Leksikon
I skemaet nedenfor findes leksikonets opslagsord i venstre spalte og forklaringen i højre spalte (i nogle tilfælde lidt forkortet). Hvis listen printes ud og bøjes (find PDF nederst på siden), kan den bruges som tjekspørgsmål begge veje: fra opslagsord til forklaring, eller fra forklaring til opslagsord. Hvis man klipper de enkelte opslag ud, kan de bruges som flipcards.
Aksetid | Århundrederne omkring 500 f.Kr., hvor der flere steder i verden opstod afgørende nye tanker inde for religion og filosofi. |
|---|---|
Arkaisk religion | Religion i de tidlige statslige samfund, for eksempel det gamle Egypten. |
Ateisme | Den opfattelse at der ikke findes nogen gud. |
Axis mundi | Verdens ”omdrejningspunkt”, verdens hellige midtpunkt. |
Billedforbud | Forbud mod at bruge billeder i en religiøs sammenhæng, typisk af respekt for det hellige. |
Bøn | Direkte kommunikation i ord til det guddommelige. |
Civilreligion | Ritualer og symboler som knytter et lands indbyggere sammen i et nationalt fællesskab. |
Divination | Spådomskunst. |
Dogmatik | En religions lære. |
Dogme | Religiøs læresætning. |
Ekstase | En stærk religiøs oplevelse som giver sig udslag i at den pågældende føler sig ”besat” af åndelige kræfter. |
Eskatalogi | Læren om verdens ende eller om hvad der sker efter døden. |
Essentialisme | Den opfattelse at religioner er uforanderlige, faste størrelser med et bestemt indhold. |
Etik | Læren om hvordan man skal være over for andre mennesker. |
Formativ periode | Den første periode i en religions tilblivelseshistorie. |
Frelsesreligioner | Religioner hvor der lægges vægt på den anden verden og livet efter døden. |
Fundamentalisme | 1) Den opfattelse at religiøse tekster er bogstaveligt sande. 2) Religiøse fanatisme. |
Helligt | Det hellige er noget som er ”ladet” med en særlig kraft. Det kan være et sted, en person eller en ting. |
Hermeneutiske cirkel (eller: spiral) | ”Fortolkningens cirkel”, en metafor for de betingelser der gælder når man fortolker en tekst. |
Ikonografi | 1) En religions tradition for brugen af billeder. 2) Læren om analyse af billeder. |
Initiand | Den person som gennemgår en initiationsrite/overgangsrite. |
Initiationsrite | Indvielsesrite, for eksempel ved indvielse til at være præst. Ordet kan også bruges om overgangsriter. |
Institutionel autoritet | Autoritet (magt) som beror på at den pågældende har et bestemt embede. |
Karismatisk autoritet | Autoritet (magt) som beror på at den pågældende har en særlig personlig udstråling. |
Konversion | Skifte fra én religion til en anden. |
Kosmogoni | Læren om verdens tilblivelse. |
Kosmologi | En religions opfattelse af verdensordenen. |
Levet religion | Religion som den faktisk praktiseres blandt folk – til forskel fra officiel religion. |
Lægfolk | Almindelige medlemmer af en religion; det modsatte af religiøse specialister. |
Majoritetsreligion | Den religion som flertallet af et lands befolkning hører til. |
Maksimalisme | Den opfattelse at en religion skal præge alle områder af tilværelsen. |
Mana | Den særlige kraft som er forbundet med det hellige. |
Meditation | Mentale øvelser med stærkt fokus på én ting, for eksempel en tekst, en lyd eller et billede. |
Minimalisme | Den opfattelse at en religion kan afgrænses til bestemte sider af tilværelsen, især det private. |
Minoritetsreligion | Religionen hos et mindretal af et lands befolkning. |
Mirakel | Religiøst forklaret hændelse hvor naturlovene ophæves. |
Monoteisme | Tro på én gud eller kravet om kun at dyrke én gud. |
Mystik | Religiøs oplevelse af at man bliver ét med det guddommelige. |
Myte | Religiøs fortælling som foregår uden for historisk tid, og som forklarer grundvilkår i tilværelsen. |
Nytteetik | Etisk princip om at man skal handle sådan at det medfører størst mulig lykke for flest mulige. |
Offer | Ritual hvor der gives noget konkret til guden, og den ofrende til gengæld modtager velsignelse – eller mere konkret: helbredelse, succes osv. |
Officiel religion | Den udformning af en religion man finder i dens officielle lære og organisation – til forskel fra levet religion. |
Overgangsrite | Ritual som markerer overgangen fra én livsfase til en anden. |
Panteisme | Den tro at det guddommelige er i alting. |
Pligtetik | Etisk princip om at man skal handle sådan at den regel man handler ud fra kan gøres til et generelt princip. |
Polyteisme | Tro på flere guder eller dyrkelse af flere guder. |
Profant | Det modsatte af helligt, det ”almindelige”. |
Religiøs specialist | Medlem af en religions professionelle elite, for eksempel præster og munke. |
Relikvier | En slags hellige genstande. |
Ritual (rite) | En religiøs, symbolsk handling som samler en gruppe omkring en fælles kommunikation af et budskab, og som har en virkning. |
Sekt | Minoritetsreligion med stærkt afgivende normer, ofte i konflikt med det omgivende samfund. |
Sekularisering | Den proces at religion og stat bliver adskilt og at folk i mindre grad handler og tænker religiøst. |
Sekulær | Det modsatte af religiøs. |
Socialkonstruktivisme | Den opfattelse at religioner er foranderlige størrelser som dannes i menneskelige fællesskaber. |
Stammereligion | Den første fase i religionens udvikling; svarer nogenlunde til oprindelige folks religion. |
Synkretisme | Blanding af religioner. |
Tabu | 1) Respektfuld ærefrygt over for det som har mana. |
Teisme | Troen på en gud som et personligt væsen. |
Traditionel autoritet | Autoritet (magt) som beror på at den pågældende har et særligt forhold til en religions tradition. |
Tro | Et fleksibelt begreb som bruges om religiøst engagement i flere betydninger: 1) tilslutning til en religion, 2) tillid til en religions budskab eller til en guddom, 3) overbevisning om den bogstavelige sandhed i religiøse tekster. |
Trosbekendelse | Sammenfatning af en religions tro. |
Under | Religiøst forklaret hændelse hvor naturlovene er ophævet. Det samme som mirakel. |
Velsignelsesreligioner | Religioner hvor der lægges vægt på at man får guddommens velvilje og dermed et bedre liv. |
Åbenbaring | En guddommelig meddelelse givet til mennesker. |
