FAGTERMER - KAPITEL 2: UDVIKLINGSPSYKOLOGI
2.1. Udviklingspsykologiens tre paradigmer + 2.2. René Spitz
Fagord | Forklaring |
---|---|
Universelle teorier | Teorier, der forsøger at forklare generelle og grundlæggende principper, som gælder for alle mennesker uanset kultur eller miljø. |
Kognition | Mentale processer såsom tænkning, hukommelse, opmærksomhed og problemløsning. |
Stadieteori | Teori, der beskriver menneskelig udvikling i faste faser eller stadier med karakteristiske træk og opgaver. |
Tilknytning | Det følelsesmæssige bånd, der udvikles mellem barnet og omsorgspersonen, og som er afgørende for barnets udvikling. |
Monotropisk fase | En fase i barnets udvikling, hvor det knytter sig særligt tæt til én primær omsorgsperson. |
Multifaktorielle årsager | Årsager, der opstår som et resultat af flere forskellige faktorer, ofte både genetiske og miljømæssige. |
Resiliens | Evnen til at tilpasse sig og komme sig efter modgang eller stress. |
Developmental Science | Tværfagligt studie af menneskelig udvikling over hele livsspændet fra fødsel til død. |
Metateori | En teori om teorier. Metateori beskæftiger sig med de grundlæggende principper og antagelser bag andre teorier. |
Epigenetik | Studiet af ændringer i genudtryk, der ikke skyldes ændringer i DNA-sekvensen, men miljømæssige faktorer. |
Systemisk forståelse | En tilgang, der ser på individet i kontekst af de større systemer (familie, samfund), de er en del af. |
Manglende tilknytning | Situation, hvor et barn ikke har udviklet et trygt følelsesmæssigt bånd til en omsorgsperson. |
Modersavn | Følelsesmæssig lidelse, der opstår, når et barn adskilles fra sin mor eller primære omsorgsperson. |
Resignation | Opgivelse af håb eller modstand, ofte som følge af langvarig modgang eller stress. |
Hospitalisme | Fysiske og psykologiske skader hos børn, som følge af langvarigt institutionsophold med utilstrækkelig følelsesmæssig omsorg. |
Holding | En terapeutisk teknik, hvor omsorgspersonen giver fysisk og følelsesmæssig støtte til barnet for at skabe tryghed og stabilitet. |
Individuation | Proces, hvor individet udvikler en selvstændig identitet og adskiller sig fra andre. |
Desillusioneringsproces | Proces, hvor en person mister tidligere idealer eller illusioner, ofte som en del af modningsprocessen. |
Objektrelationen | Teori om, hvordan mennesker former deres relationer til andre baseret på tidlige oplevelser med omsorgspersoner. |
Separationen | Processen, hvor barnet gradvist bliver mere selvstændigt og adskiller sig fra omsorgspersonen. |
2.2. René Spitz + 2.3. Donald W. Winnicott + 2.4. John Bowlby og Mary Ainsworth + 2.5. Erik Erikson + 2.6. Den gode omsorg + 2.7. Omsorgssvigt + 2.8. Konsekvenser af omsorgssvigt + 2.9. Omsorgssvigt og hukommelsen
Fagord | Forklaring |
---|---|
Den gode-nok-mor | Betegnelse for en omsorgsperson, der formår at balancere støtte og selvstændighed for barnet. |
Et sandt selv | En persons autentiske følelser og tanker, der udtrykkes frit. |
Et falsk selv | En facade eller rolle, som individet påtager sig for at tilpasse sig forventninger fra omgivelserne. |
Frakobling | Tilstand, hvor en person ikke føler forbindelse eller engagement i deres omgivelser eller relationer. |
Ontologisk sikkerhed | Følelsen af stabilitet og tryghed i ens eksistens og verdenssyn. |
Basic trust | Grundlæggende tillid, der udvikles i tidlig barndom, når barnets behov konsekvent opfyldes. |
Basic mistrust | Grundlæggende mistillid, der udvikles, når barnets behov ikke opfyldes konsekvent. |
Fiksering (som forsvarsmekanisme) | Når en person bliver "stuck" i en bestemt udviklingsfase på grund af uløste konflikter eller behov. |
Autonomi | Evnen til at træffe egne beslutninger og være selvstændig. |
Peer groups | Grupper af jævnaldrende, der har stor indflydelse på individets sociale udvikling. |
Negativ identitet | En identitet baseret på modsætninger af de normer og forventninger, der er pålagt af samfundet. |
Identitetsforvirring | Tilstand, hvor en person ikke har en klar følelse af, hvem de er, eller hvad deres rolle i livet er. |
Helstøbt identitet | En stærk og sammenhængende følelse af selv og formål i livet. |
Generativitet | Ønsket og evnen til at bidrage positivt til næste generation eller samfundet. |
Stagnation | En følelse af stilstand og manglende udvikling, ofte forbundet med midtvejskrisen. |
Visdom | Evnen til at bruge erfaring og viden til at træffe gode og velovervejede beslutninger. |
Jeg-integritet | Følelsen af helhed og tilfredshed med livet, ofte opnået i alderdommen. |
Frustration | Følelsen af irritation eller vrede over at blive forhindret i at opnå et mål. |
2.10. Omsorgssvigt og hjernen + 2.11. Hudkontakt og nærhed + 2.12. Daniel Stern og barnets interpersonelle udvikling
Fagord | Forklaring |
---|---|
FAS (føtalt alkoholsyndrom) | En tilstand hos børn forårsaget af moderens alkoholforbrug under graviditeten, hvilket fører til fysiske og mentale defekter. |
Oxytocin | Et hormon, der spiller en vigtig rolle i sociale bånd og følelsesmæssig tilknytning. |
Hypothalamus | En del af hjernen, der regulerer basale kropsfunktioner såsom sult, tørst og temperatur. |
Hippocampus | En del af hjernen, der er central for dannelse af nye minder og hukommelse. |
Kortisol | Et stresshormon, der frigives som reaktion på stress og påvirker mange kropsfunktioner. |
Det kompetente barn | Et syn på børn som aktive og kapable individer, der er i stand til at lære og udvikle sig gennem interaktion med omgivelserne. |
Relateringsområder | Forskellige sociale og emotionelle kontekster, hvori individer interagerer og udvikler relationer. |
Det emergente selv | Den gradvise udvikling af en følelse af selvbevidsthed og identitet hos små børn. |
Ansigtsduetter | Interaktive udvekslinger mellem spædbørn og omsorgspersoner, hvor de efterligner hinandens ansigtsudtryk. |
Spejlneuroner | Nerveceller, der aktiveres, både når man selv udfører en handling, og når man ser andre udføre den samme handling, og som er vigtige for empati og læring ved efterligning. |
RIG (repræsentationer af generaliserede interaktioner) | Mentale skemaer, der repræsenterer typiske mønstre af interaktioner, som et barn har oplevet med omsorgspersoner. |
Affektiv afstemning | Omsorgspersonens evne til at genkende og reagere passende på barnets følelsesmæssige tilstande. |
At spejle | Handling hvor en person reflekterer eller gengiver en andens adfærd eller følelser for at vise forståelse og empati. |
Nonverbal | Kommunikation uden brug af ord, fx gennem kropssprog, ansigtsudtryk og tonefald. |
PTSD | Posttraumatisk stresslidelse. En psykisk lidelse, der opstår efter at have oplevet eller været vidne til en traumatisk begivenhed. |
2.13. Theory of Mind + 2.14. Susan Hart + 2.15. Dion Sommer og 3. paradigme + 2.16. Cambridge-undersøgelsen
Fagord | Forklaring |
---|---|
Theory of Mind | Evnen til at forstå, at andre mennesker har deres egne tanker, følelser og perspektiver, som kan være forskellige fra ens egne. |
False-belief problems | Opgaver, der tester, om et barn kan forstå, at andre kan have fejlagtige overbevisninger om verden. |
Autisme | En udviklingsforstyrrelse karakteriseret ved udfordringer i social interaktion, kommunikation og begrænsede eller repetitive adfærdsmønstre. |
Mentalisering | Evnen til at forstå og reflektere over egne og andres mentale tilstande. |
Neuroaffektiv udviklingspsykologi | Studiet af, hvordan hjernens udvikling påvirker og påvirkes af emotionelle og sociale erfaringer. |
Selvfølelse | En persons opfattelse af deres egen værdier og evner. |
Indre spejling | Processen, hvor individet internaliserer og reflekterer over sine egne tanker og følelser. |
Symmetrisk relation | En relation, hvor parterne har lige magt og indflydelse. |
Asymmetrisk ansvar | En situation, hvor en part har mere ansvar eller magt end den anden, fx mellem forælder og barn. |
Imitativ overdrivelse | Når et barn overdriver en adfærd, de har set hos en voksen eller jævnaldrende for at lære eller teste sociale grænser. |
Protokonversationer | Tidlige former for kommunikation mellem spædbarn og omsorgsperson, der lægger grundlaget for senere sproglige færdigheder. |
Empatisk afstemningsproces | Omsorgspersonens evne til at justere deres adfærd og reaktioner for at matche og støtte barnets følelsesmæssige tilstande. |
Flerpersonel tilknytning | Et barns udvikling af trygge følelsesmæssige bånd til flere omsorgspersoner. |
Curlingbørn | Børn, der beskyttes så meget af deres forældre, at de ikke lærer at håndtere udfordringer og modgang. |
Arv | Genetiske faktorer, der påvirker individets udvikling og egenskaber. |
Miljø | Eksterne faktorer, såsom opdragelse og kultur, der påvirker individets udvikling. |
Sociale arenaer | De forskellige kontekster, hvor social interaktion og udvikling finder sted, såsom skole, familie og fritidsaktiviteter. |
2.17. Hjernens udvikling + 2.18. Teenageres hjerne og pandelapperne
Fagord | Forklaring |
---|---|
Neuralrør | Den tidlige form for centralnervesystemet hos det udviklende foster. |
Synaptogenese | Processen, hvor synapser dannes mellem neuroner i hjernen. |
Myelinisering | Processen, hvor nervetråde bliver dækket af et lag myelin, hvilket øger hastigheden af nerveimpulser. |
Beskæring (pruning) | Processen, hvor overskydende neurale forbindelser elimineres for at styrke de mest effektive forbindelser. |
Synapse | Forbindelsespunktet mellem to neuroner, hvor nerveimpulser overføres. |
Dopamin | En neurotransmitter, der spiller en rolle i belønning, motivation og bevægelse. |
Noradrenalin | En neurotransmitter, der er involveret i opmærksomhed, arousal og stressresponser. |
Serotonin | En neurotransmitter, der påvirker humør, søvn, appetit og kognitive funktioner. |
Receptorer (på nerveceller) | Proteiner på celleoverfladen, der binder neurotransmittere og initierer en elektrisk eller kemisk respons i cellen. |
Hjernebark | Den yderste del af hjernen, ansvarlig for højere kognitive funktioner som tænkning, planlægning og sprog. |
Grå substans | Hjernevæv bestående af neuroners cellekroppe, involveret i muskelkontrol og sensorisk perception. |
Hvid substans | Hjernevæv bestående af myeliniserede nervefibre, der forbinder forskellige hjernedele og understøtter kommunikation mellem dem. |
Plasticitet (i hjernen) | Hjernens evne til at ændre og tilpasse sig som reaktion på erfaringer og læring. |
Det limbiske system | Et netværk af strukturer i hjernen, der er involveret i følelser, hukommelse og motivation. |
Præfrontalt cortex | Område i hjernen, der er ansvarlig for komplekse kognitive adfærd, beslutningstagning og social adfærd. |
Amygdala | En del af det limbiske system, der spiller en central rolle i emotionelle reaktioner og hukommelse. |
Basalganglierne | Grupper af neuroner, der er involveret i kontrol af bevægelser og koordinering. |
Tvillingeundersøgelser | Studier, der sammenligner identiske og tveæggede tvillinger for at undersøge genetiske og miljømæssige indflydelser på egenskaber. |
Teratogener | Stoffer eller faktorer, der kan forårsage misdannelser eller skader på et udviklende foster. |