges at styrke såvel stater som nationer i Europa.
4. Overvej herefter om det er rigtigt at tilstræbe en så stor overensstemmelse mellem stat og nation som muligt (jf. s.23, 1.sp. f.n.). Inddrag argumentationen i boksen s.25.

Fig. 1.10

1. Prøv at prioritere de otte dimensioner i oktagonen m.h.t. hvilken af dem der har størst betydning for identiteten. Forklar hvordan du er nået frem til prioriteringen.
2. Overvej hvilke ændringer der er sket i dimensionernes betydning i de senere årtier, og hvad årsagen hertil kan være.
3. I hvilke af dimensionerne mener du at der mest grund til at bevæge sig udad fra centrum når man skal vurdere betydningen?

Afsnit 6, s.25-27

1. Forklar hvad der forstås ved hhv. det geografiske og det politiske Europa-begreb (se også s.8).
2. Angiv årsager til at de to begreber både historisk og i dag normalt opfattes som dækkende over et forskelligt antal stater.
3. Opregn ud fra fig. 1.12, s.26 hvor mange stater EU endnu mangler at optage før organisationens medlandsstater dækker hele det geografiske Europa.