Forlaget Columbus

Det politiske Europa, 3. udg.

Figurer og tabeller

Figur 1.1 Graden af konflikt og samarbejde i Europa 1900-2017
Figur 1.3 Forskellen mellem stat og nation
Figur 1.4 Styrke og udbredelse af nationalistiske partier i Europa 2017
Figur 1.5 Udviklingen i graden af EU-skepsis hos politiske grupperinger
Figur 1.6 Opbakningen til demokratiet i Europa og USA efter alder
Figur 1.7 Krisen i EU - elementer og årsagssammenhænge
Figur 1.8 Modeller for fremtidens politiske Europa
Figur 1.9 Tre forklaringer på integrationen
Figur 1.10 Vejen til unionen
Figur 1.11 Mulig selvforstærkende kurs mod opløsning af EU
Figur 1.12 Mellemstatslig og overstatslig integration
Figur 1.14 Forholdet mellem formel og reel suverænitetsafgivelse
Figur 1.15 EU som politisk system
Figur 1.16 Organernes indflydelse i lovgivningsprocessens faser på nationalt og på EU-niveau
Figur 1.17 Europa-Parlamentets partigrupper 2014-2019: Antal og danske medlemmer
Figur 1.22 Økonomiske forskelle mellem EU-lande. 2016
Figur 1.22 Økonomiske forskelle mellem EU-lande. 2016
Figur 1.23 ØMU'ens tre faser
Figur 1.25 EU's budget 2017
Figur 1.26 Udvikligen i EU's landbrugsstøtte 1980-2013
Figur 1.27 Regionerne i EU opdelt efter BNP pr. indbygger
Figur 1.28 Retsområdet gøres overstatslig
Figur 1.29 EU's medlemslande
Figur 2.1 Statsformer i Europa - fem faser i den historiske udvikling
Figur 2.2 Globaliseringen - en trussel mod nationalstaten?
Figur 2.3 EU - organisation eller statsdannelse?
Figur 2.4 Den tredobbelte transformatioonsproces i Central- og Østeuropa
Figur 2.5 BNP pr. indbygger i EU-landene, 2005 og 2015. Årets priser
Figur 2.7 Forskelle mellem parlamentarisk system og præsidentsystem
Figur 3.1 Den formelle EU-lovgivningsproces
Figur 3.2 Medlemsstaternes indflydelsekanaler på EU's lovgivningsproces
Figur 3.3 Hvilken type interesse varetages af Kommissionen?
Figur 3.4 Tre opfattelser af forholdet mellem EU-Kommissionen og de private virksomheder
Figur 3.5 Fire dimensioner i EU's demokratiske underskud
Figur 3.6 Valgdeltagelse ved valg til Europa-Parlamentet 1979-2014. EU og Danmark. Procent
Figur 3.7 Føderal løsning på det demokratiske underskud
Figur 3.9 Hovedelementer i Lissabon-traktaten
Figur 4.1 Offentlig gæld i procent af BNP. EU-landene 2005 og 2011
Figur 4.3 Hovedmodtagere af asylsøgere i 2015
Figur 4.4 Flygtning- og immigrantstrømmen - bestemmende faktorer
Figur 4.5 Migrantruter til Europa
Figur 4.6 Placering af 'hot-spots' i Italien og Grækenland
Figur 4.6 Placering af 'hot-spots' i Italien og Grækenland
Figur 4.7 Økonomisk vækst og CO₂-udledning i EU - er afkobling mulig?
Figur 4.8 Tilblivelsen af EU's 2030 klimapolitiske mål
Figur 6.1 Integrationsteoriernes udvikling
Figur 4.9 Hvordan skal klimatruslen bekæmpes?
Figur 4.11 EU-landenes afhængighed af rusisk gas, 2012
Figur 4.12 Energiforbindelsesprojekter støttet af EU-Kommisionen
Figur 4.13 De største økonomiers andele af verdens BNP. Prognose. PPP
Figur 4.15 Nationalstaterne og EU's udenrigspolitik
Figur 5.1 Tillid til EU og nationale institutioner, nov. 2004 - nov. 2016
Figur 5.2 EU's fire hovedkriser og deres indbyrdes sammenhæng
Figur 5.4 Antal asylansøgere til EU 2010-16
Figur 5.5 Baggrunden for EU's aktuelle demokratikrise
Figur 5.6 Beslutningsstruktur og problemstruktur
Figur 5.7 Fremtidige blokdannelser i Europa
Figur 5.8 Solidaritet i EU - vilkårene skifter efter årtusindskiftet
Figur 5.9 Eurokrisens forudsætninger og forløb
Figur 5.10 Lønudviklingen i eurozonen 2000-2010, basisår 2000
Figur 6.3 Integration fra oven og fra neden
Figur 6.4 Neofunktionalistisk integrationsteori
Figur 6.5 Integrationsproces ifølge transaktionsanalysen
Figur 6.8 Hovedelementer i multi-level governance tilgangen
Figur 7.1 Danskernes holdning til EU-medlemskabet 1973-2016
Figur 7.2 Fordele af EU-medlemskab?
Figur 7.3 To lag i danske EU-holdninger
Figur 7.4 Politiske forbindelser mellem Danmark og omverdenen
Figur 7.5 Ideologiske skillelinjer i EU-debatten
Figur 7.7 Holdninger til forsvarsforbeholdet
Figur 7.8 Folkeafstemning omretsforbeholdet 2015: Stemmeafgivning ud fra partifarve
Figur 7.9 Beslutningsproces på flere niveauer: Danmark og EU
Figur 7.10 Magtforholdet mellem regering og folketing i EU-politikken
  • Figur 1.1 Graden af konflikt og samarbejde i Europa 1900-2017
  • Figur 1.3 Forskellen mellem stat og nation
  • Figur 1.4 Styrke og udbredelse af nationalistiske partier i Europa 2017
  • Figur 1.5 Udviklingen i graden af EU-skepsis hos politiske grupperinger
  • Figur 1.6 Opbakningen til demokratiet i Europa og USA efter alder
  • Figur 1.7 Krisen i EU - elementer og årsagssammenhænge
  • Figur 1.8 Modeller for fremtidens politiske Europa
  • Figur 1.9 Tre forklaringer på integrationen
  • Figur 1.10 Vejen til unionen
  • Figur 1.11 Mulig selvforstærkende kurs mod opløsning af EU
  • Figur 1.12 Mellemstatslig og overstatslig integration
  • Figur 1.14 Forholdet mellem formel og reel suverænitetsafgivelse
  • Figur 1.15 EU som politisk system
  • Figur 1.16 Organernes indflydelse i lovgivningsprocessens faser på nationalt og på EU-niveau
  • Figur 1.17 Europa-Parlamentets partigrupper 2014-2019: Antal og danske medlemmer
  • Figur 1.22 Økonomiske forskelle mellem EU-lande. 2016
  • Figur 1.22 Økonomiske forskelle mellem EU-lande. 2016
  • Figur 1.23 ØMU'ens tre faser
  • Figur 1.25 EU's budget 2017
  • Figur 1.26 Udvikligen i EU's landbrugsstøtte 1980-2013
  • Figur 1.27 Regionerne i EU opdelt efter BNP pr. indbygger
  • Figur 1.28 Retsområdet gøres overstatslig
  • Figur 1.29 EU's medlemslande
  • Figur 2.1 Statsformer i Europa - fem faser i den historiske udvikling
  • Figur 2.2 Globaliseringen - en trussel mod nationalstaten?
  • Figur 2.3 EU - organisation eller statsdannelse?
  • Figur 2.4 Den tredobbelte transformatioonsproces i Central- og Østeuropa
  • Figur 2.5 BNP pr. indbygger i EU-landene, 2005 og 2015. Årets priser
  • Figur 2.7 Forskelle mellem parlamentarisk system og præsidentsystem
  • Figur 3.1 Den formelle EU-lovgivningsproces
  • Figur 3.2 Medlemsstaternes indflydelsekanaler på EU's lovgivningsproces
  • Figur 3.3 Hvilken type interesse varetages af Kommissionen?
  • Figur 3.4 Tre opfattelser af forholdet mellem EU-Kommissionen og de private virksomheder
  • Figur 3.5 Fire dimensioner i EU's demokratiske underskud
  • Figur 3.6 Valgdeltagelse ved valg til Europa-Parlamentet 1979-2014. EU og Danmark. Procent
  • Figur 3.7 Føderal løsning på det demokratiske underskud
  • Figur 3.9 Hovedelementer i Lissabon-traktaten
  • Figur 4.1 Offentlig gæld i procent af BNP. EU-landene 2005 og 2011
  • Figur 4.3 Hovedmodtagere af asylsøgere i 2015
  • Figur 4.4 Flygtning- og immigrantstrømmen - bestemmende faktorer
  • Figur 4.5 Migrantruter til Europa
  • Figur 4.6 Placering af 'hot-spots' i Italien og Grækenland
  • Figur 4.6 Placering af 'hot-spots' i Italien og Grækenland
  • Figur 4.7 Økonomisk vækst og CO₂-udledning i EU - er afkobling mulig?
  • Figur 4.8 Tilblivelsen af EU's 2030 klimapolitiske mål
  • Figur 6.1 Integrationsteoriernes udvikling
  • Figur 4.9 Hvordan skal klimatruslen bekæmpes?
  • Figur 4.11 EU-landenes afhængighed af rusisk gas, 2012
  • Figur 4.12 Energiforbindelsesprojekter støttet af EU-Kommisionen
  • Figur 4.13 De største økonomiers andele af verdens BNP. Prognose. PPP
  • Figur 4.15 Nationalstaterne og EU's udenrigspolitik
  • Figur 5.1 Tillid til EU og nationale institutioner, nov. 2004 - nov. 2016
  • Figur 5.2 EU's fire hovedkriser og deres indbyrdes sammenhæng
  • Figur 5.4 Antal asylansøgere til EU 2010-16
  • Figur 5.5 Baggrunden for EU's aktuelle demokratikrise
  • Figur 5.6 Beslutningsstruktur og problemstruktur
  • Figur 5.7 Fremtidige blokdannelser i Europa
  • Figur 5.8 Solidaritet i EU - vilkårene skifter efter årtusindskiftet
  • Figur 5.9 Eurokrisens forudsætninger og forløb
  • Figur 5.10 Lønudviklingen i eurozonen 2000-2010, basisår 2000
  • Figur 6.3 Integration fra oven og fra neden
  • Figur 6.4 Neofunktionalistisk integrationsteori
  • Figur 6.5 Integrationsproces ifølge transaktionsanalysen
  • Figur 6.8 Hovedelementer i multi-level governance tilgangen
  • Figur 7.1 Danskernes holdning til EU-medlemskabet 1973-2016
  • Figur 7.2 Fordele af EU-medlemskab?
  • Figur 7.3 To lag i danske EU-holdninger
  • Figur 7.4 Politiske forbindelser mellem Danmark og omverdenen
  • Figur 7.5 Ideologiske skillelinjer i EU-debatten
  • Figur 7.7 Holdninger til forsvarsforbeholdet
  • Figur 7.8 Folkeafstemning omretsforbeholdet 2015: Stemmeafgivning ud fra partifarve
  • Figur 7.9 Beslutningsproces på flere niveauer: Danmark og EU
  • Figur 7.10 Magtforholdet mellem regering og folketing i EU-politikken

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)