Opgaver til kapitel 1
Fragmentering og integration i Europa: Tekst og kort s.9-11
- Hvilke hovedlinjer i Europas historie i det 20. århundrede ligger til grund for de tre kort s.10?
- Forklar herudfra begreberne fragmentering og integration.
- Er Europa i dag igen på vej mod en tilstand af fragmentering? Hvilke argumenter taler for og hvilke imod? Inddrag illustration og tekst s.27 og s.129.
- Luk bogen og opregn 5 stater der ikke er medlem af EU. Åben bogen og find de øvrige.
- Hvornår blev EU grundlagt, og hvor længe har Danmark været medlem?
- Siden årtusindskiftet er der optaget i alt 13 nye lande i EU. Angiv hvilke lande der er tale om, og hvornår de blev optaget. Overvej baggrunden for denne store udvidelse af EU.
Konflikt og samarbejde i Europa: Figur 1.2 og fig. 1.3 + s.16
- Angiv navnene på de lande der i 1957 grundlagde det der i dag benævnes EU.
- Læs s.16 og forklar hvad der gik forud for grundlæggelsen i 1957, herunder hvilke motiver der lå bag samarbejdet.
- Hvilke andre lande blev Danmark optaget sammen med? Hvorfor var der ved den lejlighed tale om breddeintegration og ikke dybdeintegration?
- Giv et bud på hvordan EU's medlemstal vil udvikle sig fremover.
- Opregn de nuværende medlemslande der ikke er med i euro-samarbejdet (se kortet s.11).
- Overvej betydningen af de begivenheder der er angivet på figur 1.2 efter 2009 og om kurven er tegnet rigtigt.
- Forklar ud fra figur 1.3 hvorfor kriser kan være med til at fremme integrationen. Brug Brexit og coronakrisen som eksempler.
EU's betydning for velstand, fred og samarbejde: Figur 1.4, s.14
- Gennemgå figurens 9 felter - brug brødteksten på s.13 og sidehenvisningerne i nogle af felterne til at forstå og uddybe indholdet.
- Lav en ny figur hvor teksten i felterne er forkortet, brug evt. pile.
- Overvej hvilke af de tre grundholdninger i forspalten du selv er mest enig i - og hvilke af de tre forhold i toppen du lægger mest vægt på.
Suverænitetsbegrebet: Tekst s.14-15 og s.35-36 + s.38
- Gengiv definitionen på suverænitet s.14-15. Truslen mod suveræniteten kan både komme udefra (som bogens eksempel omtaler) og indefra. Det sidste er især tilfældet i såkaldte svage stater (se "Global politik", 4.udg., s.211-15 eller evt. blot fig.7.3 på bogens hjemmeside, 3.udg.).
- Der skelnes mellem formel og reel suverænitet. Forklar ud fra teksten forskellen, herunder hvorfor den reelle suverænitet har fået større betydning.
- Se uddrag af videoen "EU og suveræniteten" herunder (2018). Start med udtalelser af de to daværende medlemmer af EU-Parlamentet Margrete Auken og Rina Ronja Kari: fra 1.07 til 2.21 minutter. Gør rede for forskelle i deres opfattelse af suverænitetsbegrebet. Hvem er du mest enig i? Se evt. resten af videoen og opregn nogle hovedpointer.
- EU-landene karakteriseres som post-moderne stater (s.14). Forklar hvad der forstås herved. Inddrag figur 3.1, s.63 og figurteksten og diskutér hvor post-moderne EU-landene er.
- Opregn fordele og ulemper ved suverænitetsafgivelse. Inddrag figur 2.5, s.36 og afsnittet om formel og reel suverænitet der begynder s.35 (se også spørgsmål nedenfor knyttet til disse sider).
Forskellen mellem stat og nation: Figur 1.5, s.17
- Forklar forskellen mellem stat og nation ud fra de fire former der er vist i figuren.
- Begrund ud fra figurteksten Danmarks placering under de fire former. Hvilke ændringer er der ud fra langt historisk perspektiv sket i Danmarks placering?
- Er det staten eller nationen - eller evt. begge dele - der berøres ved suverænitetsafgivelse? Forklar herunder EU's slogan 'Enhed i mangfoldighed' (se s.68).
- Udvid diskussionen om EU's betydning for nationernes overlevelse ved inddragelse af kap.3, s.66 - 68.
Den højrenationale bølge: Tekst og boks s.17-19
- Opregn ud fra boksen i 5 punkter årsager til at partierne i 2010'erne har vokset sig så store. Er der nogle af årsagerne der hænger sammen (vis evt. med pile)? Og hvilke af dem vil du lægge mest vægt på?
- Find kortet på hjemmesiden for 3.udgave af bogen, fig.1.4 ("Styrke og udbredelse af nationalistiske partier i Europa 2018"). Udvælg 3 eller 4 af partierne på kortet: a) Undersøg om deres tilslutning i dag er den samme som angivet (brug hjemmesiden www.parties-and-elections.eu), inddrag evt. opinionsmålinger; b) find lighedspunkter i deres politiske holdninger, især i spørgsmål der vedrører EU (brug evt. Wikipedia/partiernes navne); c) diskutér om partierne repræsenterer en trussel mod EU's overlevelse. Inddrag brødteksten s.17-19 og afsnittet kap. 6,4.
EU-skepsis hos politiske grupperinger: Boks s.20
- Angiv de hovedtendenser som boksens figur søger at vise.
- Hvordan kan tendenserne forklares? Find herunder materiale fra danske partier der underbygger kurvernes forløb (for den røde kurves forløb se f.eks. kap.5, s.109).
Opbakningen til demokratiet: Figur 1.7, s.21
- Forklar hvad der kan udledes af figuren, herunder hvilken metode der er anvendt for at finde frem til tallene.
- Hvilke forklaringer kan gives på forskellen i de to kurvers forløb?
- Hvilken betydning har den udvikling der kan aflæses, for EU's fremtid? Inddrag herunder væksten i opbakningen til højrenationale partier og disse partiers forhold til demokratiet, se s.163-65.
Truslerne mod EU's overlevelse: Boks s.22, tekst s.22-24, figur 1.8 s.24
- I boksen giver Geert Mak udtryk for at EU befinder sig i en farlig fase, at det ikke er sikkert at Unionen overlever, og at der er tale om et funktionsplaget system. Uddyb hans vurderinger ud fra de foregående afsnit i kapitlet samt figur og figurtekst s.24.
- Hvad kan bremse den udvikling der vises i figur 1.8? Inddrag herunder Margrethe Vestagers udtryk 'muscle memory' (s.24).
- Find fig.6.10, s.154 og forklar forskellen mellem de indre og ydre trusler mod EU's overlevelse. Kan man argumentere for at de ydre trusler i virkeligheden er med til at mindske de indre?
Modeller for fremtidens politiske Europa: Figur 1.9, s.25 og billede + tekst s.27
- Forklar forskellen mellem de seks modeller ud fra graden af integration (jf. pilen til venstre). Forklar herunder hvorfor den næstøverste model i lighed med den øverste indebærer en opløsning af det nuværende EU.
- Læs billedteksten s.27. Overvej hvilken model der vil blive resultatet hvis EU bøjer sig for Polen i striden om EU-rettens forrang. Find oplysninger om forrangen ved at søge Google: 'EU-rettens forrang'. Se også Sørensen m.fl.: "Uddrag af EU-retten", Systime, iBog 2021, kap.4.
- Giv en nærmere redegørelse for modellen "Europa i flere hastigheder", og hvordan Danmark har bidraget til modellens nuværende form. Læs om 'forstærket samarbejde' i figurteksten s.197 og find bestemmelserne herom i Lissabon-traktaten, art.20.
- Diskutér om modellen om forstærket samarbejde er en god vej frem for den europæiske integration.
- Hvilken af de seks modeller foretrækker du/I? Angiv før stillingtagen et eller to vigtige argumenter for og imod hver enkelt af dem.
