Billedkunstbogen

Øvelse 3.1

Hvordan kan man undersøge sammenhængene mellem kunst, kunstner, kontekst og beskuer?

Teoretisk:
Det kræver som sagt en del viden om situationen omkring et kunstværks tilblivelse at lave en kontekstanalytisk undersøgelse af det. Det er ikke altid let at finde relevant materiale, men følgende kan være idéer til, hvor man kan undersøge sammenhængene mellem kunst, kunstner, kontekst og beskuer:

a. Skolens kunstsamling
Måske har skolen materiale om kunstsamlingen, og man kan undersøge, hvilke billeder der er indkøbt hvornår og efter hvilke kriterier. Måske har skolen kunstværker, som er skabt specielt til skolen, og man kan undersøge, hvem der har valgt kunstneren, hvorfor kunstneren har valgt sit motiv, og hvordan reaktionen på skolen var, da værket blev hængt op.

b. Lokalmiljø
Måske findes der i lokalmiljøet i byen eller omkring gymnasiet offentlig udsmykning, som kan undersøges kontekstanalytisk: Hvem har bestilt værket efter hvilke kriterier, og hvordan har byen eller lokalområdet modtaget det?

c. Aktuelle kunstsager
Ind i mellem er der stor offentlig opmærksomhed på kunstinvesteringer eller tendenser i kunsten, måske pga. skandaler, priser eller nyskabelser. Hvis der netop nu findes den slags sager, kan man gennem avisartikler m.v. undersøge, hvorfor der er skriveri om netop disse værker eller kunstnere.

Øvelse 3.2

Hvordan er Dronning Margrethe blevet portrætteret gennem tiden og med hvilken virkning?

Teoretisk:

• a. Find andre portrætter af Dronning Margrethe.
• b. Undersøg om muligt, hvorfor den aktuelle kunstner er valgt, med hvilket formål malerierne er bestilt, og hvor de skulle hænge.
• c. Overvej om placeringen af maleriet har spillet ind på maleriets udseende og betydning.
• d. Vurdér hvordan maleteknik, farver, symboler osv. spiller ind på vores opfattelse af dronningen.

Øvelse 3.3

Kan man se en sammenhæng mellem kongelige portrætter og en historisk situation?

Teoretisk:

• a. Find portrætter af andre af Danmarks konger og evt. deres familier.
• b. Undersøg om muligt hvem der har malet billederne, hvem der har bestilt dem, og hvor de har været ophængt. Overvej om maleriernes placering kan have haft betydning for udformningen.
• c. Sammenlign med billeder af Dronning Margrethe, og undersøg om og hvordan man kan se en sammenhæng mellem den historiske situation i Danmark dengang og nu og portrætternes udformning.

Øvelse 3.4

Hvorfor lader kendte mennesker sig fremstille, som de gør, i Per Morten Abrahamsens iscenesatte fotoportrætter?

Teoretisk:

• a. Find iscenesatte fotos af kendte mennesker taget af fotografen Per Morten Abrahamsen (http://www.permortenabrahamsen.dk)
• b. Undersøg om muligt, hvordan tilblivelsesprocessen og dialogen mellem fotograf og model er foregået. Overvej hvorfor den portrætterede har valgt at blive fremstillet i netop den situation, scenografi og påklædning.
• c. Undersøg om muligt, hvad billedet har skullet bruges til, og hvor det skulle offentliggøres.
• d. Overvej om det kan have haft indflydelse på modellens beslutninger om billedets tema og udseende.

Øvelse 3.5

Hvordan vil du og andre gerne portrætteres - og hvorfor?

Praktisk:
Portrætter er noget af det allersværeste at male, og de fleste af os har ikke evner til at få et portræt til at ligne umiddelbart. Man kan derfor vælge at tage et fotografi af den, man vil portrættere og projicere det op på et stykke karton (vha. overheadprojektor eller visualizer) og tegne omridset op efter det. Så har man en grundtegning, som vil gøre portrættet i hvert fald lidt mere vellignende.

Nedenstående øvelser kan naturligvis også laves som fotoportrætter. Hent evt. inspiration gennem billeder af hoffotograf Rigmor Mydtskov eller find billeder af fotografen Per Morten Abrahamsen, som laver iscenesatte fotografier af kendte mennesker inden for politik, film, sport osv.

1. Tegn et portræt af dig selv. Indsæt tegninger, udklip, fotos el lign. med symboler, som du synes viser din personlighed.
2. Bestil et portræt ved din sidemand. Fortæl ham, hvordan du gerne vil fremstilles og hvilke symboler, du kunne tænke dig, men overlad i øvrigt til ham at portrættere dig, som han ser dig.
3. Forestil jer, at rektor har bestilt et portræt hos jer. Overvej, hvad I synes, der skal med i portrættet, og hvad der ikke skal. Hvordan vil rektor gerne huskes? Passer det med, hvordan I mener, jeres rektor skal huskes? Udfør portrættet og lav en udstilling.

Øvelse 3.6

Hvilken indflydelse har kunstner, kontekst og beskuer på skandalekunst?

Teoretisk:
Find på nettet oplysninger om ét af de værker, som nævnes i første afsnit af artiklen (Evaristti, Nørgaard, Brammer, Lemmerz, Manzoni, Duchamp) og lav en kontekstanalytisk undersøgelse af det:

• a. Hvordan var værkerne konkret udformet, og hvad ønskede kunstnerne at udtrykke med værkerne?
• b. I hvilken kontekst og samtid blev værkerne produceret og udstillet? Hvem har siden købt dem?
• c. Hvordan blev de modtaget af publikum og anmeldere? Hvad gik kritikken på, og var der nogen der forsvarede dem? Har holdningen til dem ændret sig over tid?

Øvelse 3.7

Kan man skabe en kunstskandale i dag?

Praktisk:  

• Overvej hvordan man kan undersøge ovenstående spørgsmål lokalt på skolen eller evt. i lokalsamfundet.
• Kan man lave en spørgeskemaundersøgelse af, hvilke værker man ville synes, det var ok at udstille på skolen eller i byen? Vil folk svare ærligt?
• Kan man i praksis afprøve, hvad skolen ville lægge vægge til? (naturligvis i en form, som kan nedtages efter endt forsøg, så det ikke kan karakteriseres som hærværk)
• Kan man finde ud af, hvem der reelt bestemmer skolens, byens eller firmaets holdning til, hvilken kunst, man kan acceptere?