Magtbalancen i toppen af kinesisk politik kan forskydes
I forbindelse med valget skal vi holde skarpt øje med, hvordan sammensætningen af personer bliver i politbureauets stående komité, politbureauet og centralkomiteen. Disse tre organer er de mest magtfulde i kinesisk politik. Sædvanligvis forhandles en relativt afstemt balance mellem forskellige grupper i kommunistpartiet, sådan at hver gruppe får deres interesser repræsenteret. Figur 2.9 viser de vigtigste grupper i kommunistpartiet og deres interesser.
Xi Jinping – som tilhører den ene store fløj i partiet, Elitisterne – forsøger dog at udfordre denne sædvanlige ”magtbalance” ved at placere så mange af sine egne loyale folk på indflydelsesrige poster. Det gælder især personer fra hans eget netværk, også kaldet Shaanxi-kliken (opkaldt efter Shaanxi-regionen, hvor Xi kommer fra). Politikere fra kommunistpartiets anden store fløj, Populisterne, arbejder til gengæld hårdt for at modstå dette pres og for at få placeret folk fra egne rækker på så mange topposter som muligt.
Fordi forhandlingerne og afstemningerne foregår bag lukkede døre, er det forbundet med stor usikkerhed og gætværk at spå om, hvordan sammensætningen i toporganerne præcis bliver. Allerede nu ved vi dog en del om, hvem der er ”på valg”, og hvilke grupperinger de tilhører (se nedenfor). Så snart valget offentliggøres, skal vi holde øje med, hvem der har fået sine folk placeret på vigtige positioner.
Valget vil dermed blive en god indikator på, hvor meget magt Xi Jinping har fået over kinesisk politik: Lykkes han med at forfremme sine egne folk – og forhindrer han samtidig sine modstandere i at få deres folk placeret – er det en indikation på, at han for alvor har overtaget styringen af kommunistpartiet. Lykkes det derimod andre grupperinger at besætte vigtige poster er det en indikation på, at der fortsat er visse begrænsninger for Xi’s magt.
