- FIGUR 1.1 Europas magtmæssige ned- og opture 1940-2025 - ?
- FIGUR 1.2 Europa fra fragmentering til integration (a)
- FIGUR 1.2 Europa fra fragmentering til integration (b)
- FIGUR 1.2 Europa fra fragmentering til integration (c)
- FIGUR 1.3 Udfordringer og integration
- FIGUR 1.4 Integrationens 3 dimensioner
- FIGUR 1.5 BNP-udvikling 2006-2024 i verdens største økonomier
- FIGUR 1.6 Befolkningsudvikling – verdensdele i % af hele verden 1950- 2050
- FIGUR 1.7 Stemmetal for populistiske partier i Europa 1993-2023
- FIGUR 1.8 Europa fra verdensherre til ligestillet kontinent – ydre og indre faktorer
- FIGUR 1.9 Ændrede vilkår for EU-integrationen i 2020’erne
- FIGUR 1.10 Lav produktivitetsvækst er Europas akilleshæl
- FIGUR 1.11 De fem krisers konkrete effekt på integrationsudviklingen
- FIGUR 1.12 Beslutnings- og problemstruktur
- FIGUR 1.13 EU’s forvandling fra organisation til stat
- FIGUR 1.14 Opbakningen til EU i medlemslandenes befolkninger 2010-25
- FIGUR 2.1 EU: oprindeligt 6 lande, i dag 27
- FIGUR 2.2 Tidlige holdninger til EU som projekt – fire slags forbehold
- FIGUR 2.3 Integrationsprocessen i faser
- FIGUR 2.4 Fire forklaringer på integrationen
- FIGUR 2.6 Øget eller mindsket suverænitet gennem suverænitetsafgivelse?
- FIGUR 2.8 Forskellen mellem stat og nation
- FIGUR 2.10 Mellemstatslig og overstatslig integration
- FIGUR 3.1 EU som politisk system
- FIGUR 3.2 Forskelle i de politiske systemers kompleksitet − nationalt/EU
- FIGUR 3.3 Organernes indflydelse i lovgivningsprocessens faser på nationalt og på EU-niveau
- FIGUR 3.4 Europa-Parlamentets partigrupper 2024-2029. Antal medlemmer, herunder danske
- FIGUR 3.6 Fordeling af kompetencer: Hvor kan EU blande sig?
- FIGUR 3.9 Forskelle i årlig lønindkomst pr. fuldtidsbeskæftiget i EU-lande, 2023
- FIGUR 3.10 ØMU'ens tre faser
- FIGUR 3.12 EU’s budget 2021-27
- FIGUR 3.13 EU’s landbrugsstøtte i % af den enkelte landmands omsætning. Gennemsnit 2017-21
- FIGUR 3.14 Regionerne i EU opdelt efter BNP pr. indbygger, % af gennemsnittet
- FIGUR 3.15 Retsområdet gøres overstatsligt
- FIGUR 3.16 Antal asylansøgere EU 2008-2023
- FIGUR 4.1 Statsformer i Europa – fem faser i den historiske udvikling
- FIGUR 4.2 Globaliseringen – en trussel mod nationalstaten?
- FIGUR 4.3 EU – organisation eller statsdannelse?
- FIGUR 4.5 Udviklingen i konvergens for otte nye EU-lande 2004-2022
- FIGUR 4.6 Forskelle mellem parlamentarisk system og præsidentsystem
- FIGUR 5.1 Den formelle EU-lovgivningsproces
- FIGUR 5.2 Medlemsstaternes indflydelseskanaler på EU’s lovgivningsproces
- FIGUR 5.3 Hvilken type interesse varetages af Kommissionen?
- FIGUR 5.4 De største lobbyister i EU: Amerikanske tech-giganter
- FIGUR 5.5 Tre opfattelser af forholdet mellem EU-kommissionen og de private virksomheder
- FIGUR 5.6 Fire dimensioner i EU’s demokratiske underskud
- FIGUR 5.7 Hvorfor er demokratiproblemet større i EU end i nationalstaten?
- FIGUR 5.8 Valgdeltagelse ved valg til Europa-Parlamentet 1979-2024. EU og Danmark, procent
- FIGUR 5.12 Hovedelementer i Lissabon-traktaten
- FIGUR 6.2 Udviklingen i graden af EU-skepsis hos politiske grupperinger
- FIGUR 6.3 Ændringer i EU’s økonomiske målsætninger i ideologisk perspektiv
- FIGUR 6.4 Årlige tildelinger af lån og tilskud fra genopretningsfonden (RRF) i % af BNP
- FIGUR 6.5 Eurozonen
- FIGUR 6.6 Hvem modtager, og hvem betaler i EU?
- FIGUR 6.7 Økonomiske hovedforbindelser nord/syd og øst/vest inden for EU
- FIGUR 7.1 Flygtninge- og migrantstrømmen – bestemmende faktorer
- FIGUR 7.2 Migrantruter til Europa
- FIGUR 7.3 Afrikas eksplosive befolkningsvækst frem mod år 2100
- FIGUR 7.4 EU’s skiftende klimaengagement 1990-2025
- FIGUR 7.5 Hovedelementer i den Europæiske Grønne Pagt og ‘Fit for 55’
- FIGUR 7.6 Klima og grøn omstilling på dagsordenen til EP-valget 2024
- FIGUR 7.7 Udviklingen i kvoteprisen 2017-2021
- FIGUR 7.8 Gasimport til EU 2021-24
- FIGUR 8.2 Staters magt med og uden økonomisk og militær integration
- FIGUR 8.3 Nationalstaterne og EU’s udenrigspolitik
- FIGUR 8.4 EU-landenes militære udgifter som procent af BNP siden 1995
- FIGUR 8.5 Fra blød til hård sikkerhedspolitik
- FIGUR 8.6 Elementer i EU’s ReArmEurope-plan 2025
- FIGUR 8.7 EU-landes hjælp til Ukraine i % af BNP 2022-2024
- FIGUR 8.8 Indeks for graden af demokrati i verdens lande
- FIGUR 8.9 Vejen fra demokrati til diktatur
- FIGUR 8.10 Baggrunden for demokratikrisen i EU-landene
- FIGUR 8.11 Højrenationalismen: en trussel mod demokratiet?
- FIGUR 8.12 Sanktionsmuligheder over for brud på de demokratiske spilleregler
- FIGUR 9.1 Integrationsteoriernes udvikling
- FIGUR 9.3 Integration fra oven og fra neden
- FIGUR 9.4 Neofunktionalistisk integrationsteori
- FIGUR 9.5 Integrationsproces ifølge transaktionsanalysen
- FIGUR 9.8 Hovedelementer i multi-level governance-tilgangen
- FIGUR 10.1 Danskernes holdning til EU-medlemskabet 1973-2022
- FIGUR 10.2 Hvordan vurderes fordelene ved medlemskabet i EU-landene? % positive i 2025
- FIGUR 10.3 Holdninger til det nationale demokrati i EU-medlemslandene
- FIGUR 10.4 To lag i danske EU-holdninger
- FIGUR 10.5 Politiske forbindelser mellem Danmark og omverdenen
- FIGUR 10.6 Ideologiske skillelinjer i EU-debatten
- FIGUR 10.8 Aktiveringer af det danske forsvarsforbehold 1993-2021
- FIGUR 10.9 Beslutningsproces på flere niveauer: Danmark og EU
- FIGUR 10.10 Magtforholdet mellem regering og folketing i EU-politikken
