Europa ved en skillevej: Boks s. 9

1. Mette Frederiksen taler om 3 slags udfordringer for Europa: sikkerhedspolitiske, økonomiske og geopolitiske. Forklar hvad hun konkret tænker på med hver af de 3. Se hertil afsnit 3, s.21-22 om de sikkerhedspolitiske udfordringer, og inddrag figur 1.5 s.15 og figur 1.10, s.23 til belysning af de økonomiske udfordringer. Hvad menes med geopolitiske udfordringer?
2. Forklar hvad Emmanuel Macron mener med at vores civilisation er dødelig. Inddrag boksen s.18 og uddrag af ”Vesten er fortabt”, Politiken 11.10.25 (se materiale til opgaver).

Europas magtmæssige ned- og opture 1940-2025: Figur 1.1, s. 10

1. Sæt nogle flere ord på kurvens op- og nedture. Brug din historiske viden. Besvar evt. gruppevis, så I kan hjælpe hinanden.
2. Læs teksten s. 13-16 og lav en ny figur hvor flere oplysninger er medtaget, og hvor kurvens forløb evt. er ændret.
3. Diskutér om det giver mening at tegne en sådan kurve, herunder betydningen af de manglende enheder på y-aksen.

Europa fra fragmentering til integration: Kort og figurtekst s. 11

1. Hvilke hovedlinjer i Europas historie i det 20. århundrede ligger til grund for de tre kort?
2. Forklar herudfra begreberne fragmentering og integration.
3. Angiv argumenter for at Europa i dag er på vej mod yderligere integration eller fornyet fragmentering. Inddrag figur 1.3, s.12, fig. 1.9, s.20 og figur 1.7, s.17.
4. Luk bogen og opregn 5 stater der ikke er medlem af EU. Åben bogen og find de øvrige.
5. Læs figurteksten, luk bogen og svar på følgende spørgsmål:
6. Hvornår blev EU grundlagt, og hvor længe har Danmark været medlem?
7. Siden årtusindskiftet er der optaget i alt 13 nye lande i EU. Hvilke lande er der tale om, og hvornår blev de blev optaget?
8. Hvad var baggrunden for denne store udvidelse af EU? (se s.153, 2.sp. nederst – s.154, 2.sp. øverst og brug evt. din historiebog)

Integrationens tre dimensioner: Figur 1.4., s. 14:

1. Forklar med egne ord hvad begreberne bredde- og dybdeintegration står for.
2. Forestil dig at stregerne i figuren viser tre telte. Hvordan kan man karakterisere ændringerne i teltenes størrelse fra 1958 til 2025?
3. Hvilket problem for EU’s handlekraft som organisation rejser disse ændringer?
4. Overvej hvorfor bevægelsen på den lodrette akse ikke er større.

BNP-udvikling og befolkningsudvikling: Figur 1.5 og figur 1.6, s. 15 og 16

1. Beskriv den udvikling der kan aflæses af de to figurer. Opdel i tidsintervaller og fokusér på EU’s/Europas stilling. Bemærk: I fig. 1.5 mangler enhedsangivelse på Y-aksen: % af det globale BNP.
2. Inddrag diagram fra materialet (Militærudgifter 2024: De 15 største lande) og sammenlign EU-lande og Storbritannien enkeltvis og samlet med verdens 3 største.
3. Diskutér i hvor høj grad EU vil kunne matche de 3 store i 2030 med sin oprustningsplan ”ReArmEurope” (se fig. 8.6, s. 157).

Europa som forbillede svækkes: Tekst s. 16-19

1. Forklar hvad der ligger i begrebet ’blød magt’. Læs hertil s. 149, 2.sp – s.150, 1.sp. og opregn nogle af elementerne i Europas bløde magt.
2. Opregn i punkter hvilke forhold der i disse år er med til at svække Europas bløde magt. Hvilke vil du lægge mest vægt på?
3. Europas bløde magt har i høj grad været bygget på de demokratiske samfundsprincipper der præger ikke mindst EU-landene. Forklar hvorfor den udvikling der ses i figur 1.7 kan ses som en trussel mod disse principper. Inddrag her s.163-64 i kap.8.
4. Find kortet på hjemmesiden for 3.udgave af bogen, fig.1.4 ("Styrke og udbredelse af nationalistiske partier i Europa 2018"). Udvælg 3 eller 4 af partierne på kortet: a) Undersøg hvordan deres tilslutning har ændret sig op til i dag (brug hjemmesiden www.parties-and-elections.eu), inddrag evt. opinionsmålinger; b) Hvilke forskelle kan konstateres mellem landene? Kan der heraf udledes noget generelt om udviklingen? c) Find lighedspunkter i deres politiske holdninger, især i spørgsmål der vedrører EU (brug evt. Wikipedia/partiernes navne). Harmonerer disse lighedspunkter med hvad du har læst i kap.8, s. 163-64; d) Diskutér i hvor høj grad disse partiers fremgang repræsenterer en trussel mod Europa som forbillede og mod EU’s fremtid som organisation.

Europa fra verdensherre til ligestillet kontinent: Figur 1.8, s. 18

1. Læs figurteksten og prøv herefter at forklare figurens opbygning uden at kigge på teksten.
2. Forklar hvordan teksten i afsnit 2, s. 13-19 underbygger figurens hovedpointe der er gengivet i figurens overskrift.
3. Overvej om de indre (blå) eller ydre (røde) faktorer har haft størst betydning for Europas mindskede betydning i verden. Hvilke konsekvenser har dit svar for Europas muligheder for at genvinde noget af den tabte betydning?

Kriser som motor for integrationen: Afsnit 3, s. 19-24

1. I dette afsnit anskues EU’s nuværende situation og organisationens fremtidsperspektiver ud fra en optimistisk synsvinkel. Optimismen kan ses i forlængelse af et udsagn som en af EU’s grundlæggere, franskmanden Jean Monnet, kom med i sine erindringer, se figurteksten s.12 nederst. Overfør tanken om krisers positive effekt på et udviklingsforløb inden for andre områder, f.eks. et lands økonomiske udvikling, et individs livsforløb, et nederlag over for en modstander.
2. Overvej hvorfor en organisation som EU kan have brug for kriser for at blive styrket. Brug evt. valget af Donald Trump som præsident i USA.
3. Der skelnes i afsnittet mellem fem kriser. Forklar ud fra teksten kort indholdet i hver af dem (inddrag figur 1.10). Og forklar herefter hvordan de har ført til øget integration inden for EU (inddrag figurteksten s.24).
4. Sammenhold dine forklaringer med figur 1.9, og giv et svar på spørgsmålet i den sidste kasse til højre i figuren.
5. Forklar pilene i figur 1.11 og overvej om der kunne tegnes flere.

EU på vej fra international organisation til stat?: Afsnit 4, s. 25-28

1. Forskellen mellem organisation og stat. På s.25, 1.sp. spørges der om EU er på vej til at overskride grænsen mellem organisation og stat. Hvordan kommer det skred iflg. teksten til udtryk? Inddrag fig. 1.13 i besvarelsen.
2. Underbyg de blå kasser i fig. 1.13 med det du har læst i afsnit 3. Er det rimeligt at hævde at EU på figurens akse i dag befinder sig ved den stiplede linje?
3. Inddrag fig. 4.3, s.81 og forklar forskellen mellem forskellige slags statsdannelser. Hvordan adskiller denne akse sig fra aksen i figur 1.13 når vi taler om hvor EU er på vej hen?

Beslutnings- og problemstruktur: Figur 1.12, s. 26

1. Læs figurteksten og forklar herefter med egne ord hvordan figuren skal forstås.
2. Hvordan understøtter budskabet i denne figur argumentet om at EU er på vej til at få karakter af at være en stat?
3. I figurteksten linje 5 nævnes 6 politiske spørgsmål hvor der er en tendens til at beslutninger flyttes op på et højere niveau. Vælg et eller to af dem ud og forklar baggrunden for denne tendens.
4. Kommentér de to sidste sætninger (med punktum imellem) i figurteksten. Er du enig?

Opbakningen til EU i medlemslandene: Figur 1.14, s. 28

1. Gør kort rede for hvad kurverne viser og omtal herunder alle tre kurver.
2. Inddrag figur 10.2, s.185 og gør rede for forskelle i opbakningen til EU mellem medlemslandene. Er det noget mønster i opbakningen?
3. Diskutér hvordan den udvikling figur.1.14 viser påvirker EU’s mulige omdannelse til en stat.

1. ”Vesten er fortabt”, Uddrag af artikel i Politiken, 11.10.2025, af Andreas Reckwitz, tysk professor i sociologi.

Spørgsmålet er ikke længere, om tab kan undgås, men om de samfund, hvis forestillingsevne er bundet op på ’bedre’ og ’mere’, kan lære at udholde ’mindre’ og ’værre’. Besvarelsen af det spørgsmål vil udstikke kursen for det 21. århundrede.

DET MEST DRAMATISKE tab er miljømæssigt. Stigende temperaturer, ekstremt vejr, forsvundne habitater og ødelæggelsen af hele regioner underminerer livsbetingelserne for såvel mennesker som ikke-mennesker. Endnu mere truende end de aktuelle skader er udsigten til fremtidige ødelæggelser – det er det, man ganske passende kalder klimasorg. Dertil kommer, at afbødningsstrategier i sig selv varsler tab: De kræver et brud med det 20. århundredes forbrugerorienterede livsstil, der engang blev fejret som selve det moderne fremskridts adelsmærke.

Økonomiske forandringer har også medført tab. Hele regioner, der engang var defineret af velstand […] er nu i ubønhørlig tilbagegang. Den optimisme, der herskede midt i det 20. århundrede, da fremskridt syntes at være det naturlige og normale, har vist sig at være en undtagelse snarere end en regel. Den var, viser det sig, et historisk mellemspil. Afindustrialisering og global konkurrence har splittet samfund op i vindere og tabere, og store dele af middelklassen oplever, at deres tryghed smuldrer. Samtidig er Europa blevet et aldrende kontinent. Den demografiske udvikling har betydet, at en stadigt voksende andel af befolkningen er i pensionsalderen, mens andelen af unge bliver ved med at skrumpe. Alderdommen konfronterer en stor del af befolkningen – og deres familier – med en fornemmelse af mindre ukuelighed og indre oplevelser af tab. […]

Og så er der de geopolitiske tilbageskridt. Efter den kolde krig har der hersket en forventning om, at det liberale demokrati og globaliseringen ville udvikle sig uden udfordringer, men den forventning er nu punkteret. Ruslands krig i Ukraine, Kinas autoritære selvhævdelse og de multilaterale institutioners retræte er signaler om nedbrydningen af en liberal orden, som man engang troede var ufravigelig. Et varsel om et historisk omslag ligger i luften: I stedet for kontinuerlig demokratisering vender vi måske tilbage til rivalisering og vold. Dette opleves også som et tab, ikke af materielle goder, men af tillid og sikkerhed.