USA's udfordringer

Tjek-på-lektien

• Hvor mange niveauer kan der afholdes valg på i USA (brug figur 2.23)?
• Hvor høj var stemmeprocenten ved det sidste amerikanske præsidentvalg i 2016?
• Giv nogle eksempler på, hvad der stemmes om på de forskellige niveauer.
• Hvad er et primærvalg?
• Hvem vandt det republikanske primærvalg i 2020?
• Hvem vandt det demokratiske primærvalg i 2020?
• Hvad er ”the midterm election” (midtvejsvalget)? (repetitionsspørgsmål)
• Hvor mange kamre har Kongressen og hvad hedder de? (repetitionsspørgsmål)
• Hvad er en delegeret, og hvilken rolle har de delegerede op til konventerne?
• Hvad er en ”super delegate”?
• Hvad er Super Tuesday for noget?
• Hvad menes med betegnelsen ”ground game”?
• Hvad er forskellen på et åbent primærvalg, et lukket primærvalg og en ”caucus”?
• Hvor ofte afholdes der valg til Repræsentanternes Hus? (repetitionsspørgsmål)
• Hvor ofte afholdes der valg til Senatet? (repetitionsspørgsmål)
• Har USA haft en kvindelig præsident?
• Hvad er forskellen på valgmetoderne - forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse
• Hvad er ”gerrymandering”?
• Hvad er foto-ID i forbindelse med valg?

Øvelsesopgaver

• Diskuter: Som nævnt i bogen er der næsten altid en valgkamp i gang et eller andet sted i USA. Hvad kan være fordele og/eller ulemper i et demokrati, hvor dele af det politiske niveau konstant skal vælges.
  Undersøg hvor høj stemmeprocenten er i andre lande bl.a. Danmark. Sammenlign f.eks. valgdeltagelsen i Danmark ved Kommunal- og Folketingsvalg i perioden 2008 til i dag med valgdeltagelsen i USA i samme periode (brug her tabel 2.2.) Sammenlig også gerne med andre lande end Danmark eksempelvis Tyskland, England eller Sverige. Beregn og opstil en model: Sæt de forskellige landes valgdeltagelse ind i excel og opstille et diagram som illustrerer de forskellige valgdeltagelsesmønster. I skal også beregne udviklingen for det enkelte land og den procentmæssige forskel på de land, som I har udvalgt.
• Opstil 2 forklarende hypoteser: Når I er færdige med at beregne og opstille diagrrammer - skal I opstille 2 hypoteser der kan forklare forskellene i valgdeltagelse i de lande som I har undersøgt og sammenlignet. Husk at skrive korte faglige begrundelser til jeres forklarende hypoteser.
• Undersøg: Primærvalgene i de to partier tiltrækker sig altid betydelig interesse, når der er kamp om, hvem det pågældende parti vælger som kandidat. I 2016 stod begge partier i dette valg, i år er det reelt kun Demokraterne, fordi Trump søger genvalg og ikke har haft nogen reel modstander i sit parti. Diskuter Demokraternes proces. Hvem var kandidaterne, hvad stod de for og hvorfor tabte de alle sammen i sidste ende til Joe Biden? Find eksempler fra de mange tv-debatter. Du kan f.eks. gå på YouTube og finde klip fra debatterne.
• Opstil en SWOT-model: Sæt jer sammen i gruppen og læs tekstboks 2.3 og forsøg at opstille en SWOT-model. I bliver ikke færdige med modellen, da I skal ajourføre den, når I kommer til sidst i dette kapitel. I bogen har I læst om forskellige udfordringer for det amerikanske liberale demokrati og i tekstboks 2.3 nævnes forskellige en række organiserede forsøg på at fifle med den demokratiske proces. ”Gerrymandering” eller ”redistricting” er en metode, stramning af kravene til foto-ID er en anden. Derudover er der forskellige regler for begrænsninger af indsattes stemmerettigheder. I Danmark har det af og til været diskuteret at sætte valgalderen ned. Bør alle kunne stemme i et demokrati – f.eks. også mentalt syge eller svækkede personer? Er det ”nok” i et demokrati, at alle kan stemme, eller er der andre forudsætninger, som skal opfyldes, for at man kan tale om et reelt demokrati. I forbindelse med dette års valg og den igangværende covid-19-pandemi, som fortsat rammer USA hårdt, diskuteres det at give plads til ”voting by mail” (brevstemning) overvej for i og i mod.
• Det kan i forbindelse med jeres arbejde med SWOT-modellen være en god idé at se interviewfilmen med den kendte engelske Professor David Runciman, hvor han peger på en række områder, som skal styrkes/forbedres i det amerikanske demokratiske system. Brug filmen sammen med bogens tekst. I finder filmen med Runciman på bogens hjemmeside.

• I forbindelse med arbejdet med den demokratiske proces i USA kan nogle udvalgte kortfilm omkring ”voting” give et godt indtryk af, hvordan den politiske proces vedr. stemmeafgivelse ikke kører på samme måde i USA som den gør i Danmark.