USA's udfordringer

Tjek-på-lektien-spørgsmål

• Hvilket parti har traditionelt haft størst støtte blandt kvinder? Sorte? Mænd? Spansktalende amerikanere (latinoer)? Asiater? Unge under 30?
• Hvilket parti har størst opbakning i de sydelige stater?
• Hvilket parti har størst opbakning blandt de bedst uddannede og hvilket blandt de lavest uddannede?
• Hvilken religion har flest republikanske tilhængere? Hvilken har flest demokrater?
• Hvilket parti stemmer henholdsvis de rigeste amerikanere de fattigste amerikanere på?
• Hvad handler populisme om og hvad er en populist?
• Hvad handler de fire D’er om?
• Forklar Downs medianvælgermodel (figur 2.37).
• Hvad handler rational choice-teorierne om?
• Forklar Downs rational choice-model (figur 2.38).
• Forklar Michigan-modellen (figur 2.39).
• Hvad menes med identitetsfortælling?
• Forklar nærheds- og retningsmodellen (figur 2.40).

Øvelsesopgaver

 Denne opgave er god til at træne skriftlighed

• Undersøg (kan laves som individuel eller gruppeopgave) hvad der ud fra tabel 2.3 (s.120-121) kan udledes om den betydning forskellige sociodemografiske forhold (køn, race, alder, politisk identifikation, geografi, uddannelsesniveau, religion, indkomst og hvorvidt vælgeren er førstegangsvælger). Der skal indgå beregninger ligesom du/I skal inddrage viden om vælgeradfærd i besvarelsen/forklaringen 
• Diskuter i klassen eller i gruppen hvad det betyder for det amerikanske demokrati, at partierne er delt så relativt skarpt op på race/etnicitet og religion? Betyder det noget overhovedet? Har det betydning, at amerikanerne er så religiøse, når religion og stat ellers er adskilt (modsat i Danmark, hvor vi har en statskirke, nemlig Folkekirken)?
• Diskuter: I primærvalget er det typisk sådan, at partierne skal tænde op under basen, mens de så bagefter – i den nationale valgkamp – bliver nødt til at cykle ind mod midten for at tækkes de afgørende, uafhængige og ofte mere moderate midtervælgere. Diskuter konsekvenserne af denne manøvre og diskuter om det fortsat er sådan jf. jeres viden om Rachel Bitecofers teori om betydningen af negative campaigning.
• Undersøg og diskuter: Hvis I har arbejdet med bogens kapitel 1 – så har I tidligere udarbejdet et landkort (A3), hvor I har placeret tydelige etniske grupperinger i USA – brug dette kort og jeres viden omkring indvandringen i USA til at vurdere, om præsidentkandidaterne er opmærksomme på den etniske faktor i deres valgkamp (Florida er særligt velegnet som Case) og vurdere om deres aktuelle position i svingstaten (vinder eller taber de) skyldes, at de har været dygtige/dårlige til at kommunikere til de etniske grupper i delstaten. 
• Undersøg og sammenlign hvordan det forholder sig med danske vælgere. Er det også muligt at gruppere dem i forskellige mønstre. Samfundsstatistikken 2012 fra Forlaget Columbus er her godt redskab at bruge til at foretage en undersøgelse og sammenligning mellem vælgergrupper i henholdsvis Danmark og USA.
• Udvælg og sammenlign en tale af henholdsvis Donald Trump og en tale af Joe Biden i forhold til, om begge kandidater benytter sig af populistiske greb til at mobilisere og tiltrække vælgerne.

Denne opgave er god til at træne skriftlighed

• Opstil 3 hypoteser der kan forklare nogle af de mønstre i tabel 2.3, som viser sig blandt amerikanske vælgere. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.

Denne opgave er god til at træne skriftlighed

• Øvelsen er hentet fra Marie Bergs bog ”Identitetspolitik og populisme” og tilrettet en lille smule. Forlaget Columbus 2020, s.31. Tabellen er også lavet som Excel og placeret på her på hjemmesiden.
  Lineær regression: Hvad kan der på baggrund af nedenstående tabel udledes om sammenhængen mellem andelen af Trump-stemmer og synet på graden af diskrimination i udvalgte amerikanske stater? Besvarelsen skal understøttes af et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem andelen af stemmer på Donald Trump pr.stat og andelen, der mener, at der finder høj grad af diskrimination sted mod sorte, immigranter, homoseksuelle. Du/I skal i besvarelsen anvende viden om vælgertyper (se figur 2.33) i amerikansk politik og de generelle politiske holdninger som de to partier står for (se figur 2.22).

Denne opgave er god til at træne skriftlighed

• Notat: Du/I er politisk rådgiver for Præsident Donald Trump. Skriv et notat til Trump, hvor du fagligt argumenterer for, hvordan han kan genvinde præsidentvalget d.3.11.2020. I notatet skal du/I anvende viden om vælgertyper (se figur 2.33) og parti- og vælgeradfærd (s.124-129).
• Diskuter forholdet mellem positiv og negativ kampagneføring. Kom med eksempler fra den aktuelle valgkamp på begge dele. Hvad tror du selv har størst effekt? Negative budskaber om din modstander eller positive visioner om din egen politik?
  • Fordel jer i to (eller fire) grupper i klassen på hver side af det politiske plankeværk og lav en fiktiv kampagne.
  • Design en god valgplakat og producer en digital valgvideo på 2 minutter med dit hovedbudskab.
  • Begrund, hvorfor du valgte hhv. et negativt eller et positivt budskab. 
  • Vælg en repræsentant for din gruppe som er præsidentkandidaten.
  • Skriv derefter en 3 minutters ”brandtale” som vedkommende holder for klassen.  Vælger du en tale, der appellerer bredt til så mange som muligt - en ”landsfadertale m/k” – eller designer du dit budskab til en bestemt vælgergruppe. I jeres begrundelser er det en rigtig god ide at anvende de forskellige parti- og vælgeradfærdsmodeller. Det er desuden vigtigt, at I tager stilling til om jeres kommunikationsform i brandtalen på 3.min. skal være fokuseret på at fastholde eller erobre vælgere.