Forlaget Columbus

Ulighedens mange ansigter

Undervisningsforløb

Tema: Ulighedens betydning i Danmark og globalt

Antal lektioner: 16 lektioner af 90 minutter Formål: Ulighed og social ulighed er et tema, som de fleste danskere har en holdning til., men også globalt stiger betydningen af ulighed i takt med, at uligheden i mange vestlige samfund stiger. I dette undervisningsforløb kigger vi nærmere på, hvad begreberne ulighed social ulighed handler om, herunder hvad konsekvenserne af stigende ulighed er. Vi starter ud med at kigge på den økonomiske side af ulighedsspørgsmålet, og hvordan økonomisk ulighed adskiller sig fra økonomisk fattigdom. Herefter udvider vi ulighedsbegrebet til også at indbefatte ikke-økonomiske ulighedsfaktorer som fx helbred, arbejdsmarkedstilknytning og stabilitet i familien. Dette fører os videre til at kigge på konsekvenserne af ulighed – den sociale ulighed. Fx hvad betyder det for vores levekår, hvis vi har meget få ressourcer og hvordan påvirker dette vores forhold til andre sociale klasser osv.? Og hvilke teorier kan i øvrigt forklare, at ulighed og social ulighed opstår?
Herefter bevæger vi os ud over de danske forhold og skuer mod ulighedsmønstrene i verdens regioner fra et helikopterperspektiv. Men vi kigger også på klodens ulighed under et. Dette gøres ved hjælp af begreberne Concept 1, Concept 2 og Concept 3 ulighed. Til sidst lander vi sikkert på jorden igen og arbejder innovativt med forskellige løsningsstrategier ift. ulighed. Der er politisk uenighed om, hvorvidt ulighed skal bekæmpes, men hvis vi accepterer, at social ulighed skal bekæmpes, hvordan skal dette så gøres? Her introducerer vi den såkaldte treplansmodel, som fortæller os, at alle tre planer er vigtige i bekæmpelsen af ulighed, men også at planerne kan komme i konflikt med hinanden.
Formålet med dette undervisningsforløb er således at styrke elevernes faglige viden om økonomiske, sociale og kulturelle mønstre, men også om stratificeringsmetoder og ulighedens konsekvenser for levekårene i Danmark og globalt. Ved at tage udgangspunktet i temaet ulighed og anskue det fra mange forskellige vinkler opfyldes desuden et af de helt centrale tværdiciplinære faglige mål i samfundsfag, nemlig at ” anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå”. Dette forløb vil derfor adskille sig fra andre typiske samfundsfagsforløb, ved at inddrage mange perspektiver på ulighedsspørgsmålet.
Kernestoffet som bringes i spil i forbindelse med dette undervisningsforløb er, a) politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd, b) social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring c) massemedier og politisk meningsdannelse d) velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund, men også flere af de ”globale” faglige mål som fx ”at undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger” eller ” at undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold”.

Undervisningsmaterialer der anvendes i forløbet:

Download undervisningsforløb her:

Forlaget Columbus Undervisningsforløb

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)