Det politiske Europa, 2. udg.

Opgaver til kapitel 1

Vendepunkter i Europas politiske udvikling

• 1. Angiv hovedforskelle mellem de tre kort i fig. 1.1., s.10.
• 2. I hvor høj grad og på hvilken måde illustrerer kortene de tre tendenser i Europas politiske udvikling efter 1945 der er omtalt i afsnit 1 (jf. de tre årstal 1945, 1957 og 1989)?  
• 3. Hvilke argumenter taler for at karakterisere den udvikling som kortene viser, for positiv? Besvar spørgsmålet både vedrørende udviklingen A→B, B→C og A→C.
• 4. Diskutér om 2010 (evt. 2008) er et årstal hvis betydning kan sammenlignes med de tre andres. Inddrag den indledende tekst i afsnit 2, herunder kommissionsformand Barrosos udtalelse, og den cykliske historieopfattelse (fig. 1.4 og den tilhørende tekst). 

Sammenhæng mellem integration og Europas magtstilling

• 1. Pil 3 i fig.1.2, s.12: Hvad taler for at øget integration fører til en styrkelse af Europas magtstilling? Inddrag herunder betydningen af den ændrede verdensorden efter 1945 og efter 1989.
• 2. Uddyb besvarelsen af spørgsmålet ved at inddrage betydningen af den aktuelle krise i euro-samarbejdet.

Perspektiverne for EU’s udvikling

• 1. Opregn i punkter og forklar med egne ord bogens argumenter for de to scenarier: (1) Sammenholdet i EU bevares, (2) EU trues af opløsning.
• 2. Uddyb argumentationen for de to scenarier ved at skelne mellem to grundopfattelser: ’robusthedsskolen’ og ’skrøbelighedsskolen’, jf. Peter Nedergaard: ”Bryder EU sammen?”, Samfundsfagsnyt, nr. 183, sept. 2011, s.22-24 (se bladets hjemmeside).
• 3. Inddrag fig.1.3 til understøttelse af det første scenarie. Overvej om den tolkning der ligger til grund for figuren (se teksten) er holdbar.
• 4. Hvordan harmonerer de to tekster i boksen s.16 med hhv. det første og det andet scenarie?
• 5. Diskutér hvilket af de to scenarier der er mest sandsynligt. Inddrag nogle af de seneste udviklingstendenser inden for EU og i de enkelte EU-lande.

Højrenationale partier i Europa

• 1. Gennemgå tab.1.1. idet du fremhæver nogle af de vigtigste tal.
• 2. Hvilke kritikpunkter kan rettes mod tabellen som udtryk for den højrenationale bølge i Europa?
• 3. Brug net-henvisningerne til opdatering af tallene og til at finde tal fra andre lande end de medtagne. Holder hovedtendensen?
• 4. Find oplysninger på nettet om et eller flere af de angivne partier. Hvordan kommer partiets højrenationale orientering til udtryk, og i hvor høj grad er denne orientering vendt mod EU?

Europa i flere hastigheder (boks s.21)

• 1. Hvorfor har solidaritetstankegangen traditionelt vejet tungt inden for EU-samarbejdet? Brug evt. Danmarks interesse for højere miljøstandarder i Europa som eksempel.
• 2. Forklar hvad bestemmelsen om ’forstærket samarbejde’ går ud på. Undersøg (evt. ved brug af Infomedia) om og i hvilken udstrækning bestemmelsen søges anvendt i forbindelse med eurokrisen, evt. som redskab til at indføre Tobin-skatten (se s.xx).
• 3. På hvilke måder har Europa i flere hastigheder allerede længe været en realitet? Gengiv de tre slags opdelinger boksen skelner mellem.
• 4. Inddrag fig.1.5, s.22 og redegør for Danmarks stilling i forhold til eurozonen. Sammenlign med de andre ikke-eurolande, og uddyb ved hjælp af afsnittet om euro-forbeholdet i kap.7 (s.xx-xx) og aktuelle planer for udbygning af det økonomiske samarbejde (jf. afsnittet om finanspagten s.28-30 og før udviklingen up-to-date).

Eurokrisens baggrund og konsekvenser

• 1. Gennemgå fig.1.6, s.23 og brug pilene til at forklare udviklingen. Uddyb pil 3 ved hjælp af fig. 1.7, s.24 og fig. 1.8, s.25. Hvorfor har figuren en tragtform?
• 2. Hvorfor er det nødvendigt at skelne mellem tre lag – et globalt, et europæisk og et nationalt – når man skal forklare krisens udvikling? Og på hvilken måde hænger de tre lag sammen? Inddrag her de sammenhænge der fremgår af fig.1.9, s.26.
• 3. Krisen har været med til at øge den økonomiske kløft mellem nord- og sydeuropæiske EU-lande. Belys denne kløft ved hjælp af fig.1.10 og fig.1.11, s.27 og inddrag aktuelle tal for økonomisk vækst og arbejdsløshed (brug f.eks. tal fra epp.eurostat.ec.europa.eu). Uddyb konsekvenserne af kløften ved at inddrage afsnittet s.61-66 i kap.3.
• 4. Undersøg udviklingen i et af de 4 kriseramte sydeuropæiske lande: Grækenland, Italien, Spanien og Portugal. Redegør herunder for krisens omfang, hjælpepakker og aftaler med EU og IMF (Den Internationale Valutafond), nationale økonomiske indgreb, politiske forhold og for udsigterne til en forbedring af situationen.

Løsninger på krisen

• 1. Gennemgå hovedelementerne i finanspagten (boks s.29). Hvordan kan man sige at der er sket en opstramning i forhold til den hidtil gældende vækst- og stabilitetspagt?
• 2. Forklar hovedtankegangen bag finanspagten og hvorfor pagten kan siges at være udtryk for en langsigtet løsningsstrategi (jf. også skemaet s.30).
• 3. Der skelnes i debatten af og til mellem to sider af krisen: en vækstkrise og en tillidskrise (markedets tillid). Forklar med egne ord hvad der ligger i de to udtryk og sammenhold med skemaet s.30.
• 4. Redegør for hovedindvendingerne mod finanspagten – prøv at skelne mellem økonomiske, politiske og sociale argumenter. Inddrag hertil afsnittet s.15-19 (”Opløsning truer Europa”), skemaet s.30 og artikler af den amerikanske økonom Paul Krugman (f.eks. ”Nedskæringer skader væksten”, Politiken 22.9.2011) og af den danske økonom Jesper Jespersen (f.eks. ”Ommer. Finanspagten skaber flere arbejdsløse”, Politiken 3.3.2012).

Krisen og demokratiet

• 1. Forklar hvordan de to citater i starten af afsnittet s.31 ff og i boksen s.xx belyser problemer for demokratiet i europæiske lande. Kan de forhold der peges på, være med til at forklare den danske S-R-SF-regerings troværdighedsproblem i forhold til sine vælgere?
• 2. Gennemgå fig.1.13 og forklar sammenhængen mellem kendetegn og konsekvenser. Overvej hvilke forhold det er vigtigst at hæfte sig ved, og om skemaet giver et fornuftigt overblik over problemerne.
• 3. Har EU bidraget til en styrkelse af demokratiet i Europa? Anfør argumenter for og imod og inddrag hertil teksten s.32-34 og afsnit 6 i kapitel 2 (s.53-55).

Europas marginalisering

• 1. Udled to konklusioner om EU’s økonomiske stilling i verden ud fra fig.1.14, s.35. Find andre tal der kan uddybe eller nuancere billedet, f.eks. EU’s stilling i verdenshandelen.
• 2. Lav et nyt diagram der viser de konkrete BNP væksttal for EU, USA og Kina siden 2005. Overvej årsager til at krisen har ramt EU hårdest. Inddrag hertil den forudgående gennemgang af eurokrisen og forskelle mellem de tre aktørers evne til at træffe beslutninger.
• 3. Europas magt og indflydelse i verden kan ikke kun vurderes ud fra økonomiske indikatorer. Inddrag fig.5.16, s.129 og boksen s.131 i en diskussion af EU’s muligheder for med andre midler at kompensere for Europas relative økonomiske svækkelse.