2.1. Udviklingspsykologiens tre paradigmer

1. Gør rede for udviklingspsykologien tre paradigmer.

2.2. René Spitz

1. Gør rede for begreberne spædbarnsdepression og hospitalisme. Dernæst træk forskelle og ligheder mellem dem frem.
2. Gør rede for Spitz’ forskningsmetode.
3. Vurdér, om Spitz’ konklusioner stadig er relevante i dag.

2.3. Donald W. Winnicott

1. Forklar Winnicotts begreb om det ”sande” og ”falske” selv. Hvordan påvirker forældrenes opdragelse barnets udvikling af disse selvbegreber?
2. Hvad er ”overgangsobjekter” ifølge Winnicott, og hvilken rolle spiller de i barnets udvikling? Giv eksempler på overgangsobjekter og diskuter deres betydning.
3. Hvordan beskriver Winnicott begrebet den gode-nok-mor, og hvordan adskiller dette sig fra perfektionistisk forældreskab? Hvilke konsekvenser kan det have for barnet, hvis forældrene ikke lever op til denne standard?
4. Diskutér Winnicotts opfattelse af legens betydning i barnets udvikling. Hvordan mener han, at leg bidrager til barnets følelsesmæssige og kognitive udvikling?
5. Analysér, hvordan Winnicotts teori om ”holding environment” kan anvendes i moderne pædagogik og psykoterapi. Hvordan kan lærere og terapeuter skabe et ”holding environment” for børn og unge?

2.4. John Bowlby og Mary Ainsworth

1. Forklar John Bowlbys tilknytningsteori. Hvad mener Bowlby med begrebet tilknytningstryghed, og hvorfor er denne tryghed vigtig for barnets udvikling?
2. Mary Ainsworth udviklede eksperimenter for at studere børns tilknytning. Beskriv eksperimenternes opbygning og de forskellige tilknytningstyper, som Ainsworth identificerede.
3. Hvordan kan forældres eller omsorgspersoners respons på barnets behov påvirke typen af tilknytning, som barnet udvikler ifølge Ainsworths resultater? Diskuter de langsigtede konsekvenser af disse tilknytningstyper.
4. Diskutér, hvordan Bowlbys og Ainsworths teorier kan anvendes i daginstitutioner og skoler for at fremme børns trivsel og udvikling. Giv konkrete eksempler på pædagogiske tiltag, der kan understøtte tryg tilknytning.

2.5. Erik Erikson

1. Beskriv Erik Eriksons psykosociale udviklingsteori. Hvad er de otte stadier, og hvilke centrale konflikter er forbundet med hvert stadie?
2. Hvordan adskiller Eriksons teori om psykosocial udvikling sig fra Freuds teori om psykoseksuel udvikling? Diskuter ligheder og forskelle mellem de to teorier.
3. Vælg et af Eriksons udviklingsstadier og forklar, hvordan succes eller fiasko i dette stadie kan påvirke individets udvikling og personlighed i senere livsfaser.
4. Erikson mente, at udvikling fortsætter gennem hele livet. Diskuter relevansen af Eriksons teori i forhold til udviklingen hos voksne. Hvordan kan teorien anvendes til at forstå midtlivskrisen eller aldring?
5. Analysér, hvordan Eriksons begreb om identitetskrise kan anvendes til at forstå de udfordringer, som unge står overfor i dag. Hvilke faktorer kan påvirke identitetsdannelsen i moderne samfund?

2.6. Den gode omsorg

1. Hvordan kan tilstrækkeligt tilsyn fra forældre eller omsorgspersoner fremme sund tilknytning og barnets følelsesmæssige udvikling? Diskuter konsekvenserne af manglende tilsyn for barnets tilknytning og udvikling.
2. Forklar betydningen af stimulation i et barns tidlige udvikling. Hvordan påvirker forskellige typer af stimulation (sensorisk, kognitiv, social) barnets udvikling? Hvad kan konsekvenserne være for et barn, der oplever omsorgssvigt i form af utilstrækkelig stimulation?
3. Undersøg, hvordan en tryg tilknytning kan påvirke barnets udvikling på lang sigt. Hvilke former for omsorgssvigt kan hindre dannelsen af en tryg tilknytning, og hvilke følger kan dette have for barnets sociale og emotionelle udvikling?
4. Gør rede for Else Christensens fire typer af omsorgssvigt.
5. Forklar omsorgssvigtet casepersonen Michael var udsat for, og hvilke konsekvenser det havde.

2.8. Konsekvenser af omsorgssvigt

1. Beskriv Arne Poulsens udviklingspsykologiske teori. Hvilke centrale begreber og faser indgår i hans teori, og hvad kendetegner hver fase?
2. Hvordan ser Arne Poulsen på betydningen af sociale relationer i barnets udvikling? Diskuter hvordan interaktioner med forældre, jævnaldrende og andre voksne påvirker barnets udvikling ifølge Poulsen.
3. Analysér Poulsens teori i forhold til Erik Eriksons psykosociale udviklingsteori. Hvilke ligheder og forskelle kan identificeres mellem de to teoretikeres opfattelser af udvikling?
4. Diskutér, hvordan Arne Poulsens udviklingspsykologiske teorier kan anvendes i pædagogisk praksis. Hvordan kan lærere og pædagoger bruge Poulsens principper til at støtte børns læring og udvikling i skolen?

2.9. Omsorgssvigt og hukommelsen

1. Gør rede for casepersonen Boris Cyrulniks historie, og hvilken betydning en støtteperson fik for hans liv.
2. Vurdér, hvor meget omsorgssvigtet et barn skal være, før du, som nabo, underretter myndighederne.
3. Vurdér, hvor meget omsorgssvigtet et barn skal være, før du som socialrådgiver i kommunen vil tvangsfjerne barnet. Vurdér endvidere fordele og ulemper ved tvangsfjernelse set fra barnets synspunkt (i forhold til dets psykologiske udvikling).

2.10. Omsorgssvigt og hjernen

1. Gør rede for omsorgssvigtets konsekvenser for forældreløse børn med opvækst i statsdrevne børnehjem under den kommunistiske diktator i Rumænien i 1970’erne.
2. Forklar fremgangsmåden i eksperimenter med rotter, der viser, at moderlig omsorg påvirker udviklingen af afkommets hjerne.
3. Hvilke forskelle gør moderomsorg for afkommets evne til at håndtere stress?
4. Hvilke forskelle gør moderomsorg for afkommets adfærd over for afkommets egne unger?
5. Sammenlign de omtalte rotteforsøg med omsorgssvigt med Moshe Szyf undersøgelser og diskuter, om de underbygger hinandens konklusioner.

2.11. Hudkontakt og nærhed

1. Beskriv Harlows abeforsøg med ståltrådsmødre og blød frotté. Hvad var formålet med forsøget, og hvilke hovedresultater fandt Harlow?
2. Hvordan bidrog Harlows abeforsøg til forståelsen af betydningen af fysisk kontakt og tryghed i tidlig udvikling? Diskuter forskellen mellem fysisk næring og følelsesmæssig næring.
3. Analyser, hvordan Harlows resultater kan anvendes til at forstå menneskelig tilknytning og udvikling. Hvordan kan resultaterne overføres til menneskelige spædbørn og deres behov for omsorg?
4. Hvilke etiske overvejelser opstår i forbindelse med Harlows abeforsøg? Diskuter fordele og ulemper ved at bruge dyr i psykologiske eksperimenter, især når det indebærer potentielt skadelige situationer.
5. Sammenlign Harlows fund med John Bowlbys og Mary Ainsworths teorier om tilknytning. Hvordan understøtter eller udfordrer Harlows resultater deres teorier om betydningen af tryg tilknytning i barndommen?
6. Diskutér, hvad det er, der gør, at øget hud-kontakt mellem barn og forældre, som Ruth Feldmans undersøgelse viser, synes at have en positiv indvirkning på spædbarnets udvikling af færdigheder.
7. Diskutér, om anvendelsen af kæledyr og robotter (med pels) i plejen af ældre mennesker er en god eller dårlig idé. Vurdér også, om de kan erstatte menneskelig pleje i en nedskæringstid.

2.12. Daniel Stern og barnets interpersonelle udvikling

1. Beskriv Daniel Sterns begreb om ”det kompetente barn”. Hvordan adskiller Sterns syn på spædbørn sig fra tidligere teorier om spædbarnets udvikling og evner?
2. Forklar Sterns koncept om ”relateringsområder”. Hvordan interagerer disse områder med hinanden i barnets tidlige udvikling, og hvad er deres betydning for den interpersonelle udvikling?
3. Hvad forstår Daniel Stern ved ”det emergente selv”? Diskuter hvordan dette begreb beskriver spædbarnets oplevelse af sig selv og omverdenen i de første måneder af livet.
4. Analyser betydningen af ”ansigtsduetter” i Sterns teori. Hvordan bidrager disse tidlige interaktioner mellem forælder og barn til barnets sociale og følelsesmæssige udvikling?
5. Diskutér, hvordan Sterns teorier om barnets interpersonelle udvikling kan anvendes i praksis, f.eks. i pædagogik eller tidlig intervention. Hvordan kan forståelsen af det kompetente barn og ansigtsduetter forbedre samspillet mellem voksne og børn?
6. Forklar, hvordan Bjarne Riis’ kontakt med faderen viser, hvordan børns kommunikation med deres forældre spiller en stor rolle for, hvordan de selv kommunikerer som voksne.

2.13. Theory of Mind

1. Hvad er "Theory of Mind" (ToM), og hvorfor er det en vigtig milepæl i børns kognitive udvikling?
2. Hvordan kan forskellen mellem at have og ikke have en udviklet Theory of Mind påvirke et barns sociale interaktioner og evne til at forstå andre menneskers perspektiver? Giv eksempler fra hverdagslivet.
3. Diskutér nogle af de metoder og eksperimenter, som forskere bruger til at undersøge Theory of Mind hos børn, såsom "False Belief Task" og ”Smartie-testen”. Hvordan viser disse eksperimenter børns forståelse af andres tanker og følelser?
4. Gør rede for forsøget med barnets reaktion på to forskellige søde killingebamser og forklar, hvorfor det rykker ved de oprindelige teorier om, hvornår børn udvikler Theory of Mind.
5. Analysér, hvordan udviklingen af Theory of Mind kan variere hos børn med forskellige udviklingsforstyrrelser, såsom autisme. Hvordan kan en forsinket eller manglende ToM påvirke disse børns sociale og emotionelle udvikling?

2.14. Susan Hart

1. Hvordan beskriver Susan Hart hjernens tre lag, og hvilken betydning har hvert lag for barnets følelsesmæssige og kognitive udvikling?
2. Forklar, hvordan børns sanseverden påvirker deres selvfølelse ifølge Susan Hart. Hvilken rolle spiller den rette stimulation i denne proces?
3. Diskutér betydningen af affektiv afstemning i forældre-barn interaktioner ifølge Harts teori. Hvordan kan affektiv afstemning fremme tryghed og kommunikation mellem barn og omsorgsperson?
4. Hvordan beskriver Susan Hart processen med følelsesmæssig reparation, og hvorfor er denne proces vigtig for barnets udvikling? Giv eksempler på, hvordan omsorgspersoner kan støtte denne reparation.
5. Analysér, hvordan Susan Harts neuroaffektive udviklingspsykologi forklarer, hvorfor vi mennesker har følelser. Hvordan kan forståelsen af følelser og gråd som kommunikationsformer hjælpe os i arbejdet med børn?

2.15. Dion Sommer og 3. paradigme

1. Hvordan forklarer Dion Sommer begrebet kulturspecifikke faktorer i børns udvikling, og hvordan integreres disse faktorer i det 3. paradigme?
2. Hvordan beskriver Dion Sommer betydningen af den sociale kontekst for børns udvikling, og hvilke implikationer har dette for udviklingspsykologiens 3. paradigme?
3. Hvad betyder udsagnet "Vores psykologiske udvikling er indlejret i tid og rum" i relation til Dion Sommers 3. paradigme, og hvordan påvirker dette forståelsen af børns udvikling?
4. Hvordan redefinerer Dion Sommer begrebet "børn er kompetente og relationelle" i det 3. paradigme, og hvordan adskiller dette sig fra tidligere synspunkter?
5. Hvordan har det 3. paradigme, ifølge Dion Sommer, ændret opfattelsen af arv og miljø, og hvorfor anses de ikke længere som modsætninger?
6. Hvilken rolle spiller epigenetik i Dion Sommers 3. paradigme, og hvordan bidrager det til forståelsen af børns udvikling?
7. Hvordan kan tværprofessionelle teams anvende dette til at støtte børns udvikling ifølge Dion Sommer, og hvad er fordelene ved denne tilgang inden for det 3. paradigme?

2.16. Cambridge-undersøgelsen

1. Gør rede for Cambridge-undersøgelsen og resultaterne af denne.

2.17. Hjernens udvikling

1. Forklar menneskehjernens udvikling med udgangspunkt i figur 2.7. Inddrag herunder begreberne zygote, ectoderm og neruralrør.
2. Gør rede for begreberne synaptogenese og beskæring af synapser, og forklar, med udgangspunkt i figur 2.8, hvornår processerne er aktive i forskellige dele af hjernen under hjernens udvikling.
3. Hvad er myelinisering, og hvorfor er processen vigtig for hjernen funktion?

Mere om hjernens opbygning:

1. Beskriv opbygningen af en nervecelle og dens funktioner. Forklar hvor kommunikationen i nervesystemet er henholdsvis fysisk/elektrisk og kemisk.
2. Hvad er storhjernen, og hvilke funktioner er den ansvarlig for?
3. Forklar forskellen mellem grå og hvid substans i hjernen.
4. Nævn de fire lapper i hjernebarken og beskriv kort en hovedfunktion for hver lap.
5. Hvad er det limbiske system, og hvilke følelser og funktioner er det involveret i?
6. Beskriv det perifere nervesystems opbygning og funktion.
7. Hvad er en neurotransmitters funktion? Giv et par eksempler på neurotranmittere.
8. Eksperiment: Afprøv reaktioner i det autonome nervesystem
   • I dette lille eksperiment skal du forsøge at ændre aktiviteten i det autonome nervesystem ved at måle, hvor hurtigt hjertet slår. Du skal måle tiden for 10 pulsslag. Brug evt. stopuret på din telefon. Pulsen finder du lettest med et gaffelgreb om struben. Tæl 3 – 2 – 1 – 0 (tryk start) – 1 – 2 – 3 og op til 9 – 10 (tryk stop).
   • Du skal lave målingen i henholdsvis hvile, og når du er tændt. Gør følgende: Sid først og slap af. Giv dig god tid. Lyt eventuelt til afslappende musik. Slap af i musklerne. Kig ned med næsten lukkede øjne. Mål flere gange. Jo højere tal, jo lavere er pulsen. Aflæs tallet med to decimaler.
   • Derefter skal du aktivere sig selv psykisk. Lad, som om du skal sætte dig op til en stor sportspræstation. Med vidt åbne øjne spænder du dine muskler i arme og ben og siger: „Jeg er tændt … Jeg skal være klar.“ Og så trækker du vejret heftigt fem gange. Gentag både ord og fem åndedræt på samme måde i alt tre gange. Og mål så tiden for 10 pulsslag.
   1. Hvorfor falder tiden for 10 pulssalg fra første situation til anden situation?
   2. Hvilke dele af det autonome nervesystem aktiveres i de to situationer?

2.18. Teenagernes hjerne og pandelapperne

1. Hvad menes der med, at teenagerhjerne er karakteriseret ved stor plasticitet? Inddrag herunder figur 2.17.
2. Gør rede for teenagerhjernens såkaldte ”udviklings-mismatch”, og hvilken rolle det spiller for teenagerens psyke.
3. Hvad er teratogener?
4. Hvilke skader kan en moders alkoholmisbrug forårsage fosteret og sidenhen barnet?
5. Diskuter, hvilken rolle viden om, at den forreste del af pandelapperne, præfrontalt cortex, udvikler sig langsommere end de øvrige dele af hjernen og ikke er færdigmodnet hos teenagere bør spille for forældrenes opdragelse.