Opgaver til kapitel 3: Fra anarki til orden
Afsnit 5, s. 116-17:
1. Forklar hvorfor interne konflikter i en stat let løftes op på internationalt plan og fører til forsøg på regional og global konfliktløsning. Inddrag afsnittet om svage stater (kap. 2, afsnit 5) og brug andre eksempler end Darfur-konflikten, f.eks. konflikten i det østlige Congo, der brød ud i oktober 2008. Boks, s. 122:
1. Repetér forskellen mellem snæver og bred sikkerhed (s. 72). 2. Opregn de risici, NATO-landene menes at stå overfor. 3. I teksten bruges ordet risici i stedet for trusler. Forklar hvorfor. Afsnittet, s. 109-16:
1. Den finanskrise, der slog igennem i efteråret 2008, har givet anledning til øget offentlig styring af økonomien. Overvej om der er tale om øget global og/eller øget national styring. 2. Overvej fordele og ulemper ved øget global styring. Udvælg et enkelt eksempel eller opdel i forskellige områder som økonomi, klima og retlige forhold. 3. Undersøg ved hjælp af internettet andre eksempler på global styring end dem der er gennemgået i afsnittet, f.eks. Den Internationale Straffedomstol (ICC = International Criminal Court) og G8 (årligt topmøde mellem verdens ledende industrilande, se også billede s.128). Fig. 3.5, s. 94:
1. Der er en sammenhæng mellem de ændringer, der foregår på de tre niveauer vist i figuren. Brug de to eksempler på grundlæggende ændringer, og vis hvordan, de kan komme til udtryk på de to lavere niveauer. Afsnittet, s. 93-96:
1. Inddrag flere aspekter af de to konflikter omtalt i teksten, og prøv herefter at uddybe forskellene mellem de tolkninger der gives i de to hovedteorier. 2. Brug andre konflikter eller problemer i den internationale politik til at belyse forskellene mellem hovedteorierne, f.eks. Kaukasus-krigen i august 2008 eller USAs forhold til Iran (kan de to præsidentkandidater ved valget i november 2008 karakteriseres som hhv. idealist (Obama) og realist (McCain)?). Afsnittet, s. 117-23:
1. Lav overskrifter (2-4 ord) på NATOs fire sikkerhedsfunktioner efter Den kolde Krig. Vurdér de fire funktioners betydning i lyset af de senere års udvikling (f.eks. Kaukasus-krigen august 2008, opbygningen af et amerikansk raketskjold i Polen og Tjekkiet, EUs traktatplaner). 2. Overvej i hvor høj grad NATO har udviklet sig fra at være en kollektiv forsvarsorganisation til i dag at være en kollektiv sikkerhedsorganisation (se fig. 2.12, s. 78). 3. Forklar forskellen mellem den formelle og den reelle sikkerhedsgaranti en stat opnår gennem medlemskab af NATO. Inddrag formuleringerne i boksen s. 118. Afsnittet, s. 100-103:
1. Diskutér om vetoretten i Sikkerhedsrådet bør bibeholdes. Inddrag punktet s. 79 ø. og punktet s. 105 n.-107 ø. 2. Lav ud fra teksten og ud fra fig. 3.8 et skema hvor Generalforsamlingen og Sikkerhedsrådet sammenlignes m.h.t.: (1) afstemningsregler, (2) medlemskab, (3) opgaver, (4) kompetence, (5) underorganer. Afsnit 2, s. 83-92:
1. Repetér afsnittet ud fra de fem nøgleord i skemaet s. 92: fremskridt, enheder, magtstruktur, adfærd, fred. Undlad at kigge i bogen. 2. Hvilken af teorierne understøttes af den periode vi gennemlever i øjeblikket? Er der mest grund til optimisme eller pessimisme hvad angår udviklingen i international politik? Opregn forhold der peger i hhv. den ene og den anden retning. 3. Forklar hvilke perioder af de sidste 100 års verdenshistorie der især har kunnet understøtte idealismen, og hvilke der især har kunnet understøtte realismen.
Hvorfor har de to teorier et forskelligt syn på den europæiske integrations opståen og udvikling? 4. Hvorfor kan idealismen siges at være præget af optimisme og realismen af pessimisme? Boks, s. 102:
1. Lav overskrifter og forklar forskellene mellem de artikler i FN-pagtens kapitel VII, der er gengivet i boksen. 2. Kap.VII blev bl.a. anvendt efter at Irak i august 1990 havde angrebet og besat Kuwait under den første Golfkrig. Forklar hvilken af bestemmelserne i kap. VII, der blev brugt (jf. s. 104). 3. Hvilken af de gengivne artikler anser du for at være vigtigst? Begrund. Afsnittet, s. 97-100:
1. Forklar forskellen mellem begreberne internationalt system og internationalt samfund. 2. Forklar hvorfor realister og idealister ser forskelligt på udviklingen frem mod et internationalt samfund. Inddrag fig. 3.7 i forklaringen. Afsnit 1, s. 82-83:
1. De fleste ønsker, at samfundene er præget af orden frem for anarki. Forklar hvorfor, det er sværere at skabe orden i det internationale samfund end i det nationale samfund. Kom ind på begrebet suverænitet og repetér afsnit 2 i kapitel 1. Fig. 3.2 og fig. 3.4, s. 86 og s. 89
Afsnittet s. 103-08:
1. Gennemgå FNs rolle i forbindelse med vigtige begivenheder efter Den kolde Krig. Der er s. 104-05 omtalt fem. Find andre ved at undersøge et par af de senere års resolutionerne fra Sikkerhedsrådet (se www.un.org/Docs/sc/unsc_resolutions). 2. Diskutér om den USA-ledede invasion af Irak i 2003 kan karakteriseres som et nederlag for FN. Inddrag hertil boksen s. 191. Boks, s. 98:
1. Diskutér om orden eller retfærdighed er vigtigst i international politik. Forklar herunder forskellen mellem pluralister og solidarister inden for den engelske skole. 2. Forklar hvorfor orden og retfærdighed kan stå i modsætning til hinanden, og hvorfor orden og retfærdighed er afhængige af hinanden. Afsnittet, s. 123-26:
1. Lav overskrifter (2-4 ord) på EUs sikkerhedsfunktioner. Forklar hvorfor de alle er udtryk for blød sikkerhedspolitik (jf. fig. 3.13 og s. 70-72). 2. Hvorfor er ønsket om Tyrkiets optagelse i EU udtryk for sikkerhedspolitik? Hvilke andre slags motiver kan ønsket om Tyrkiets optagelse være udtryk for? 3. Forklar forskellene og overlapningerne mellem de regionale sikkerhedsorganisationer i Europa, jf. fig. 3.14. Boks, s. 84:
1. Hvorfor er det rimeligt at skelne mellem teori og ideologi? 2. Når du har læst hele afsnit 2 igennem, illustrér så sammenhængen mellem virkelighedsbillede og teoriopfattelse. Hvordan vil hhv. en idealist og en realist se på mulighederne for en ændring i amerikansk udenrigspolitik efter præsidentskiftet i 2009? 3. Illustrer sammenhængen mellem virkelighedsbillede og ideologisk grundopfattelse. Brug f.eks. terrorismen eller finanskrisen i efteråret 2008 som udgangspunkt. 4. Forklar hvorfor de to ellipser i figuren - teori og ideologi - overlapper hinanden.
