ARBEJDSSPØRGSMÅL - KAPITEL 5: LÆRING OG KOGNITION
5.1. Intelligens
- Definér begrebet intelligens.
- Forklar den oprindelige brug af begrebet intelligens hos de franske psykologer Alfred Binet og Théodore Simon.
- Hvad er intelligensalder? Giv et eller flere eksempler.
- Hvordan fordeler IQ sig typisk i befolkningen, og hvilke faktorer kan påvirke denne fordeling?
- Hvad er forskellen på flydende og krystalliseret intelligens, og hvordan udvikler disse typer intelligens sig over tid?
- Hvad er g-faktoren, og hvilke kritikpunkter er der mod IQ-tests som mål for intelligens?
- Hvordan illustrerer IQ-scorer normalfordelingen, og hvad betyder det, at IQ-scorer typisk følger en klokkeformet kurve?
- Hvad er Børge Priens Prøve, og hvordan anvendes denne test i Danmark til at måle intelligens?
- Hvordan anvendes IQ-scorer til klassifikation af individer, og hvilke etiske overvejelser bør der tages med i denne sammenhæng?
- Hvad er WAIS og WISC, og hvordan adskiller de sig fra hinanden i forhold til måling af intelligens?
- Hvad viser tvillingeundersøgelser, herunder Bouchard-teamets undersøgelse, om forholdet mellem arv og miljø i udviklingen af intelligens?
- Hvad er Flynn-effekten, og hvilke forklaringer findes der på denne stigning i IQ-scorer over tid?
- Hvordan argumenterer Troels W. Kjær for, at IQ kan øges gennem sund livsstil og kognitive udfordringer, og hvilke empiriske beviser støtter disse påstande?
- Hvordan anvendes IQ-tests i forskellige praktiske sammenhænge (fx uddannelse, erhverv, klinisk praksis), og hvilke fordele og ulemper er der ved brugen af IQ-tests i disse kontekster?
- Entertaineren Niels Hausgaard har sagt: „At være klog er at være dygtig til at leve.“ Diskutér, hvorledes dette udsagn passer i forhold til Binets intelligensopfattelse.
5.2. Perception
- Forklar på et overordnet plan, hvordan nervesystemet fungerer. Inddrag figur 5.2.
- Det er kun en begrænset del af omverdenen, som vores sanser registrerer. Giv eksempler på ting, vi ikke kan registrere.
- Hvad menes der med, at vores opmærksomhed på omgivelserne er meget selektiv? Giv eksempler.
- Hvilken rolle spiller bottom-up og top-down processerne for opmærksomheden?
- På hvilken måde adskiller korttidshukommelsen sig fra arbejdshukommelsen? Forklar herunder, hvad den fonologiske sløjfe og det visuospatiale tegnebræt er.
- Eksperiment: Kast kridtstykker i papirkurven med lukkede øjne.
- Stil dig i en afstand af 2,5 meter fra en papirkurv med et stykke kridt (eller en anden genstand) i hånden.
- Bedøm papirkurvens placering, og luk så øjnene.
- Hold dem lukkede i et minut, og kast så kridtstykket i kurven med lukkede øjne.
- Opgaven kan gøres sværere ved dels at øge afstanden, dels at dreje rundt, inden du kaster.
- Hvilken form for hukommelse bruger du, og hvordan fastholder du din bedømmelse af papirkurvens placering i hukommelsen?
- Forklar, hvordan maleriet ”Pintos” på side 409 viser, at perception og virkelighed er to meget forskellige ting.
- Hvilke sanser har mennesket, og hvad registrerer de? Inddrag figur 5.3.
- Eksperiment: Trykfølsomme sanseceller.
- I arbejder parvis A og B.
- B skal bruge to tandstikker (eller eventuelt to spidse blyanter) til at teste, hvor tæt de trykfølsomme sanseceller sidder forskellige steder på kroppen hos A.
- B berører A's hud med spidserne af tandstikkerne, idet B veksler mellem at berøre med en og to tandstikker. B finder på den måde ud af, hvor langt tandstikkerne skal være fra hinanden, før A kan skelne mellem berøring med én og to tandstikker.
- Sammenlign fingerspidser med underarm og eventuelt ryg.
- Diskutér, hvorfor mennesker er udviklet, så der er forskellig tæthed af trykfølsomme sanseceller forskellige steder på kroppen.
- Hvordan kan figur 5.4 illustrere, at vi ikke bare registrerer summen af alle de enkeltdele, som vores sanser reagerer på, men vi organiserer delene til meningsfulde helheder?
- Forklar ved hjælp af figur 5.6 de vigtigste principper for perceptuel organisation.
5.3. Læring
- Forklar den afgørende forskel mellem dyr og mennesker vedrørende spredning af nyopdaget viden.
- Forklar sammenhængen mellem læring og hukommelse.
- Hvordan lagres viden i hjernen?
- Giv eksempler på, hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer indlæring.
- Hvorfor hæmmer multitasking læring, og hvilken empiri underbygger påstanden?
- Gør rede for betydningen af opmærksomhed, afbrydelser og repetition for indlæring.
- Hvad er forforståelse, og hvorfor er forforståelse vigtig for ny indlæring?
- Forklar Hatties fem gode læringsregler.
- Gør rede for Karl Fristons ”predictive coding” teori.
- Hvad er falsk hukommelse? Gør herunder rede for eksperimentet med genkaldelse af en episode fra TV-serien ”24 timer”.
- Forklar vha. figur 5.13, hvordan falsk hukommelse dannes.
- Hvilken rolle spiller følelser for læring?
- Forklar forsøget på Rigshospitalet i København i 2010, hvor idrætsforskere påviste interferens ved procedural indlæring.
- Hvordan kan motion fremme læring? Inddrag figur 5.14.
- Hvilken rolle spiller søvn for læring?
Kognitive processer i klasserummet
- Hvordan påvirker forskellige niveauer af arousal elevernes evne til at lære og deltage aktivt i undervisningen?
- Gør rede for forskellen mellem bottom-up-opmærksomhed og top-down-opmærksomhed.
- Diskutér, hvilke strategier lærere kan anvende for at forbedre elevernes opmærksomhed og koncentration under undervisningen.
- Hvordan kan lærere understøtte elevers langtidshukommelse i forhold til læringen i klasserummet?
- Hvordan kan svagheder i eksekutive funktioner påvirke elevernes præstationer i skolen?
- Forklar, hvilke udfordringer det giver casepersonen Thomas, at han har problemer med eksekutivfunktionen igangsætning?
- Hvilke faktorer kan påvirke elevernes evne til at komme i gang med opgaver, og hvordan kan lærere støtte elever, der har svært ved at starte på en opgave?
- Hvordan kan begrænset arbejdshukommelse påvirke elevernes evne til at følge med i undervisningen, og hvilke undervisningsmetoder kan afhjælpe dette?
- Hvordan kan lærere hjælpe elever med at udvikle deres planlægnings- og organiseringsevner i forhold til skolearbejde og projekter?
- Hvordan kan man som lærer fremme mental fleksibilitet hos eleverne for at forbedre deres evne til at løse problemer?
- Forklar, hvilke udfordringer det giver casepersonen Mette, at hun har problemer med eksekutivfunktionen mental fleksibilitet?
- Hvilken betydning har følelsesregulering for elevernes læring og adfærd i klassen, og hvordan kan lærere støtte elever i at udvikle denne evne?
- Hvilke udfordringer kan manglende impulshæmning give i klasserummet?
- Hvordan kan metakognitive strategier forbedre elevernes læringsprocesser?
- Hvilke sammenhænge er der mellem kognitive processer og følelser?
5.4. Hukommelse
- Hvilke indsigter har vi fået i hukommelsens funktioner og strukturer gennem studier af patienten HM (Henry Molaison)? Fx for forståelsen af forskellen mellem korttidshukommelse og langtidshukommelse?
- Hvordan beskriver fasemodellen for hukommelsesprocessen, hvorigennem information bliver lagret og hentet frem?
- Hvad er forskellen mellem bevidst (eksplicit) og ubevidst (implicit) hukommelse?
- Hvilke type informationer lagres i den eksplicitte hukommelse?
- Hvilken rolle spiller hippocampus i dannelsen og lagringen af minder, og hvad sker der, hvis hippocampus bliver beskadiget?
- Hvordan fungerer implicit hukommelse, og hvilke typer læring og minder er forbundet med denne type hukommelse?
- Hvad er habituering, og hvordan kan denne form for læring være nyttig i vores daglige liv?
- Hvordan fungerer associativ hukommelse, og hvordan danner vi associationer mellem forskellige informationer?
- Eksperiment: Blinkerefleksen
- I arbejder parvis A og B.
- A får udleveret en kort slange (lån den af kemi-læreren) eller et sugerør.
- A skal nu holde enden af slangen, så den fra siden af ansigtet er rettet mod B's øje, og puste kortvarigt i slangen. Bemærk, at B blinker, når der pustes.
- A skal herefter puste B i øjet adskillelige gange, idet A umiddelbart før hvert pust laver en lyd ved at slå en pen mod bordkanten.
- Efter et antal gentagelser (15-20) slår A pennen mod bordkanten uden at puste. Læg mærke til, at B blinker.
- Forsøget kan gentages flere gange, hvis det ikke lykkes første gang. B må ikke kunne se hverken A eller pennen.
- Forklar, hvad der sker.
5.5. Behaviorisme
- Hvordan fungerer klassisk betingning (stimulus-respons-modellen), og hvilke eksempler kan vi finde på dette i dagligdagen?
- Hvordan kan klassisk betingning anvendes til at forklare visse typer af menneskelig adfærd, såsom frygtreaktioner?
- Hvad er chokindlæring, og hvilke konsekvenser kan det have for individers adfærd og psykologiske tilstand?
- Hvad lærte vi af Watsons eksperiment med Lille Albert om klassisk betingning og frygtindlæring?
- Diskutér, om det er etisk forsvarligt at lave forsøg som det, Watson lavede med Lille Albert.
- Hvad er systematisk desensibilisering, og hvordan kan denne metode bruges til at behandle angst og fobier?
- Hvordan adskiller operant betingning (stimulus-respons-konsekvens-modellen) sig fra klassisk betingning, og hvordan kan det anvendes til at ændre adfærd?
- Hvad er de fem typer af konsekvenser, som Skinner beskrev i forbindelse med operant betingning, og hvordan påvirker de adfærd?
- Hvordan kan operant betingning bruges til at forme adfærd hos dyr, og hvilke praktiske anvendelser har dette?
- Hvordan forklarer Banduras sociale indlæringsteori, at mennesker lærer gennem observation, og hvilke eksempler kan illustrere denne teori?
- Hvordan anvender reklamer principperne fra klassisk og operant betingning for at påvirke forbrugernes købsadfærd?
- Gør rede for den behavioristiske forståelse af personligheden og kritikken af denne forståelse.
5.6. Adfærdsterapi
- Hvad går chokkuren ud på, og hvilke typer af psykiske lidelser kan den være effektiv til at behandle?
- Hvilke mekanismer ligger til grund for visualisering som terapeutisk teknik, og hvordan kan det hjælpe klienter med at håndtere stress og angst?
- Hvad er aversionsterapi, og hvilke etiske overvejelser bør man tage i betragtning ved anvendelsen af denne terapiform?
- Hvordan anvender realitetsterapi principperne om ønsket og uønsket adfærd til at hjælpe klienter med at forbedre deres mentale sundhed?
- Hvilke mål har assertionstræning, og hvordan kan det styrke individers evne til at kommunikere effektivt og selvsikkert?
- Hvordan kan social færdighedstræning hjælpe mod socialfobi?
- Hvad indebærer bytræning, og hvordan kan det være gavnligt for fobipatienter i deres daglige liv?
- Hvordan fungerer shame-attacking exercises, og hvilke typer af problemer kan denne teknik hjælpe med at løse?
5.7. Kognitiv psykologi
- Hvad er kognitive skemaer ifølge Piaget, og hvordan anvender børn disse skemaer til at forstå og organisere deres erfaringer i verden?
- Hvordan beskriver Piaget processen af adaptation, og hvordan hjælper denne proces børn med at tilpasse sig nye informationer og oplevelser?
- Hvad indebærer assimilation i Piagets teori? Kan du give eksempler på, hvordan børn anvender assimilation i deres læringsproces?
- Hvordan fungerer akkommodation i Piagets teori om kognitiv udvikling, og hvordan adskiller det sig fra assimilation? Kan du give eksempler på akkommodation i praksis?
- Hvad er metakognition?
- Gør rede for Seymour Epsteins teori om Selv-teori og Omverdens-teori.
5.8. Kognitiv dissonans
- Hvad er kognitiv dissonans?
- Giv et eksempel på kognitiv dissonans fra bogen og fra dine egne erfaringer i livet.
- Gør rede for briternes slavehandel som eksempel på kognitive dissonans.
- Det er få mennesker, der i sandhed kan hævde, at de ingen fordomme og stereotyper har. Men hvis man ved, at man har dem, kan man måske begynde at arbejde med dem. Vurdér, hvordan man eventuelt kunne gøre dette?
5.9. Indlært hjælpeløshed
- Forklar begrebet indlært hjælpeløshed og gør rede for de tre komponenter i indlært hjælpeløshed.
- Hvilken sammenhæng er der mellem ens attributionsstil og depression?
- Hvad er en optimistisk attributionsstil?
- Diskutér sammenhængen mellem negativ social arv og indlært hjælpeløshed.
5.10. Depression + 5.11. Medicin og elektrochok mod depression + 5.12. Kognitiv terapi
- Hvad er kernesymptomerne ved depression?
- Hvilke grader af depression findes der?
- Hvilke kognitive problemer giver depression?
- Hvad er antidepressiva?
- Hvad var den oprindelige hypotese vedrørende SSRIs virkningsmekanisme, og hvad ved vi i dag om virkningsmekanismen?
- Gør rede for debatten om evidensen for, hvorvidt antidepreessiva faktisk virker mod depression.
- Hvad er ECT, og hvilken gruppe af patienter har gavn af denne behandling?
- Hvad er kognitiv terapi? Forklar herunder de tre bølger vedrørende kognitiv terapi.
- Forklar tre grundlæggende principper i kognitiv terapi.
- Gør rede for den kognitive diamant. Inddrag figur 5.20.
- Forklar Aaron T. Beck og teori om sammenhængen mellem tænkestil og depression.
5.13. Kognitiv adfærdsterapi
- Hvordan adskiller ACT (Acceptance and Commitment Therapy) sig fra traditionel kognitiv adfærdsterapi, og hvilke principper ligger til grund for denne terapiform?
- Hvad er de grundlæggende principper i RFKAT, og hvordan hjælper denne terapiform klienter med at ændre irrationelle tanker?
- Hvordan arbejder metakognitiv terapi med klienters tænkning om tænkning (metakognition)?
- Hvad er konceptet "grubletime" i metakognitiv terapi, og hvordan kan det hjælpe klienter med at reducere unødvendig grubleri og bekymring?
- Hvad er principperne bag Prolongued Exposure Therapy, og hvordan anvendes denne terapiform til at behandle posttraumatisk stresslidelse (PTSD)?
