Opgaver til kapitel 2
Vejen til unionen: Figur 1.10, s.25
- Unionsbegrebet er centralt i EU - og også kontroversielt >(se boks s.24). EF bliver til EU (Europæisk Union) i 1993, men 'union' bruges også mere bredt (se s.33). På figurens tidslinje forekommer det fire gange. Se betydningen flg. steder: Kul- og Stålunionen s.12, toldunionen s.46 (udover afskaffelsen af told mellem medlemslandene kræves også fælles ydre toldmur), møntunion og bankunion s.33.
- 'Vejen til unionen' kan ses som en dynamisk proces drevet frem af spill-over effekten, jf. s.24 og 27. Brug spill-over til at forklare dynamikken i tre faser på figuren: (1) fra 1951 til 1957 (se boks s.12); (2) fra 1985 til 1992 (se s.49 og s.124); (3) fra 1992-1999 (se figur og tekst s.50).
Integrationsprocessens mål og drivkræfter: Boks s.26-27
- Læs boksen og gengiv med egne ord indholdet i de tre forklaringer på integrationen og forskellen mellem dem.
- Uddyb forståelsen af føderalismen og neo-funktionalismen ved at læse s.157-62 i kap.6.
- Føderalismen er både en teori og en politisk bevægelse. Tilhængerne af føderalismen er i dag især optaget af EU's såkaldte demokratiske underskud. Se herom og om den føderalistiske løsning s.84-92.
Selvforstærkende kurs mod EU's opløsning: Figur 1.11, s.28
- Forklar figurens opbygning, herunder især hvilket gab der illustreres med med den sigende afstand mellem de to sorte streger.
- Hvorfor kan flygtningekrisen bruges som eksempel? Besvar spørgsmålet med inddragelse af teksten i kap.5, afsnit 2, s.139-42.
- Vurdér udsigten til at den selvforstærkende kurs går i opfyldelse. Inddrag perspektiverne for en genoplivning af den fransk-tyske akse i EU-samarbejdet. Se billedtekst s.132 og udvid med den seneste udvikling herom. Start med artiklen "Macron vil sætte turbo på Europas fransk-tyske motor", Berlingske 9.5.2017.
Mellemstatslig og overstatslig integration: Figur 1.12, s.29
- Forklar forskellen mellem de to dele af figuren, herunder forskellen mellem beslutninger med vetoret / med flertal, bindende / ikke-bindende beslutninger, direkte / indirekte retskraft.
- Luk bogen og forklar hvad det vil sige at en stat har afgivet suverænitet (= overstatslig integration).
- Diskutér om overstatsligt samarbejde på miljøområdet er en god eller dårlig idé for et land som Danmark. Inddrag teksten s.32, 1.sp og boksen s.124-25: figur 4.10 og de to spalter s.125 øv.
Integrationsformer: Figur 1.13, s.30
- Tag hver af de fem kolonner i figuren for sig og overvej for hver af dem hvor integrationen inden for EU skal placeres mellem de to former - og/eller om den hører hjemme begge steder.
- For de fire sidste kolonners vedkommende er forholdet mellem de to former (regional/global osv.) omtalt i figurteksten. Forklar med egne ord i hvor høj grad de to former supplerer hinanden eller er i modstrid med hinanden, herunder om man kan svare entydigt på spørgsmålet.
- Besvar samme spørgsmål i forbindelse med sondringen mellem negativ og positiv integration, nævnt til sidst i figurteksten. Anvend spill-over begrebet ved besvarelsen.
Forholdet mellem formel og reel suverænitetsafgivelse: Figur 1.14, s.32 + video
- Prøv først ud fra teksten s.31, 2.sp. at forklare hvorfor der er brug for at skelne mellem de to former for suverænitet (se også s.11 + s.13-14). Hvorfor er debatten herom så vigtig og ofte så følelsesbetonet? Hertil kan videoen "EU og suveræniteten" genses (findes herunder).
- I figuren er indbygget tre kasser af forskellig størrelse. Forklar hvorfor der er denne forskel, og hvad pilene betyder.
- Brug eksemplet s.32 og 34 om selskabsskatten til at illustrere figurens pile. Brug også et andet eksempel, f.eks. bekæmpelse af arbejdsløshed. Uddyb ved at inddrage interviewet med Margrethe Vestager i videoen: fra 2.21 til 4.15 minutter.
- Se også interviewet med generalsekretær Jeppe Tranholm-Mikkelsen i videoen og gengiv hans opfattelse af forholdet mellem formel og reel suverænitet: fra 11.42 til 13.08 minutter.
- Overvej hvilke argumenter en EU-modstander vil have imod de sammenhænge som figuren søger at illustrere, og som de interviewede giver udtryk for.
Flere slags union: Boks, s.33-34
- Uddyb omtalen af nogle af de nævnte unioner ved at læse længere fremme i bogen: Møntunion s.48-50, finans- og bankunion s.102-03, energiunion s.120-25, forsvarsunion s.131, 2.sp. sidste afsnit - s.132 (herunder billedtekst).
- Social union: Undersøg diskussionen herom gennem artikler på nettet (søg 'EU social union' på Google eller brug Infomedia).
- I Danmark er der generelt stor modstand mod skabelsen af en social union. Opregn argumenterne ved hjælp af de fundne artikler. Læs også artiklen "En social union alligevel", kronik af Morten Jarlbæk Pedersen 24.2.2017 (samf.ku.dk/presseservice). Her gives en vurdering af den sociale unions mulige realisering. Tag selv stilling til om en sådan union bør tilstræbes.
EU som politisk system: Figur 1.15, s.35
- Forklar figurens opbygning, herunder forskellen mellem input og output og hvordan de er forbundet gennem feedback.
- Tegn en tilsvarende figur hvor det danske politiske system er illustreret. Påpeg forskellene mellem de to figurer. Inddrag de tre punkter s.36.
Kommissær Margrethe Vestager: Billede s.38
- Forklar hvilken rolle Margrethe Vestager indtager som medlem af Kommissionen, og hvilke interesser hun er sat til at varetage.
- Undersøg hendes arbejde med søgsmålet mod Google der d.27.6.2017 foreløbig endte med en gigantbøde til selskabet. Begynd evt. med flg. artikler: "Vestager gør klar til opgør med Google", Berlingske 14.4.2015 og "Vestager rammer Google med rekordbøde på 18 mia. kr.", Berlingske Business, 27.6.2017.
- I hvilken kasse i figur 1.16, s.37 hører arbejdet med denne sag hjemme?
Ministerrådet: Tekst og boks s.38-39
- Gør rede for Ministerrådets rolle i EU's beslutningsproces ud fra teksten og med brug af figur 1.16, s.37 og figur 3.1, s.78. Anvend undervejs udtrykke 'pakkeløsning', 'fællesskabsmetode' og 'initiativmonopol'. Brug de pile der berører Ministerrådet på figur 3.1 (bortset fra de stiplede).
- Forklar ud fra boksen hvori det dobbelte flertal består, og hvordan det kan siges at afspejle en afvejning af forskellige hensyn.
Europa-Parlamentet: Tekst og figur s.40-42
- Hvad karakteriserer 'den almindelige beslutningsprocedure'? Hvordan har dens indførelse forøget Europa-Parlamentets stilling? Hvilken anden nyskabelse har forøget dets magt?
- På hvilke måder kan Europa-Parlamentet i dag siges at afvige fra den rolle og magt som nationale parlamenter normalt i vestlige demokratier? Inddrag figur 1.15, s.35 og figur 3.6, s.87 i besvarelsen.
- Forklar ud fra figur og tekst s.41 hvordan Europa-Parlamentet arbejder i det daglige. Læs om nogle aktuelle sager som Parlamentet beskæftiger sig med i et eller flere af de seneste numre af EP-Info, udgivet af Europa-Parlamentets informationskontor i Danmark (se henvisning i figurteksten).
- Overvej hvorfor danske partiers mandatmæssige styrke i Europa-Parlamentet (se figur 1.17) afviger fra deres styrke i Folketinget.
EU's tre hovedorganer: Figur 1.18, s.42
- Læs figuren lodret og sammenfat for hver kolonne hvori forskellene består (spring den sidste om Lissabon-traktater over).
- Bemærk hvilke felters indhold du huskede fra læsningen, og hvilke du ikke huskede.
Det Europæiske Råd og EU-domstolen: Tekst s.42-44
- Forklar forskellen mellem Det Europæiske Råd og Ministerrådet.
- EU's to vigtigste ledere i dag (2017) er Donald Tusk og Jean-Claude Juncker (Tusk er afbilledet s.43, find selv billede af Juncker). Forklar forskellen mellem de roller de indtager i EU-systemet.
- Forklar hvori grundlaget for EU-domstolens magt består. Diskutér om denne magt er blevet for stor. I denne forbindelse taler man om EU-domstolens aktivisme. Se debat i Jyllands-Posten med indlæg af Peter Vesterdorf (6.8.2013) og Morten Messerschmidt (17.8.2013).
"EU blander sig i alt for meget": Tekst s.44-45 og figur 1.19
- Forklar hvad nærhedsprincippet går ud på. I hvor høj grad afspejles det i opstillingen i fig.1.19?
- Man taler om en glidebane hvor stadig flere opgaver og politikområder overføres til behandling i EU. Forklar baggrunden for denne udvikling ud fra punkterne s.45, 2.sp. Tag stilling til om det er en positiv udvikling.
Handelshindringer: Figur 1.20, s.46
- Forklar med eksempler forskellen mellem de tre typer handelshindringer.
- Overvej hvilken modstand der har været mod afskaffelsen af disse hindringer. Lav et skel mellem de to første og den sidste.
- Hvorfor har man trods modstand alligevel gennemført afskaffelsen?
- Læs i økonomi-lærebogen om argumenter for og imod frihandel. Udvid evt. ved at inddrage diskussionen om planer for en transatlantisk frihandelsaftale, TTIP (se bl.a. "Global politik", 3.udg., s.204-05).
Det indre marked - fordele og ulemper: Figur 1.21
- Forklar udtrykket 'de fire friheder' og i hvilken udstrækning de i dag er gældende inden for EU.
- Hvorfor kræver det indre marked en detaljeret harmonisering af lovgivning? (se i iguren under ulemper og jf. forrige spørgsmål om handelshindringer). Læs en uddybning herom i kronikken (især 1.del) "Hold EU-debatten på sporet", Berlingske 15.7.2016.
- Diskutér fordele og ulemper ved arbejdskraftens fri bevægelighed med udgangspunkt i begrebet social dumping. Se herom på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (www.bm.dk) og artikelsamling fra dagbladet Information (www.information.dk/emne/social-dumping).
Økonomiske forskelle mellem EU-lande: Figur 1.22
- Hvilke konklusioner kan drages ud fra de to figurer? Og hvilken betydning har det figurerne viser, for EU's møntunion og dens overlevelse?
- Udvid belysningen af forskellen og hvordan de udvikler sig, ved inddragelse af figur 2.5, s.69 og figur 2.6, s.70.
ØMU'ens tre faser: Figur 1.23
- ØMU’en hviler på to ben – et økonomisk (Ø) og et monetært (M). Forklar forskellen ud fra figuren, og hvorfor det er svært at holde de to dele adskilt.
- Præcisér ud fra de tre faser hvori det danske forbehold over for ØMU'en består.
- Undersøg i hvor høj grad de EU-landene lever op til de to konvergenskriterier nævnt i figurteksten. Tag udgangspunkt i figur 4.1, s.99 - og supplér med aktuelle tal om gæld og underskud fra EU's statistiktjeneste Eurostat.
- Hvordan kan man hævde at det snarere var politiske end økonomiske motiver der lå bag skabelsen af ØMU’en? Se figuren nedenfor [her indsættes figur 5.5, s.109 fra 2.udgaven].
Frihedsgrader i den nationale økonomiske politik: Figur 1.24, s.51
- Sammenfat hvad der kan udledes af figuren.
- Prøv at give nogle begrundelser for de forskelle der kan konstateres.
- Forklar nærmere hvori frihedsgraden vedrørende finanspolitikken består. Brug s.50, 2.sp. og udvid med boksen s.101.
Udviklingen i EU's landbrugsstøtte: Figur 1.26, s.53
- Landbrugspolitikken indtog allerede en central plads i Rom-traktaten fra 1957. Angiv historiske årsager til at landbrugsstøtten traditionelt har udgjort så stor en andel af EU's budget, jf. figur 1.25, s.52.
- Hvilke konklusioner kan udledes om udviklingen i EU’s landbrugsstøtte ud fra figur 1.26?
- I hvor høj grad imødekommer udviklingen den kritik der er blevet rejst af EU’s landbrugsordninger?
- Forklar hvorfor det er så svært at reducere landbrugsstøtten i EU.
Regionalpolitikken og regionerne i EU: Teksten s.53-55 og figur 1.27
- Opregn ud fra teksten s.53-54 hvilke formål EU's regionalpolitik tjener. Forklar herunder hvorfor også et rigt land som Danmark får andel i støtten, jf. også figuren.
- Diskutér om det er rimeligt at EU-landene bruger omtrent det samme beløb på regionalstøtte som på ulandsbistand.
- Forklar hvordan regionalstøttemidlerne fordeles ud fra figuren og teksten s.55, 1.sp. Overvej hvorfor man har valgt kun at give en mindre del direkte til medlemsstaterne. Brug kortet som en del af forklaringen.
- Undersøg om der er ved at ske en tilnærmelse (konvergens) mellem EU-lande præget af mindre udviklede regioner og EU-lande præget af udviklede regioner. Inddrag figur 2.5, s.69 og evt. opdateret materiale.
Retsområdet: Teksten s.55-56 og figur 1.28
- Opregn ud fra teksten hvilke opgaver der hører ind under retsområdet.
- Redegør for hvorfor spill-over effekten har medvirket til at retsområdet har fået øget betydning og er blevet udbygget. Overvej om der kan blive tale om en videregående spill-over effekt, f.eks. fra retsområdet til udenrigspolitikken.
- Hvad forstås ved asyl-shopping? Og hvad er der gjort for at hindre det? Er løsningen holdbar i det lange løb?
- Forklar hvad den udvikling der vises i figur 1.28 har betydet for Danmarks deltagelse i det retlige samarbejde. Udvid besvarelsen ud fra teksten s.186-88.
- Læs afsnittet om flygtningepolitikken s.106-16 og diskutér om det danske retsforbehold er godt eller dårligt for landet.
