Opgaver til kapitel 2: Trusler skifter karakter
Side 73, fig. 2.11:
1. I hvilken udstrækning er NATO-alliancens strategi i dag præget af det brede sikkerhedsbegreb? Påvis ved hjælp af teksten i boksen s. 122. 2. Figuren viser, hvilke trusler der, udover de militære, hører ind under det brede sikkerhedsbegreb. I hvor høj grad er Danmark udsat for denne type trusler? Overvej nogle konkrete forhold for hver af de fire sikkerhedstrusler, der har særlig relevans for Danmark (inddrag boksen s. 76). Afsnit 1, s. 44-46:
1. De centrale pointer i afsnittet kan sammenfattes i følgende fire overskrifter:
- Globale trusler før og nu
- Krigshyppighed og krigstyper
- Trusler mod stater og mod individer
- Snævert og bredt trusselsbegreb
Læs afsnittet og forklar herefter hvad de fire overskrifter dækker over. Side 66, fig. 2.8:
1. Overvej for alle fire aksers vedkommende, om der er grund til ikke at placere Danmark alleryderst på akserne. 2. Find eksempler på stater i Europa, der er placeret anderledes end Danmark. Side 51, fig. 2.2 og boksene s. 52-55:
1. Påvis med citater fra ESS de sammenhænge der er illustreret i fig. 2.2. 2. Hent den opdaterede version af NSS (fra marts 2006) på www.whitehouse.gov, og undersøg hvilke ændringer, der er lavet. 3. Sammenlign herefter trusselsvurderingerne i ESS og NSS: Hvilke ligheder er der mellem de to tekster, og hvilke forskelle er der m.h.t. sprogbrug og prioritering af trusler? 4. Inddrag boksen s. 35 til forklaring af forskellene. Afsnit 4, s. 57-61:
1. Lav et 9-felts skema med oversigt over terrorismeformer. I forspalten anføres tre former: national terrorisme I (etnisk betinget), national terrorisme II (ideologisk betinget), international terrorisme. I skemaets hoved sondres mellem: mål, midler, eksempler. Side 47, fig. 2.1:
1. Redegør med Danmarks situation som eksempel for de tre faser og for de begreber figuren anfører under faserne. 2. Overvej i hvor høj grad, der er overlapninger mellem faserne. Diskutér herunder om fase 1 slet ikke længere har gyldighed for Danmarks vedkommende. Inddrag argumentationen i boksen s. 48 og punkterne s. 49-50. Side 71, fig. 2.9:
1. I figuren sondres mellem trusler mod staten og mod nationen. Forklar forskellen mellem de to typer trusler ved hjælp af figurens begreber og med inddragelse af teksten i boksen s.74. 2. Er det rigtigt, som Mogens Camre synes at hævde, at truslen mod den danske nation i dag er større end truslen mod den danske stat? 3. Hvordan er forskellen mellem brugen af begrebet sikkerhed i daglig tale og i International Politik illustreret på figuren? Afsnit 4, s. 61-64:
1. Der sondres mellem 4 modeller til forklaring af den internationale terrorisme. Angiv for hver dem (1) deres hovedfokus i overskriftform, (2) evt. sammenhæng med en andre forklaringer og (3) hvilken kritik, der kan rettes mod dem. 2. Hent artiklen af Jakob Aahauge: Terror som ny undergrundskultur (Politiken, 21.9.2007). Redegør for hovedpointerne i artiklen, og diskutér herefter, om der er brug for en 5. forklaringsmodel. 3. Vurdér om forfatterens forslag til terrorismebekæmpelse er god eller dårlig. Inddrag mindst én af bogens fire forklaringsmodeller. Afsnit 7, s. 77-80:
1. Forklar med egne ord forskellen mellem magtbalance og kollektiv sikkerhed. Inddrag fig. 2.12 og fig. 2.13. 2. Sammenfat de fire kritikpunkter af hhv. magtbalanceordningen og den kollektive sikkerhed i overskrifter og/eller sammenhænge illustreret med pile (f.eks.: fare for at balancen tipper ? våbenkapløb).
