Massemedier og politisk kommunikation - 2. udgave

Tekst 2

Danske gymnasieelever og valgkampen i 2005

I april 2005, to måneder efter Folketingsvalget februar 2005, gennemførte bogens forfatter en interviewundersøgelse af danske gymnasieelevers brug af medier og deres syn på mediernes rolle i forhold til politik og valg. Der blev foretaget interviews med elever på 10 forskellige gymnasier (såvel almene som tekniske gymnasier) fra Sjælland 4 (Erhvervsgymnasiet Hamlet i Helsingør, Espergærde Gymnasium og HF, Ishøj Gymnasium og Øregård Gymnasium), Fyn 2 (Svendborg Gymnasium og Svendborg Tekniske Gymnasium) og Jylland 4 (Holstebro Gymnasium og HF, Holstebro Tekniske Gymnasium, Teknisk Gymnasium Viby og Aarhus Katedralskole).

Undersøgelsen blev gennemført i fokusgrupper, hvor der blev interviewet én gruppe på hvert af de 10 gymnasier. Personerne i grupperne var sammensat fra forskellige klasser. I alt blev 99 eleverinterviewet, heraf var 58 mænd og 41 kvinder. De 69 af eleverne var 18 år eller derover ved valget den 8. februar 2005 og var dermed stemmeberettigede. De resterende 30 elever var 17 år, og nogle få16 år gamle, og de kunne derfor ikke stemme, da Folketingsvalget blev afholdt.

Hvert interview tog cirka 1½ time, hvor der blev stillet spørgsmål om elevernes egne muligheder for politisk deltagelse, hvilke medier de brugte for at orientere sig politisk og hvordan de så på mediernes rolle i forhold til politik og demokrati. Som udgangspunkt for spørgsmål og diskussion blev der vist fire forskellige tv-nyhedsindslag fra valgkampen.

Politisk deltagelse
Fokusgrupperne blev spurgt om deres holdning til det danske uddannelsessystem og om, hvordan de ville forsøge at ændre ting, de var utilfredse med. Langt de fleste er godt tilfredse med deres eget gymnasium, det danske uddannelsessystem som sådan, det faglige niveau, SU-ordningen, mm. Men der er også kritikpunkter. Flere nævner det øgede arbejdspres og kravet om at gå fra gymnasium direkte til universitetet uden pause, og videre ud på arbejdsmarkedet, som et problem. Det bliver kommenteret, at forholdene i gymnasiet er ved at blive værre på grund af nedskæringer med større klasser og mindre tid mellem lærer og elev.

Det er de færreste, der er involveret i et arbejde for at forsøge at ændre de forhold, man gerne vil forbedre. Nogle få har dog været med i elevråd, og andre har deltaget i demonstrationer, som gymnasieleverne på landsplan har organiseret. Generelt er der ikke stor tro på, at den form for politisk deltagelse nytter. De bliver ikke taget rigtig alvorligt af politikerne, og det er svært at se, at de aktionsformer, de benytter, har nogen politisk effekt. Flere er desuden selvkritiske og mener ikke, at de selv og andre gymnasieelever gør nok; de tager ikke deres egen situation alvorligt, og der mangler solidaritet. Det kommer til udtryk, når man tager med til demonstration for at få en fridag. Eller lader politikernes forklaringer stå uimodsagte.

Trods dette siger flere, at det er vigtigt at organisere sig i elevråd, og at elevrådene bliver ved med at organisere aktiviteter sammen med andre gymnasier. Det er desuden vigtigt, at man på de enkelte gymnasier gør mere for at informere og skabe debat om uddannelsespolitiske emner.

Nogle nævner, at en måde at arbejde politisk på kunne være som medlem af en ungdomsafdeling af et parti eller at kontakte "sin politiker" i Folketinget. Men i praksis er det ikke noget, mange gør, mest på grund af mangel på tid og travlhed med skole, lektier, sport, venner og fritidsarbejde.

Delte meninger om tv

De unge bruger mange forskellige medier, når de skal orientere sig om udviklingen i samfundet og om det politiske stof op til en valgkamp.

Tv er et af de mere populære medier. Men der er delte meninger om brugen af tv. For nogle er tv det medie, som er vigtigst. Her kan de i nyhedsudsendelser følge med i, hvad der sker. Programmer, hvor partierne præsenterer deres politik, er også nyttige. Flere nævner, at de finder det meget brugbart at have debatprogrammer, hvor alle partierne er til stede, for så kan man sammenligne dem. Tv er også godt, fordi det ofte er mere formidlet og ikke i så kompliceret et sprog: "Det er lidt mere til den almindelige borger, så man kan finde ud af, hvad de mener", siger en mand fra Holstebro Tekniske Gymnasium.

Når tv nævnes som et særligt vigtigt medie, er en af grundene, at der er en forventning om, at DR1 og TV2 er mere objektive end aviserne, da de er public serviceinstitutioner, som henvender sig til hele befolkningen. Dog er der en del, der mener, at DR er mere positiv overfor Socialdemokratiet og venstrefløjen, mens TV2 mere er på linie med de borgerlige partier.

En anden grund til at bruge tv er, at det er lettere. En mand fra Aarhus Katedralskole foretrækker i princippet aviser, når han skal orientere sig om politik. Men i praksis er det mest tv, han ser: "Hvis jeg skal have noget viden, så ser jeg tv, det er det nemmeste, der skal man ikke gøre noget selv, da skal man bare følge med".

Andre mener, at tv ikke er særligt nyttigt. Indslagene i tv-nyhederne er for hurtige og for overfladiske. Det skyldes - ifølge eleverne - at tv har stor interesse i at få størst muligt publikum og derfor vil lave nyheder, så de bliver mere dramatiske, da det giver flere seere. Nogle af dem, der er mest kritiske overfor tv, bruger det ind imellem til at få politisk information. Men så sker det ved at se mere seriøse programmer som Deadline på DR2.

For de fleste er politik alvorligt stof, der handler om Danmarks udvikling og fremtid og derfor ikke skal gøres til underholdning. Der er dog nogle, som synes, det er rart at se politikerne i mereafslappede programmer som morgen-tv-udsendelser. En kvinde fra Espergærde Gymnasium er en af dem: "Jeg kan godt lide Go' morgen Danmark. Her synes jeg, at man får et indtryk af, hvordan politikeren er som person, sådan stille og roligt i en hyggesnak. Men særligt sagligt er det jo ikke".

Også mere satiriske programmer, hvor politikere deltager, bliver set af flere. Det handler om at se politikeren på slap line, og om han dummer sig. Det er dog begrænset, hvad sådanne programmer kan bruges til i forhold til at danne sin politiske holdning. "Du kan ikke bruge det til at etablere en egentlig grundholdning, men man kan måske bruge det til at underbygge den grundholdning, man har i forvejen ... gøre det mere klart", siger en mand fra Teknisk Gymnasium Viby. En kvinde fra Ishøj Gymnasium mener også, at hun bruger de satiriske programmer til at få mere at vide: "Jeg synes, det er rigtig godt at lave lidt komik ud af det, fordi det bliver utroligt kedeligt at høre de der valg-taler, der er så utroligt alvorlige. Man får lidt sjov ud af det og får samtidig informationer om holdninger i de forskellige partier".

Radio som opdatering

Radio er ikke et medie, der bliver nævnt som rigtig vigtigt, men trods dette giver mange udtryk for, at de ofte hører nyheder. Nogle synes, at radioen giver mulighed for at høre politikerne tale og diskutere "respektfuldt" med hinanden. Samtidig betyder fraværet af billeder, at man kan koncentrere sig om det, de siger, i stedet for, hvordan de ser ud, og "... hvem der har redt hår om morgenen, og hvem der har det lækreste jakkesæt på", som en kvinde fra Holstebro Tekniske Gymnasium udtrykker det.

En del siger, at det er rart med de hurtige nyhedsudsendelser i radioen, som kan give overblik over, hvad der er sket. De korte nyhedsudsendelser fungerer endvidere som "trailers" eller "appetizers" og gør én opmærksom på en nyhed. Hvis man så vil vide mere, søger man information om det på nettet eller husker at se tv-nyhederne om aftenen.

Andre mener dog, at de korte nyheds-udsendelser i radioen er for hurtige og for overfladiske.

Avisen er for de meget interesserede

Det er en del, der ikke læser aviser som en fast rutine. Nogle, fordi de ikke abonnerer på en avis, eller fordi de ikke lige kommer forbi et sted, hvor de kan tage en gratisavis. Andre, fordi de ikke har tid til det.

Der er dog flere, som nævner, at de er glade for at læse aviser. Det giver dem mulighed for at få detaljer om forskellige emner. Andre læser avisen hurtigt, de skimmer den, og hvis de finder noget interessant, læser de det. En kvalitet, der nævnes ved avisen er, at den er mere saglig end tv, da der er mere fokus på partiet og dets holdninger og mindre på personen. En del nævner, at de læser gratisaviser, og her får man via de korte Ritzau-nyheder et overblik over begivenheder. Hvis de finder en interessant nyhed, vil de typisk lede efter mere information i andre medier.

Når det drejer sig om købeaviserne, er der flere, som giver udtryk for, at de forventer, at disse ikke er helt neutrale i deres dækning af det politiske stof. En kvinde fra Svendborg Tekniske Gymnasium siger: "Så vidt jeg kan se, har alle aviser politiske holdninger. Det synes jeg er fair nok, fordi folk jo godt ved det. Hvis du ved, at Jyllands-Posten har en bestemt holdning, og du så køber den, er det fordi, det er en holdning, du selv deler". Det vækker dog også bekymring. En kvinde fra Holstebro Gymnasium siger, at det kan være et problem med aviser, der har en politisk dagsorden, da nogle unge tror, at aviserne er neutrale, og at de derfor ikke læser avisen på en kritisk måde.

Internettet - udfyldning og specifik information

Mange bruger internettet. Her læser man net-versioner af aviserne, og under valget var der mange, der gik ind på de enkelte partiers hjemmesider for at få information. En af fordelene ved internettet er, at man kan få informationen direkte fra politikerne på deres og partiernes hjemmesider, uden at der er journalister og medier som mellemled. Der er dog nogle, som mener, at denne information er for "poleret" og ikke kritisk nok.

Internettet giver gode muligheder for at danne sig sin egen holdning. En mand fra Svendborg Gymnasium siger: "I tv-nyhederne får du kun én vinkel. På tv ser man enten Lykketoft eller Anders Fogh, og så skal man være enige med én af dem. På internettet kan du opbygge dit eget billede og få dine egne argumenter."

En af de gode sider ved internettet er, at det giver mulighed for interaktivitet. For eksempel nævner en kvinde fra Svendborg Gymnasium, at hun brugte et program på internettet til at finde ud af, hvem hun ville stemme på, ved at svare på forskellige spørgsmål og dernæst se, hvilket parti der var tættest på disse svar.

Men internettet tager tid. Samtidig kræver det, at man ved nogenlunde, hvad man leder efter. Ellers kan det virke uoverskueligt og ikke særligt tilgængeligt. Som en mand fra Holstebro Tekniske Gymnasium siger: "Hvis man ikke ved, hvad man vil stemme, synes jeg internettet er et utroligt dårligt medie".

Person eller politik

Mange forholder sig kritiske overfor medierne og mener ikke, de alle gør et godt arbejde for at informere befolkningen op til valget. De er heller ikke skarpe nok i kontrollen af magthaverne.

Et af de væsentligste problemer er, at medierne ser for meget på de personlige sider af politikerne i stedet for at se på politikken som sådan. Det er specielt tv, der står for skud. "Jeg synes, at mange af de tv-programmer, der har været under valgkampagnen, er for personfikserede ... som om det var en amerikansk præsidentvalgkamp", siger en kvinde fra Espergærde Gymnasium. En kvinde fra Ishøj Gymnasium peger på, at det visuelle har fået større betydning: "Da du baserede dine synspunkter på radio og avis, var det mere objektivt. Men nu baserer vi vores holdninger på deres udseende, og hvordan de ser ud i den pågældende situation ... det bliver mere øjet, der afgør det."

Når det personlige kommer frem, kan det også skabe tvivl, og det politiske og det personlige bør derfor ikke blandes sammen. En kvinde fra Holstebro Gymnasium siger om et tv-program, hun så om formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard: "Da de så begyndte at komme ind på det private, tænkte jeg, at det var vildt spændende, hun havde nogle gode fritidsinteresser ... og det blev jeg helt vildt skræmt over, da jeg slet ikke er enig i hendes holdninger."

I valgkampen er det først og fremmest de politiske synspunkter, der skal frem. Men det kan dog være rart at få at vide, at de også er almindelige mennesker. En mand fra Øregård Gymnasium siger, at medierne nærmest fremstillede de to kandidater fra Venstre og Socialdemokratiet, Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft, som en slags idoler eller rockstjerner, og så er det meget godt at få mere almindelige sider frem, som at "han er en god familiefar, eller hvor han kan lide at holde ferie."

Nogle mener, at politikerne er pressede til at udstille deres privatliv, fordi medierne er interesserede i dette. En kvinde fra Ishøj Gymnasium siger: "Mange politikere har ikke lyst til at tage ud i en børnehave, men de er nødsaget til at gøre det for at få opmærksomhed".

En mand fra Espergærde Gymnasium siger, at selvom han i princippet er imod, at man skal interessere sig for en politikers privatliv, så er det alligevel vigtigt. For eksempel er det rart at vide, hvis en politiker tidligere har været straffet. "Vi vil gerne vide det inderst inde, men vi skubber det væk, når vi snakker om det", siger han.

En kvindelig studerende fra samme gymnasium siger, at hun godt forstår, at mange vælgere vil vide noget om personen bag den politiker, de skal stemme på: "Det har ikke noget at gøre med, om de er egnede, men det har noget at gøre med, om de kan have tillid til dem og stole på dem". Hun understreger dog, at det er igennem det personlige møde, for eksempel hvis en politiker kommer ud til en debat på gymnasiet, og ikke gennem medierne, denne tillid bedst opbygges.

Når det personlige får en stigende dækning, er det ikke kun mediernes skyld. Politikerne har en del af skylden, da de selv er udfarende med at vise deres personlige sider frem i offentligheden. Menbefolkningen som sådan får også en del af skylden. Den har de medier, den fortjener, er der nogle, der mener. En mand fra Ishøj Gymnasium siger: "Vi er på et punkt, hvor befolkningen har så mange muligheder. Hvis de vælger at købe Se og Hør i stedet for at købe Politiken, så har de selv valgt at få politik ind med den type ske." Han fortsætter: "Vi lever i et frit land, derfor skal medier også have lov at fremstille politik useriøst, og folk skal have lov til at tage politik useriøst, de er ikke tvunget til det. Men så skal de vise respekt for dem, der tager politik seriøst."

En kvinde fra Aarhus Katedralskole er inde på noget af det samme. Hun siger, at det er forkert at tro, at alle vælgere er som danske gymnasieelever. Det er de ikke. Mange har ikke samme engagement; danner sig ikke deres egne holdninger og lader sig nemt manipulere med.

Præsidentvalgkamp

"Den her valgkamp blev rigtig amerikaniseret. Det var Venstre og Socialdemokratiet, det handlede om. Jeg så et af disse shows i tv, men derefter så jeg ikke mere. Det handlede kun om, at de angreb hinanden. Det handlede ikke om deres politik". Sådan siger en kvinde fra Erhvervsskolen Hamlet. Hun er én blandt mange, der kritiserer, at medierne fokuserede for meget på de to store partier og lavede særlige debatter mellem kandidaterne fra disse to partier, mens de mindre partier blev holdt i baggrunden. Når der var fælles partilederrunder, fik de to store partier også mere plads, mens de små partier "...ikke fik så megen tid, de blev afbrudt hele tiden, og de fik ikke samme behandling som Anders Fogh og Lykketoft", siger en kvinde fra Svendborg Gymnasium.

Den fokus, der var på de to partiers kandidater, led desuden af det problem, at det negative blev overvægtet meget. "Valgprogrammerne på tv er blevet for meget mudderkastning. Medierne skulle være bedre til at spørge, hvad politikerne vil gøre i stedet for bare at fokusere på det negative", siger en mand fra Espergærde Gymnasium. Andre mener, at valgkampen skred over mod det destruktive og fik karakter af skræmmekampagne. "Det har været som om, at hvis man stemmer på den (kandidat), så går det galt", siger en mand fra Svendborg Tekniske Gymnasium.

Det er ikke kun medierne, der får skylden for denne tendens. "Partierne selv var for dårlige til at køre deres egne kandidater frem. De støttede op om bestemte kandidater fra S og V. Det var somom, at de næsten holdt med det parti, og reklamerede for det, i stedet for deres eget parti", siger en kvinde fra Svendborg Gymnasium.

Objektivitet - et ideal, men en umulighed

Mange mener, at medierne er blevet for politiske, og at de tager parti for bestemte holdninger i deres artikler og indslag. Det skal de ikke gøre. Specielt hvis det er tv og radio, der gør det. Det er mere acceptabelt, at aviserne har en politisk holdning.

Det betyder, at skal man have et fuldt billede af, at hvad der sker, skal man se så mange medier som muligt for at danne sig et indtryk og en holdning til en bestemt sag eller et partis politik. Men det er jo tidskrævende og ikke altid muligt.

Spurgt om, hvad mediernes ideelle rolle i en valgkamp bør være, deler svarene sig i to forskellige grupper. En del svarer, at medierne bør give en fuldstændigt objektiv og neutral information. Andre mener, at objektivitet ikke er mulig, slet ikke når det handler om politik. "Man kan ikke bede journalister om at forholde sig objektivt, når det handler om politik. De kan ikke fremstille det helt neutralt. I stedet skal man bede journalisterne om at forholde sig kritisk til alting", siger en kvinde fra Teknisk Gymnasium Viby.

Det personlige møde eller medieshow

Politikerne har en forpligtigelse til at tale mere klart og tale til folk i et sprog, de nemt kan forstå. Det er desuden vigtigt, at politikerne ikke taler udenom. Som mange af de interviewede mener, at de gør.

Politikerne kritiseres for at blande iscenesættelsen af sig selv med præsentationen af det politiske. "Image bliver mere og mere vigtigt ... det her med at kunne tale til folk på den rigtige måde, med det rigtige udseende. Simpelthen at kunne fange folk og få deres opmærksomhed og virke overbevisende. Det er altså vigtigt, som det aldrig nogensinde har været det før. Og det ved de godt, alle politikerne. Efterhånden", siger en kvinde fra Holstebro Gymnasium, og fortsætter: "Vi skal vænne os til det, det er fremtiden." En af hendes medstuderende er ikke enig, og det skal ikke bare accepteres. "Det er ikke sådan, det demokratiske system skal fungere", siger han.

Mange er utilfredse med, at politikerne tager ud i børnehaver og lignende, hvis det kun er for mediernes skyld. En mand fra Ishøj Gymnasium siger om et nyheds-indslag, der viser Mogens Lykketoft på besøg i en børnehave: "Han er i en børnehave, for emnet er børn og børnebetaling, og det er OK. Men det er klart, at det også skal give det bedste indtryk for at få følelserne frem i folk. Det er det, der kan få folk til at flytte fra et parti til et andet". En anden mener, at det er en utidig appel til folks følelser: "Jeg vil ikke have nogen følelsesmæssige udtryk, når jeg skal vurdere, hvilken politik og hvilken politiker jeg godt kan lide. Jeg vil have fakta. Det kan godt være, at fakta er herrekedelige ... men jeg kan stole på, at det er sandt og ikke bare en fortælling", siger en mand fra Holstebro Tekniske Gymnasium.

En kvinde fra Svendborg Gymnasium mener, at der er positive sider ved, at politikerne kommer væk fra Christiansborg: "Vi skal være glade for, at vi har et åbent demokrati, og for, at politikerne ikke er mennesker, der sidder meget langt væk, og som man ikke kan møde og opleve." Andre har samme holdning. Hvis politikernes møde med vælgerne er udtryk for et ægte ønske om at møde mennesker og forstå deres situation, og de ønsker og problemer, de har, så er det fint.

Mange af de interviewede fortæller engageret om de valgmøder, der var på deres uddannelsesinstitution. Det at kunne møde en politiker "face to face", er for mange meget vigtigt, da de kan stille spørgsmål og vurdere politikeren direkte. En kvinde fra Erhvervsskolen Hamlet siger, hun synes, at debatprogrammer på tv er kedelige og giver mulighed for udenomssnak. Debatmøder er bedre midler. Hun var til debatmøde med Anders Fogh Rasmussen: "Det var godt, fordi han ikke vidste, hvad han ville blive spurgt om."

Dog mener mange, at det personlige møde med politikere ikke bør inkludere, at politiske kandidater dukker op på gymnasier for at dele rundstykker og slik ud. Det er en misforståelse. Det er ikke et reelt politisk møde, og at købe de unges stemmer på den måde er forkert, og den virker i øvrigt heller ikke, er der flere, der siger.

Spin - ikke ubetinget godt

Spørgsmålet om professionaliseringen af politikernes kommunikation og brugen af spindoktorer deler vandene. En gruppe mener, at det er godt, at politikerne får professionel hjælp. Det kan hjælpe dem til at udtrykke sig mere klart i medierne, så de kommer bedre ud med deres budskaber. "Der er jo ikkenogen, der vil stemme på en person, som ikke kan kommunikere med andre, og som sveder og er nervøs", som en mand fra Espergærde Gymnasium siger det. Spindoktorerne ændrer ikke på deres holdning, men er kun rådgivere. Én mener, at professionaliseringen blot er endnu et krav, der stilles til politikere, og som de alle efterhånden vil følge.

Andre mener, at der er for megen spin, og at spindoktorerne kan tage magten fra politikerne, som risikerer at blive "nikkedukker". Samtidig får spindoktorerne skylden for at skabe konflikt og oparbejde "det her mudderkastningsprojekt", hvor politikerne kritiserer hinanden.

Spin kan også blive et problem, hvis der kommer for tætte relationer mellem spindoktorer og journalister. Dermed risikerer journalisterne at miste deres uafhængighed.

Flere peger på, at selvom de accepterer, at politikere har brug for rådgivning vedrørende medier og kommunikation, så er der ikke lige vilkår for alle. De partier, der har fleste midler, kan købe sig til mere hjælp og ansætte de bedste spindoktorer. Det er et demokratisk problem.

Fire profiler

Ud fra interviewundersøgelsen kan man identificere fire forskellige profiler på unge ud fra den betydning, de tillægger det politiske stof, og ud fra den måde, de bruger medierne på, og hvordan de forholder sig til medierne. Det er fire profiler, der baserer sig på et relativt begrænset kvalitativt materiale. Derfor kan man ikke konkludere, at de fire profiler refererer til gruppen af gymnasieelever som sådan i Danmark. Men det kan forventes, at disse profiltyper vil findes i en gruppe, der er større end de til undersøgelsen interviewede personer.

Profil 1:Den engagerede er meget interesseret i politik og ser det som vigtigt, at man som borger orienterer sig om politik, fordi det handler om Danmarks udvikling og fremtid. Han eller hun ser medierne som et vigtigt middel til at orientere sig om, hvad der sker. Generelt er den engagerede ikke særligt glad for tv. Det er for overfladisk, og der er for megen mudderkastning mellem forskellige politikere. Nogle programmer på tv er dog gode nok, sådan som Deadline på DR2, men ellers er det mest aviser og internettet, der bruges som nyhedsmedier.

Den engagerede har overblik og forholder sig til, hvordan medierne virker, og er selv meget kritisk i sin vurdering og analyse af medieudtryk. Han eller hun er bekymret for, om nu andre borgere kan gennemskue medierne og den manipulation, der kan ligge bag mediernes udtryk.

Profil 2:Den travle mener også, at politik er vigtigt, blandt andet fordi det er et middel til at få indflydelse. Men når det er sagt, så er der også så meget andet, og hverdagen er travl nok i forvejen. Derfor orienterer han eller hun sig omkring politik ved hurtigt at skimme avisen (der ofte er en gratisavis) eller følge med i radionyhederne. Det er fint nok at se politikere i mere afslappede morgen-tv-programmer eller i underholdende programmer. Måske er disse programmer ikke så saglige, men de hjælper med til at gøre politik mere personligt og mere underholdende. Når den travle skal beslutte sig for at stemme, er internettet et af de steder, hvor han eller hun hurtigt søger specifik information.

Den travle mener at kunne gennemskue medierne og den måde, de virker på, og den måde, politikerne bruger medierne på.

Profil 3: Den pligtopfyldende mener, politik er vigtigt, og at det er en pligt at stemme. Politisk deltagelse er en del af det at bo i et demokrati, og det er vigtigt at værne om dette. Nogle gange har den pligtopfyldende svært ved at orientere sig. Det sprog, politikerne taler, kan være for komplekst, og det er svært at finde ud af, hvad de reelt mener. Derfor er det godt med tv, hvor politik præsenteres på en mere formidlet måde, og hvor man for eksempel har flere partier i samme program, så man kan sammenligne dem.

Den pligtopfyldende er lidt overvældet af medierne og vil gerne have det gjort mere enkelt. Det bedste ville være, hvis medierne kunne være neutrale og objektive og kunne forklare, hvordan tingene virkelig foregår i stedet for at lægge deres egne fortolkninger og vinkler ind.

Profil 4: Den passive mener, at politik principielt set er vigtig, men det er ikke det mest interessante og ikke det, som tiden bliver brugt til. Når den passive har brug for at vide mere om politik, så er det ofte tv, der ses; det kan være nyheder, men også mere uformelle og underholdende programmer kan bruges.

Den passive synes, at det er lidt svært at komme bag om medierne og forstå mere præcist, hvordan emner udvælges og redigeres. Men det er ikke noget, han eller hun rigtig bekymrer sig om.

Udfordringer til medier og politikere

Interviewundersøgelsen blandt gymnasieeleverne rejser en række spørgsmål og anbefalinger til medier og politikere i Danmark, der kan sikre, at de når bedre frem til unge på de gymnasiale uddannelser.

Set i et demokratisk perspektiv vil det være vigtigt, at man sikrer, at alle unge deltager i diskussioner og arbejder for at gøre deres indflydelse gældende. Og at de gør dette på det bedst mulige grundlag. I forhold til de fire profiler vil det være vigtigt, at medier og politikere når bedre ud til de personer, der ikke har det store engagement eller finder det svært at orientere sig. Det vil sige, at der bør gøres en særlig indsats for de mindre interesserede og dem som har mindre stærke medie-kompetencer. De engagerede, der har stor interesse for det politiske, og som besidder stærke medie-kompetencer, skal selvfølgelig ikke glemmes, men de har allerede ressourcer, der ikke fordrer en særlig indsats fra medier og politikere for at sikre deres fremtidige politiske engagement.

Udfordringer til medierne

• Plads til alle: Tendensen til at prioritere dækningen af konkurrencen mellem de store potentielle statsministerkandidater, som det har været tilfældet mellem Venstre og Socialdemokratiet ved de sidste valg, er ikke befordrende for det demokratiske engagement og forståelsen af valgmulighederne for førstegangsvælgere. Det er derfor vigtigt, at man forsøger at favne et bredere politisk felt i sin dækning af valgkampagnen.
• Debat og sammenligninger: Partilederrunder og sammenligning af, hvad alle partierne mener om bestemte spørgsmål, er en god måde til at informere og engagere nogle af de unge vælgere, der er ved at skabe overblik over de politiske positioner. Nye formater, der udfylder denne funktion, og som specielt henvender sig til unge, vil kunne få endnu flere med.
• Fokus på politik: Tendensen til at fokusere mere på den politiske proces og mindre på substansen - politikken - medvirker til, at nogle unge fravælger mediernes dækning. Derfor vil det være nyttigt, at medierne giver mere prioritet til det politiske indhold.
• Underholdning - en indgang til øget engagement: Bløde programmer, som morgen-tv, underholdning eller satire, bliver set af nogle unge. De forventer ikke at få substantiel politisk viden fra disse programmer, men at få nuancer på politiske emner eller lære enkelte politikere bedre at kende. Det er vigtigt at vedblive med at afprøve nye formater indenfor denne genre.
• Medier om medier - for alle: Tv-programmet "Jersild og Spin", der blev introduceret op til valget februar 2005, fokuserer på analyser af medietaktiske greb fra politikernes og mediernes side. Lignende programmer, der i særlig grad retter sig mod unge, kunne være relevante at udvikle, da de kan være med til at øge medie-kompetencen hos unge, som interesserer sig for politik, men mangler flere metoder til at "læse mellem linierne".

Udfordringer til politikerne

• Det personlige møde: I alle fokusgrupper - uden undtagelse - er der en eller flere unge, der taler begejstret om et debatmøde mellem politikere, som de har deltaget i. Det personlige møde står højt på listen over den form, hvor den enkelte ønsker at møde politikeren. Jo flere af disse møder, jo bedre.
• Undgå mudderkastning: Der er ikke megen respekt til overs for politikere, der bedriver negativ kampagne og kritik af hinanden. De unge forventer, at politikerne kan diskutere respektfuldt med hinanden, gerne med humor og et glimt i øjet, men uden mudderkastning.
• Tv - de bløde programmer: Der er en del, som gerne vil se politikerne i mere bløde programmer. Men for de unge gymnasieelever er det vigtigt, at det underholdende ikke tager overhånd. De forventer at få informationer om politik sammen med de mere person-lige og underholdende elementer.
• Internet, men med kant. Internettet er et medie, som de unge bruger med stor selvfølgelighed. Mange besøger også partiernes hjemmesider. Nogle finder dog informationen dér for kedelig eller uoverskuelig. For partierne vil det derfor være nyttigt at arbejde mere strategisk med dette medie i forhold til unge vælgere. Med mere formidlet og mindre poleret information. Fællesinitiativer mellem partierne, hvor unge kan sammenligne forskellige holdninger til forskellige emner, vil givetvis blive mødt med interesse fra mange unges side.