Figurer fra bogen
- Figur 1.1. Klassisk realisme
- Figur 1.1. Neorealisme
- Figur 1.2. Neorealismen: Systemet producerer staternes adfærd
- Figur 1.3. Bandwagoning
- Figur 1.4. Den klassiske liberalisme
- Figur 1.3. Balancering
- Figur 1.4. Neoliberalisme
- Figur 1.5. Liberalismens sikkerhedsstige
- Figur 1.6. De klassiske liberalisters fremskridtstro
- Figur 1.7. Kompleks interdependens
- Figur 1.8. Den simple konstruktivisme-model
- Figur 1.9. Wendts model af interaktionsprocessen mellem stater
- Figur 1.11. Israels skiftende grænser
- Figur 1.12. Israelske bosættelser på Vestbredden
- Figur 1.13. ”Bosættelsescentrifugen” og ”price tags”
- Figur 1.14. MENA-landene i det bipolære internationale system ca. 1980
- Figur 1.15. Israels eksport og import 2014 fordelt på lande
- Figur 1.16. Hovedteoriernes fokus
- Figur 1.17. Kapabiliteternes betydning ændres: Hård magt, blød magt og klog magt
- Figur 2.1. Stormagter på udvalgte tidspunkter i perioden 1700- 2015
- Figur 2.2. Paul Kennedys hegemoniteori
- Figur 2.3. Den lange cyklus af globalt lederskab og globale krige 1494-1994
- Figur 2.4. Multipolært system – indtil 1945.
- Figur 2.4. Overgangsfase fra multipolært til bipolært system
- Figur 2.4. Bipolaritet, 1947-1989
- Figur 2.4. Unipolaritet – 1990'erne
- Figur 2.5. Triaden og BRIK-landene
- Figur 2.6. Andel af befolkningen i % i den arbejdsdygtige alder og prognoser herfor frem til 2050
- Figur 2.7. USA’s verdensomspændende opbygning af militærbaser
- Figur 2.8. De 7 stormagters økonomiske systemer
- Figur 2.10. Betalingsbalancens løbende poster i % af BNP i de 7 stormagter 2005-2015
- Figur 2.9. Økonomisk vækst i de 7 stormagter i faste priser 2005-2015. Årlig stigning i %
- Figur 2.12. Andenbølgelandene og Sydafrika
- Figur 3.1. Faktorerne (variablerne) bag USA’s udenrigspolitik
- Figur 3.2. Fire linjer/målsætninger i USA’s udenrigspolitik gennem tiderne
- Figur 3.4. Den amerikanske verdensorden efter 1945: IGO’er mv. til fremme af USA’s nationale interes
- Figur 3.5. Forskellen mellem defensiv og offensiv neorealisme/magtpolitik
- Figur 3.8. Forskellige områders pct.andele af verdens BNP fra år 1-2004
- Figur 3.10. Kina og dets naboer
- Figur 3.11. Kinas territorielle krav i Det sydkinesiske Hav
- Figur 3.13. Returkommission-mekanismen
- Figur 3.14. ”Den daglige korruptions” virkninger
- Figur 3.15. USA’s inddæmningspolitik under Den kolde Krig
- Figur 3.16. Opløsningen af det russiske imperium førte til dannelsen af 21 nye stater
- Figur 3.17. Det sydasiatiske sikkerhedskompleks med Kashmir i centrum
- Figur 3.18. Udenrigspolitiske adfærdsformer for aktørerne i Sydasien i 2010’erne
- Figur 3.19. Porters diamant anvendt på Brasilien
- Figur 3.20. Det Fjerne Østen december 1941 til august 1942
- Figur 4.2. Væbnede konflikter ultimo 2015
- Figur 4.4. ”Spændingskurve”. Forholdet mellem USA og USSR under Den kolde Krig
- Figur 4.5. Huntingtons civilisationer
- Figur 4.6. Den vestlige civilisations struktur
- Figur 4.7. ”Identitetshjulet”
- Figur 4.8. Moisi: The Clash of Emotions
- Figur 4.9. Verdens stater opdelt efter graden af svaghed/styrke
- Figur 4.10. En skrøbelig stat – i Eastons model
- Figur 4.11. Magtstrukturens basis: Patron-klient-systemet
- Figur 4.12. Sikkerhedstrusler fra svage stater
- Figur 4.15. Det politiske Mellemøsten: MENA-landene
- Figur 4.16. Transformationer i MENA-landene
- Figur 4.17. Områder kontrolleret af de lokale aktører i den syriske borgerkrig februar 2016
- Figur 4.19. Diskursanalyse af USA som begreb
- Figur 5.3. Tre synsvinkler på FN
- Figur 5.3. Tre synsvinkler på FN
- Figur 5.3. Tre synsvinkler på FN
- Figur 5.4. FN’s struktur
- Figur 5.6. Placering af Den Engelske Skole i forhold til andre hovedteorier
- Figur 5.7. Forskellen mellem pluralister og solidarister i Den Engelske Skole
- Figur 5.8. Bretton Woods-systemet
- Figur 5.9. Målsætningerne i Washington Consensus-politikken
- Figur 5.10. Global eksport af producerede goder 1950-2014 i mia. $
- Figur 5.11. Overlappende økonomiske grupperinger
- Figur 5.12. G20 dækker en stor del af verden
- Figur 5.13. EU mellem IGO og statsdannelse
- Figur 5.14. Forskellige grader af økonomisk (og politisk) integration
- Figur 5.15. EU’s medlemslande
- Figur 5.16. Funktionalistisk integrationsteori
- Figur 5.17. Føderalistisk integrationsteori
- Figur 5.18. Neofunktionalistisk integrationsteori
- Figur 5.20. NATO’s medlemmer med årstal for deres optagelse
- Figur 5.21. Et udvalg af overlappende frihandelsområder og toldunioner i Afrika
- Figur 5.22. Udviklingen i antal INGO’er, der er tilknyttet FN
- Figur 6.1. ”Familier” af ideologier og teorier
- Figur 6.3. Marshall-hjælpens relative fordeling på de europæiske lande 1948-51
- Figur 6.6. Årsagssammenhænge i en rentierstat
- Figur 6.7. Udviklingen i befolkningens fordeling på erhverv i et vestligt land
- Figur 6.9. Vareeksportens fordeling inden for og imellem verdenshandelens regioner i 2013. Mia. $.
- Figur 6.10. Vareeksportens sammensætning i verdenshandelens regioner i 2013. Mia. $.
- Figur 6.13. Horisontal og vertikal kapitalintegration
- Figur 6.15. Bankernes kredit til den private sektor i USA, Storbritannien, Japan og Eurozonen 2006-
- Figur 6.16. Årsager til finanskrisen 2007-09
- Figur 7.2. Imperier i verden 1914
- Figur 7.3. Magtkamp i en ”kunstig stat” fører til en skrøbelig eller svag stat
- Figur 7.5. Afrika i 2016
- Figur 7.6. Maslows behovspyramide
- Figur 7.7. MPI-indeksets 10 indikatorer og deres bidrag til Indiens dybe fattigdom
- Figur 7.8. ”Fattigdomsfælden”
- Figur 7.9. Rostows faser i den økonomiske vækst i nogle udvalgte lande
- Figur 7.10. Lewis’ dualismeteori
- Figur 7.11. Andre Gunder Franks metropol-satellit-model
- Figur 7.12. Samir Amins produktionssektor-model
- Figur 7.13. Arghiri Emmanuels teori om ”det ulige bytte”. Priser i Dkr.
- Figur 7.14. ”Det ulige bytte” mellem centrum og periferi
- Figur 7.15. Model af Wallersteins verdenssystemteori
- Figur 7.16. Wallersteins verdenssystem omkring år 2000
- Figur 7.17. Den ikke-neutrale ulandsstat
- Figur 7.18. Udviklingen i Brasiliens strategier for industrialisering
- Figur 7.20. Globale migrationsstrømme siden 1973
- Figur 7.21. Push- og pull-faktorer og migrations-formidlere
- Figur 7.22. Samfundsstrukturen i Golfstaterne
- Figur 7.23. Remitter og udviklingsbistand til ulande 1960-2008. Mia. $
- Figur 7.24. Tendensen til hjerneflugt i verden. Andel af landes universitetsuddannede, som bor i et
- Figur 7.26. Statslig bistand fra OECD-landene, 2014. I mio. $ og % af BNI
- Figur 8.1. Nationale og internationale faktorer bag et lands udenrigspolitik
- Figur 8.2. Drivhuseffekten
- Figur 8.3. Den globale temperaturstigning 1880-2015
- Figur 8.4. Menneskelige faktorers påvirkning af klima og miljø
- Figur 8.5. Klima- og miljøforandringer kloden rundt
- Figur 8.6. Verdens energiforbrug fordelt på energikilder
- Figur 8.8. Forventede effekter af klimaforandringer i Europa
- Figur 8.9. Andelen af befolkningen som bor i områder, der ligger lavere end 5 meter over havoverflad
- Figur 8.10. Modsætningen mellem udviklingen af kapabiliteter og klimahensyn
- Figur 8.11. Den hegemoniske stabilitetsteori
- Figur 8.15. Forskellige internationale regimer
- Figur 8.14. IPCC's opgaver
- Figur 8.16. Politiske valgs effekter på fremtidens klima
- Figur 8.17. Økonomien i en cykelvirksomhed
- Figur 8.18. Eksternaliteter
- Figur 8.21. Mulige fremtidsscenarier for den globale opvarmning
- Figur 8.22. Samlede nye investeringer i vedvarende energi
- Figur 9.1. Top-20 på ”Happiness”-listen 2016
- Figur 9.2. Faktorerne (variablerne) bag Danmarks udenrigspolitik
- Figur 9.3. Udenrigspolitiske adfærdsformer for Danmark (og USA) før og efter 1989
- Figur 9.5. Hovedtræk i dansk sikkerhedspolitik 1864 til i dag
- Figur 9.7. Arenaerne for Danmarks krige siden 1990
- Figur 9.9. Crane & Terrills ”realistiske vision for transition”
- Figur 9.10. Afghanistans etniske kludetæppe
- Figur 9.11. Kampområdet omkring Gereshk i Afghanistan
- Figur 9.12. Kerne og periferi i EU
- Figur 9.14. EU-landenes nettobidrag til EU i 2013. Mia. euro
