Betegnelse for den generelle intelligens.

I de klassiske IQ-test kan man måle et individs intelligenskvotient. Der bliver udregner et tal for, hvor stor en intelligens man har. Tallet afhænger bl.a. af éns alder.

Evnen til at bruge færdigheder, viden og erfaring.

Sanseopfattelse, dvs. den måde vi sanser ting på og danner mening af dem.

Et system i pandelappen, som kan fastholde og håndtere den information, som er nødvendig for at udføre komplicerede kognitive opgaver, f.eks. læsning og logisk tænkning.

Et system i pandelapperne, der kan dirigere den øvrige del af hjernen. Den hjælper os f.eks. med at planlægge eller træffe beslutninger.

En funktion, der fastholder betydningsbærende lydenheder i arbejdshukommelsen ved at disse gentages i arbejdshukommelsen.

Lagring af erindringer i langtidshukommelsen.

Ubevidst langtidshukommelse.

Område i mellemhjernen, der modtager impulser fra sanseorganer og sender impulserne videre til de rette områder af pandelapperne, f.eks. sendes lysindtryk til nakkelappen.

Indsigt i sin egen læringsproces.

Kurve, der viser, at man kort tid efter læringen husker mest. Jo længere tid der går, jo mindre husker man.

Den ”gamle” viden (knagerne), som man har at hænge ny viden op på.

Signaler fra omgivelserne, som man ikke er bevidst om, men som er med til at aktivere erindringer.

Et fænomen, der gælder, når to ting læres efter hinanden, hvor indblandingen fra den efterfølgende læringsaktivitet svækker indlæring af den første færdighed.

Et stof, der fremmer neuroners vækst og dannelse af nye synapser.

Graden af ”tændthed” (mental vågenhed) i hjernen eller opmærksomhedsgraden, som styres af hjernestammen. Varierer gennem dagen.

Et kognitivt system, der instinktivt retter opmærksomheden mod ændringer i omgivelserne.

Når man på samme tid har opmærksomheden rettet mod to ting. Det forekommer f.eks., når en elev lytter til læreren, mens hun samtidig skriver noter på computeren.

Bevidst hukommelse, der holder styr på begreber.

De processer i pandelappen, der bringer os fra tanke til handling.

Processer i pandelappen, der er aktive, når vi forudser begivenheder og koordinerer vores handlinger, så en opgave løses på den bedste måde.

Processer i pandelappen, der styrer, hvordan ens følelser kommer til udtryk.

Struktur i bunden af storhjernen, der er vigtig for dannelse af bevidst (eksplicit) hukommelse.

Hukommelse, der spontant fastholder ting i op til 20 sekunder, hvorefter de forsvinder, medmindre de bearbejdes i arbejdshukommelsen.

En funktion, der fastholder betydningsbærende lydenheder i arbejdshukommelsen ved at disse gentages i arbejdshukommelsen.

Et område i pandelappens præfrontale cortex, der styrer den indre repetition af information.

En model, der viser, hvordan korttidshukommelse, arbejdshukommelse og langtidshukommelse arbejder sammen, når vi husker.

Oplevelseshukommelsen, som indeholder et lager af erindringer om situationer og begivenheder, vi har oplevet.

Videnshukommelse, der er hukommelse for begreber.

Tilvænning, hvor man efterhånden lærer at undlade at reagere på noget, som man i starten reagerede på.

En positivistisk teori om indlæring af adfærd, der fokuserer på adfærd, der kan iagttages og måles.

Betinget indlæring, hvor stimulus er så følelsesmæssigt kraftig og ubehagelig, at en enkelt stimulation er tilstrækkelig til at hændelsen lagres i amygdala. Man overvældes, f.eks. ved chok eller et biluheld.

Fremkaldelse af følelsesmæssige, kropslige reaktioner, hvor signalerne fra sanserne går via thalamus direkte til amygdala.

Evnen til at skelne mellem forskellige stimuli og kun reagere på specifikke stimuli. Det er det modsatte af generalisering.

Følelse af, at der er fare på færde (når der ikke er det), men tanken om det giver ubehagelige kropsreaktioner, f.eks. voldsom hjertebanken, svedeture, kvælningsfornemmelser, svimmelhed og hyperventilation.

Adfærd, hvor den angste undgår at konfrontere sig med genstanden for sin fobi.

Belønning. Når en handling belønnes, øges sandsynligheden for, at den gentages.

Mennesker (og kloge dyr) kan lære af hinanden ved at iagttage hinanden i dagligdagen. Man behøver altså ikke altid selv opfinde ”den dybe tallerken”. Der kan være tale om rollemodelindlæring, hvor nøgleordet er imitation (efterligning).

Ved at overvælde patienten med angstprovokerende stimuli, ønsker man at udslukke angst og fobi, fordi patienten bliver træt af at opretholde angstreaktionen.

Her straffes adfærd, som man ønsker at udslukke. Dette er princippet bag antabus, hvor man ønsker at behandle alkoholisme. Antabus giver stærkt ubehag, hvis man indtager alkohol.

Dette er adfærdstræning, hvor patienten skal udvikle selvværd og selvtillid samt udvikle en assertiv adfærd, dvs. lære at udtrykke egne meninger, behov og følelser på en direkte og ærlig måde, samtidig med man opretholder en balance og respekterer andre.

Psykologen tager patienten med ud i byen for at konfrontere det, som vækker angsten, f.eks. at handle ind i Føtex, gå i svømmehallen eller køre i bus.

Psykologisk forskningsretning, der fokuserer på menneskers tanker og indre informationsprocesser.

Kognitive skemaer kan forstås som kerneantagelser eller leveregler, der hjælper dig med at navigere i omverdenen.

Indpasning af nye oplevelser ind i éns allerede etablerede skemaer. De glider ind i det, man ved i forvejen.

Evnen til at tænke over éns egen måde at tænke på. Altså at mennesker er bevidste om deres egen tænkning.

Skemaer, som indeholder ens opfattelse af andre mennesker og éns omverden.

Opgivende og adfærdsmæssig passivitet, der er et resultat af en kognitiv indlæringsproces, hvor man har lært at reagere hjælpeløst, opgivende og resigneret på livets hændelser.

Samlebetegnelse for piller mod depression.

I fuld narkose får patienten indgivet strøm for at ”reboote” hjernen.

Dette er skemaer med negative tanker, der melder sig automatisk, hver gang patienten kommer i bestemte situationer, og som kan udløse angst eller katastrofetanker.

Undervisning af patienter og eventuelt pårørende, om hvordan en given sygdom (angst, depression osv.) forløber, og hvad der er typisk mht. dens symptomer. Idéen er, at når man har viden om en given sygdom, så kan man nemmere leve med den.

Terapiform, hvor patienten lærer at acceptere uønskede tanker og erindringer i stedet for at flygte fra dem. ACT ønsker at styrke patientens selvaccept og evne til nærvær.

Man undgår at nærme sig (fysisk eller i tankerne) ting og elementer, der kan udløse angst, smerte og ubehag.