Opgaver til kapitel 4: Globalisering - hvad, hvordan og for hvem?
Boks, s. 129:
1. Belys på tilsvarende måde, hvorfor terrorangrebet i Mumbai i Indien i november 2008 er et eksempel på globalisering. 2. Forklar med egne ord og med brug af de fire punkter, hvorfor terrorangrebet i Sharm-el-Sheik er et eksempel på globalisering. Afsnittet, s. 152-155:
1. Der bliver af både eksperter og politikere givet forskellige svar på det spørgsmål, der stilles i afsnittets overskrift. Prøv at opregne de argumenter, der understøtter hvert af de to forskellige svar på spørgsmålet. Inddrag de tre illustrationer (tab. 4.4, fig. 4.6 og boks med tilhørende figur s. 154). Boks, s. 156:
1. Lav et skema, hvor de otte millenium-mål er opregnet til venstre. Angiv i en ny spalte med + ÷, om der er sket fremskridt på det pågældende område. I endnu en spalte angives med talværdierne 1-10, hvor stor udsigten er til, at målet nås. 2. Hvad vil du samlet konkludere om, hvordan det går med opfyldelsen af millenium-målene? Tabel 4.5, s. 157:
1. Diskutér hvor også teksten s. 158 inddrages hvilken sammenhæng der er mellem globalisering og ulighed. Er det overhovedet muligt at udlede nogen konklusion? 2. Forklar med inddragelse af teksten på samme side hvad der kan udledes af tabellen. Fig. 4.4, s. 149:
1. Overvej om indkomstforskellene i verden er større, end du havde regnet med. 2. Hvordan afviger den højre figur fra den venstre, og hvad kan der udledes af den? 3. Forklar hvordan den venstre figur (champagneglasset) skal læses, og hvad der kan udledes af den. Afsnit 2, s. 130-34:
1. I hvor høj grad mener du, at der er skabt eller ved at blive skabt en global bevidsthed? Underbyg med eksempler, der peger både i den ene og den anden retning. Inddrag tekstboksen s. 138. 2. Nærhed: Forklar hvorfor der er forskel på de to første globaliseringsbølger og den sidste. 3. Forklar forskellen mellem øgede forbindelser og øget afhængighed, og overvej om der nødvendigvis vil være en forskel. Inddrag her boksen s. 131. 4. Angiv fra teksten nogle konkrete eksempler på, hvad de fem nøgleord dækker over. Hvilke andre eksempler kunne have været nævnt? Afsnittet s. 147-148:
1. I Samfundsstatistik kan man finde et mere udførligt HDI-indeks, hvor også enkeltlandes placering er angivet. Undersøg hvilke lande, der er særlig højt, og hvilke lande, der er særlig lavt placeret. 2. Gør rede for sammenhængen mellem indkomstforskelle og levekårsforskelle. Forklar hvorfor, der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem disse forskelle, og hvad der kan udledes af tabel 4.3 om sammenhængen. Tabel 4.1, s. 132:
1. Ligesom tilfældet er for andre lande, varierer tallene for Danmark en del, både hvad angår områder og underkategorier. Prøv at forklare nogle af disse forskelle. 2. Sammenlign Danmark med et af de andre lande og giv forklaringer på forskellene. 3. Forklar tabellens opbygning. 4. Opdater indekset og Danmarks placering ved hjælp af www.foreignpolicy.com/story/cms/php?story_id=4030Afsnit 3, s. 134-139:
1. Angiv argumenter for og imod, at der kan sættes lighedstegn mellem den kulturelle globalisering og amerikaniseringen. 2. Diskutér om Tim Sloth Jørgensen (fra 2008 forsvarschef) har ret i den citerede udtalelse: Hele verden må i dag siges at være dansk interesseområde. 3. Angiv sammenhænge mellem dimensionerne, især hvordan den økonomiske globalisering påvirker de øvrige. 4. Forklar hvordan den politiske globalisering kommer til udtryk på miljøområdet. Inddrag s. 113-16 i kapitel 3. I hvor høj grad kan man her sige, at den politiske globalisering halter bagud? 5. Forklar hvad hver af de fem dimensioner i globaliseringen går ud på, og hvilke forskelle der er mellem dem. Fig. 4.1, s. 141:
1. Gennemgå figuren, luk bogen og prøv med egne ord at beskrive forskellen mellem de tre opfattelser, der er forklaret i figuren: optimistiske globalister, pessimistiske globalister, skeptikere. Gør herunder rede for hvorfor man som globalist både kan være positiv og negativ indstillet over for globaliseringen. 2. Opstil nogle spørgsmål, der kan bruges i en undersøgelse til placering af personer i en af de tre kategorier. Hvor vil du placere dig selv ud fra dine svar på spørgsmålene? Boks, s. 135:
1. Lav en figur med kasser og pile, der illustrerer de sammenhænge, som teksten omhandler. I hvor høj grad er de forhold, der omtales, stadig aktuelle? 2. Forklar med egne ord, hvordan man kan hævde, at en dansk families boligudgifter er afhængig af den økonomiske udvikling i Kina. Boks, s. 128:
1. Der nævnes på samme side 7 eksempler på globalisering. Forklar hvordan og om de passer med definitionen. Foreslå evt. andre definitionsmuligheder. 2. Overvej om den definition på globalisering, der gives i boksen, svarer til det indhold, du lægger i begrebet. Afsnittet, s. 148-152:
1. På s. 149 i 2. spalte står, at sammenligninger af gennemsnitlige indkomster mellem lande underdriver den økonomiske ulighed i verden. Forklar hvorfor det er tilfældet, og inddrag fig. 4.5 s. 150. Boks, s. 146:
1. Sammenhængen mellem globalisering og ulighed i verden er kompliceret. Opregn årsagerne til at den er kompliceret, herunder også de metodiske problemer, og forklar mellem de grundholdninger, der er angivet i teksten. 2. Forklar hvordan transformationalisterne afviger fra de to hovedretninger, der er gennemgået i det foregående. 3. Sammenlign opdelingen på tre slags stater i boksen med opdelingen i figur 1.5, s. 21. 4. Hvordan kan man argumentere for at postmoderne stater ved at afgive suverænitet i virkeligheden opnår større suverænitet? Jf. evt. afsnittet i kapitel 5, s. 166-69. Afsnit 4, s. 140-145:
1. Overvej, om der findes paralleller til denne holdningsforskel i diskussionen om Danmarks forhold til EU og i forskellen mellem danske partier på venstrefløjen. 2. Forklar i hvor høj grad, der er sammenhæng mellem idealisme/realisme opdelingen og opdelingen i holdninger til globaliseringen. Begynd med at inddrage fig. 4.2, s. 144. 3. Der findes både en moderat og en ekstrem fløj blandt de pessimistiske globalister (s. 144). Prøv at angive nogle tilfælde, hvor denne forskel kommer til udtryk, f.eks. i forbindelse med holdningen til WTO (inddrag tegningen s. 110 og teksten s. 110-13).
