VELFÆRDSSTATEN I FORANDRING
Lektion 5: (s. 204-206) Øvelse 1: Jeg tror på konkurrencestaten
- Læs artiklen ”Jeg tror på konkurrencestaten” (gengivet i uddrag under Supplerende materiale), i sin helhed, og giv på grundlag heraf en karakteristik af konkurrencestaten.
- Hvad taler for, at konkurrencestaten er en afvikling af velfærdsstaten, således som Bjarne Corydons modstandere mener?
- Hvad taler for, at konkurrencestaten er en udvikling af velfærdsstaten, således som Bjarne Corydon mener?
- Diskuter Bjarne Corydons synspunkt om, at ”hvis man skal sikre opbakning til velfærdsstaten, må man fokusere på kvaliteten af de offentlige serviceydelser frem for at fokusere på overførselsindkomster,” eller sagt på en anden måde: Forsvinder den folkelige opbakning til velfærdsstaten og dermed viljen til at betale (så meget i) skat, hvis ikke alle oplever at få noget for pengene?
Øvelse 2: Er reformerne af velfærdsstaten gået for vidt?
- Diskuter med udgangspunkt i teksterne under Supplerende materiale, om reformerne af velfærdsstaten er gået for vidt.
Jeg tror på konkurrencestaten
”Jeg tror på konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat, hvor vi i stedet for at fokusere på overførselsindkomster gør noget meget smukkere: Hjælper den enkelte til at blive selvforsørgende, siger finansminister Bjarne Corydon (S). (…)
Konkurrencestaten, hvor man trimmer velfærdsstaten i lyset af den globale konkurrence, er ikke en afvikling, men en videreudvikling af velfærdsstaten. (…)
Vores reformer handler kun delvist om økonomiske nødvendigheder skabt af globaliseringen og krisen. Vi gennemfører reformerne, fordi vi mener, at det er vejen til et bedre samfund. (…)
Selvfølgelig er der et pres udefra – økonomiske realiteter, underskud på de offentlige finanser, globalisering osv. – men det er ikke kun det. (…) Reformkurs og konkurrencestaten er kommet for at blive. (…)
Overførselsindkomster er jo ikke noget mål, det er lappeløsninger. Jeg har ikke et sekund været i tvivl om, at det hele vejen igennem var kompensation for noget, som man ikke lykkedes med at rette op på. At man erstattede grundlæggende problemer med overførselsindkomster, ændrer jo ikke på, at der lå problemer og uligheder neden under det, som er langt mere fundamentale. Hvad skal man så? Set fra det enkelte menneskes synspunkt er der noget uendeligt meget smukkere i at have et samfund, der effektivt hjælper dig med at blive selvforsørgende og udvikle din tilværelse på den måde, som du selv vælger, end at have et samfund, der beskytter dig imod konsekvenserne af, at du aldrig erhvervede dig den evne. (…)
Pointen er at hvis man skal sikre opbakning til velfærdsstaten, må man fokusere på kvaliteten af de offentlige serviceydelser frem for at fokusere på overførselsindkomster.”
Uddrag af interview med finansminister Bjarne Corydon (S) af Amalie Kestler m.fl. Politiken, 24.08.2013
Er reformerne af velfærdsstaten gået for vidt?
”Vi har flyttet os fra betingelsesløse ydelser til ydelser, der er betinget af, at du opfører dig, som vi – de pæne arbejdende mennesker – godt kan lide. (…)
Det disciplinerende består i, at du som forudsætning for at kunne oppebære en form for kontantydelse, skal forpligte dig til en bestemt adfærd. Tage del i aktivering (…) lade dig involvere i såkaldte nyttejobs. ”Noget-for-noget”. Men det er samtidig med til – ikke mindst på grund af den hårde ret-og-pligt-retorik - at placere de mennesker, der virkelig har brug for at ligge i hængekøjen, i en skamfuld situation. Vi skammer en betydelig gruppe helt ud af samfundet.”
Interview med professor Jørn Henrik Petersen af Mette-Line Thorup. Information, 07.02.2014
Dagens tekst: Helbredelsen af den lamme (Metteusevangeliet, vers 1-9)
”Og Mette Frederiksen forlod Geskæftigelsesministeriet og gik ud i sin by. Og se, der kom nogle til hende med en lam, der lå på en seng. Da Mette Frederiksen så den lamme, sagde hun til ham: ”Glæd dig, min søn, for nu har du ligget der i fem måneder, men nu tager jeg dine sygedagpenge fra dig, og så vil du straks få det meget bedre.”
Men nogle af de skriftkloge fra Uenighedslisten sagde ved sig selv: ”Hun spotter de syge og ødelægger velfærdssamfundet!”
Mette Frederiksen så, hvad de tænkte, og sagde: ”Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerte?” Og så sagde hun til den lamme: ”Rejs dig, tag din seng og gå på arbejde!”
Og han rejste sig og gik på arbejde. Da folkeskarerne så dette, blev de grebet af stor ærefrygt og priste Mette Frederiksen, der havde en sådan myndighed. Dagen efter faldt den lamme godt nok ned af en trappe på sit arbejde og døde, men det var jo ikke hendes problem.”
At tænke sig (ATS) i Politiken, 20.12.2013