- Figur 1.2: Graden af konflikt og samarbejde i Europa, 1900-2020
- Figur 1.3: Kriser som motor i EU-integrationen
- Figur 1.5: Forskellen mellem stat og nation
- Figur 1.6: Udviklingen i graden af EU-skepsis hos politiske grupperinger
- Figur 1.7: Opbakningen til demokratiet i Europa og USA efter alder
- Figur 1.8: Mulig selvforstærkende kurs mod opløsning af EU
- Figur 1.9: Modeller for fremtidens politiske Europa
- Figur 2.1: Tre forklaringer på integrationen
- Figur 2.2: Vejen til unionen
- Figur 2.4: Mellemstatslig og overstatslig integration
- Figur 2.5: Forholdet mellem formel og reel suverænitetsafgivelse
- Figur 2.6: EU som politisk system
- Figur 2.8:Organernes indflydelse i lovgivningsprocessens faser på nationalt og på EU-niveau
- Figur 2.9: Europa-Parlamentets partigrupper 2019-2024. Antal og danske medlemmer
- Figur 2.14: Forskelle i nettoløn mellem EU-lande, 2020
- Figur 2.15: ØMU'ens tre faser
- Figur 2.17: EU's budget, 2021-27
- Figur 2.18: Udviklingen i EU's landbrugsstøtte 2008-2020
- Figur 2.19: Regionerne i EU opdelt efter BNP pr. indbygger
- Figur 2.20: Retsområdet gøres overstatsligt
- Figur 3.1: Statsformer i Europa - fem faser i den historiske udvikling
- Figur 3.2: Globaliseringen - en trussel mod nationalstaten?
- Figur 3.3: EU - organisation eller statsdannelse?
- Figur 3.5: Den tredobbelte transformationsproces i Central- og Østeuropa
- Figur 3.6: BNP pr. indbygger i EU-landene - %-ændring 2007-2017
- Figur 3.8: Forskelle mellem parlamentarisk system og præsidentsystem
- Figur 4.1: Den formelle EU-lovgivningsproces
- Figur 4.2: Medlemsstaternes indflydelseskanaler på EU's lovgivningsproces
- Figur 4.3: Hvilken type interesse varetages af Kommissionen?
- Figur 4.4: Tre opfattelser af forholdet mellem EU-Kommissionen og de private virksomheder
- Figur 4.5: Fire dimensioner i EU's demokratiske underskud
- Figur 4.6: Hvorfor er demokratiproblemet større i EU end i nationalstater?
- Figur 4.7: Valgdeltagelse ved valg til Europa-Parlamentet, 1979-2019
- Figur 4.8: Føderal løsning på det demokratiske underskud
- Figur 4.10: Hovedelementer i Lissabon-traktaten
- Figur 5.1: Antal polakker i Storbritannien, 2004-2018
- Figur 5.4: Ungdomsarbejdsløshed i Grækenland og Danmark, 2008-2020
- Figur 5.5: Ændringer i EU's økonomiske målsætninger i ideologisk perspektiv
- Figur 5.6: Årlige tildelinger fra genopretningsfonden (RRF) i pct. af BNP
- Figur 5.7: Vækstrater i to grupper af eurozone-lande, 1990-2018
- Figur 5.8: Skillelinjer mellem EU-landene vedrørende budgetrammens størrelse og fordeling
- Figur 5.9: Hvem modtager og hvem betaler i EU?
- Figur 5.10: Eksporttab i EU af varer og tjenesteydelser under coronakrisen
- Figur 5.10: Eksporttab i EU af varer og tjenesteydelser under coronakrisen
- Figur 5.11: Økonomiske forbindelser nord/syd og øst/vest inden for EU
- Figur 5.12: EU's position i verdenshandelen
- Figur 6.1: Antal asylansøgere til EU 2008-2010
- Figur 6.2: Flygtninge- og immigrantstrømmen - bestemmende faktor
- Figur 6.3: Migrantruter til Europa
- Figur 6.4: Hotspots i Italien og Grækenland
- Figur 6.4: Hotspots i Italien og Grækenland
- Figur 6.5: Økonomisk vækst og CO2-udledning i EU - er afkobling mulig? Indekstal
- Figur 6.6: Udviklingen i kvoteprisen, 2017-2021
- Figur 6.7: Fem niveauer indgår i kampen mod klimatruslen
- Figur 6.8: North Stream 2 - modarbejdes energiunionen?
- Figur 6.10: De største økonomiers andele af verdens BNP. Prognose. PPP
- Figur 6.12: Nationalstaterne og EU's udenrigspolitik
- Figur 6.13: EU's fælles civile og militære aktioner, 2019
- Figur 6.15: Baggrunden for EU's aktuelle demokratikrise
- Figur 6.16: Beslutningsstruktur og problemstruktur
- Figur 6.17: Fra demokrati til autokrati
- Figur 6.18: Populistiske elementer i det polske regeringsparti PiS
- Figur 6.19: Sanktionsmuligheder over for brud på de demokratiske spilleregler
- Figur 6.20: Ungarerne og demokratiet
- Figur 7.1: Integrationsteoriernes udvikling
- Figur 7.3: Integration fra oven og fra neden
- Figur 7.4: Neofunktionalistisk integrationsteori
- Figur 7.5: Integrationsproces ifølge transaktionsanalysen
- Figur 7.8: Hovedelementer i multi-level governance tilgangen
- Figur 8.1: Danskernes holdning til EU-medlemskabet, 1973-2020
- Figur 8.3: Ideologiske skillelinjer i EU-debatten
- Figur 8.4: Politiske forbindelser mellem Danmark og omverdenen
- Figur 8.6: Holdninger til forsvarsforbeholdet
- Figur 8.7: Antal aktiveringer af forsvarsforbeholdet, 1993-2019
- Figur 8.8: Folkeafstemning om retsforbeholdet 2015: Stemmeafgivning ud fra partifarve
- Figur 8.9: Danskernes ønsker til det fremtidige EU-samarbejde opdelt på politikområder
- Figur 8.10: Beslutningsproces på flere niveauer: Danmark og EU
- Figur 8.11: Magtforholdet mellem regering og folketing i EU-politikken
