Øvelse 4.1: Bygningen udenfor vinduet

1. Kig ud ad vinduet i det lokale, hvor du sidder. Hvis du kan se flere bygninger end én, vælger du den, du først får øje på. Hvis der ikke er nogen bygninger udenfor vinduet, må du flytte dig til et vindue, hvor du kan se en bygning/noget af skolens bygning.
   
2. Hvad kommunikerer bygningen til dig helt umiddelbart?
   
3. Brug tjeklisten til at lave en analyse af bygningen efter alle designparametre under form, funktion og kommunikation.
   
4. Overvej om det ændrer dit syn på bygningen, som du måske har set mange gange før, at du nu analyserer den grundigt. Er kommunikationen den samme?

Øvelse 4.2: Form, funktion og kommunikation i arkitektur

1. Vælg en bygning, du gerne vil analysere. Det skal være en bygning fra din by eller dit lokalmiljø, som du kender godt og kan komme ind i og undersøge nærmere.
2. Analyser bygningens form og funktion.
3. Undersøg, hvad bygningen kommunikerer, og hvordan det spiller sammen med form og funktion.
4. Vurdér til sidst, hvordan bygningens kommunikation spiller ind på din adfærd i den.

Øvelse 4.3: En interessant bygning

1. Vælg den mest imponerende eller interessante bygning, du nogensinde har været i, enten i Danmark eller i udlandet.
2. Find billeder af den på nettet (eller billeder du selv har taget), så mange som muligt, både udefra og af dens interiør.
3. Lav en analyse af dens form, funktion og kommunikation.
4. Overvej hvilke elementer i analysen, du mener er mest betydningsfulde for, at det er netop denne bygning, du husker som særligt imponerende eller interessant. Sammenlign med andre bygninger, du har været i, som også gjorde indtryk på dig. Er det de samme parametre, der gør bygningerne spændende?
5. Brug din viden om væsentlige parametre i arkitekturanalysen, når du skal designe din egen bygning (fx et vartegn eller lignende)

Øvelse 4.1.1: Analyse og diskussion af transformation

1. Find mindst 3 eksempler på transformerede bygninger i jeres lokalområde. Suppler evt. med eksempler på transformation af arkitektur i en google billedsøgning - søg på transformation, bygninger, arkitektur, revitalisering. Find ud af, om bygningerne er omfattet af bestemmelser for fredning eller bygningsbevaring.

2. Analyser bygningernes form, funktion og kontekst (se Kapitel 4.a-c). Læg især mærke til

• hvilke materialer der bevares, renoveres eller udskiftes med nye
• hvilke dele af bygningen, der bevares, og hvilke der forandres eller evt. fjernes
• hvilken forandring der sker med bygningens funktion og brugergruppe
• hvilke persongrupper og interesser, der har været involveret i transformationen (arkitekter, bygherrer, brugergrupper)

3. Diskuter hvordan jeres eksempler på transformation har vægtet hensyn til bevaring af historisk arkitektur, revitalisering i form af ny funktion og brugergruppe, forskellige persongrupper.

4. Hold et kort oplæg for holdet om en af bygningerne, som I synes er lykkedes særlig godt med transformationen, fx ændring af bygningens funktion, inddragelse af brugergrupper, bevaring eller tilføjelse af kvaliteter til bygning og sted, positiv udnyttelse af evt. frednings- eller bevaringsbestemmelser.

Øvelse 4.1.2: Analyse af transformation

1. Find 5 eksempler på transformation af arkitektur i en google billedsøgning - søg på transformation, bygninger, arkitektur, revitalisering. I må også gerne finde billeder af transformerede bygninger, I selv har set i jeres lokalmiljø eller på rejser andre steder.

2. Analyser bygningerne med fokus på parametrene under form (se Kapitel 4.a Form). Læg særligt mærke til, om der er et mønster i, hvilke materialer der bevares, og hvilke der tilføjes i transformationer.

3. Diskuter hvordan bygningerne forholder sig til de to principper Stedets ånd og International stil både før og efter transformationen.

4. Hold et kort oplæg for holdet om en bygning, som I synes er lykkedes særlig godt med at inddrage stedets ånd i transformationen.

Øvelse 4.1.3: Transformation af en eksisterende bygning i lokalområdet (forløb)

Der skal findes en ny funktion til en eksisterende bygning. Bygningen og området omkring skal revitaliseres (have nyt liv). Transformationen skal gennemføres med respekt for genius loci/stedets ånd. Bæredygtighed skal tænkes med.

• Funktion: Ikke til privat brug, men åbent for flere brugere og/eller lokalområdet til en nærmere defineret form for aktivitet og liv.
• Form: Fri, men i respekt for genius loci/stedets ånd forstået som natur og bygninger i umiddelbar nærhed.

OBS: Særlige regler for bevaringsværdige bygninger, se rullemenu “Fredning og bygningsbevaring”.

1. Vælg en bygning
   • Start med at undersøge, hvad der findes i lokalområdet af eksempler på bygninger, der har mistet eller er ved at miste deres oprindelige funktion. Lav en fælles liste og diskuter kort mulighederne.
   • Vælg en eller to til videre undersøgelse i grupper. Alternativt kan læreren på forhånd have valgt en bestemt bygning, som holdet skal arbejde med. Det vil være et plus for projektet at tage kontakt med mulige samarbejdspartnere på lokalt plan.
2. Research i grupper
   • Tag ud og fotografer bygningerne.
   • Find oplysninger om dem på nettet.
   • Undersøg lokalplanen.
   • Vælg herefter den bygning, som I ønsker at arbejde med. Det kan godt være den samme for hele holdet.
3. Stedsanalyse
   • Tag ud og oplev stedet med alle sanser, brug jeres øjne og ører, føl på materialerne, sæt jer, gå og stå forskellige steder og beskriv den stemning, der er på stedet, se kapitel 4.b.
   • Tag gode fotos og noter indtryk. I kan evt. hente inspiration og teoretisk baggrund for jeres analyse hos Christian Nordberg-Schultz og fænomenologien.
4. Arkitekturanalyse
   • Lav en analyse af den bygning, som I skal transformere, se Kapitel 4.a-c. Inddrag også forholdet mellem bygning og sted.
   • Denne ”før-analyse” kan suppleres af en ”efter-analyse”, når I har lavet jeres transformationsforslag.
5. Idegenerering til form, fx:
   • Byg i Lego: Brug et begrænset antal klodser, som hvert femte minut gives videre til personen til venstre. Tag et foto af din Lego-bygning, inden du sender klodserne videre! Formål: forskellige ideer til form og ideer til overgange og forbindelser mellem bygninger.
   • Skitsering: Ideskitser til det ydre, den arkitektoniske stil. Der skal være mange forskellige ideer, fx en stil der står i kontrast til eksisterende omgivelser og arkitektur, og en stil der ligger i forlængelse af det eksisterende. Leg med forskellige principper: Regulære former (kvadrat, cirkel, ”Less is more”) vs. irregulære former (”form follows function”), subtraktion og addition, høj og lav, bred og smal, slynget og lige, rytmisk og arytmisk, lukket og åben.
   • Skitsering: Ideskitser til situationsplan med bygning i omgivelserne. Leg med forskellige principper, fx harmoni eller kontrast, åben eller lukket, slyngede eller lige linjer etc.
6. Idegenerering til funktion, målgruppe og bæredygtighed.
7. Moodboard
   • Saml udvalgte resultater fra processen i et moodboard, elektronisk eller fysisk. Moodboardet fungerer som opslagstavle og arbejdsredskab undervejs og udvikler sig i løbet af den iterative proces.
8. Hovedgreb
   • Grupperne kan tage en fælles runde med pitch/elevatortaler og feedback, inden hovedgrebet formuleres skriftligt som gruppens specificering af det generelle brief.
9. Målrettet proces
   • Skitsering og målfaste tegninger og fremstilling af 3D-model (1:50)
   • Skitsering og målfaste tegninger af grundplan med rumfordeling. Kan evt. udelades. (1:50)
   • Skitsering og målfaste tegninger af opstalt (1:50)
   • Skitsering og målfast tegning af situationsplan (fx 1:500)
   • 3D gengivelser: Vælg mellem fysisk model eller model i tegneprogram (fx sketch-up) eller tegnet rejst plan evt. suppleret med frihåndsperspektivtegning.
10. Slut af med at udstille projekterne på et relevant sted i lokalområdet, fx bibliotek, borgerhus, rådhus, skolen, foreningslokaler eller lignende.

Øvelse 4.2.1: Vartegnsbygning (forløb)

1. Vælg en bygning i den by, du bor i/skolen ligger i, som du mener, fungerer som vartegn for byen.
   
2. Lav en analyse af dens form, funktion og kommunikation. Hvis du har mulighed for at besøge bygningen og måske komme ind i den, må du meget gerne tage billeder både udefra og indefra. Overvej hvad der har gjort bygningen til et vartegn:
   • Er dens form, materiale eller størrelse noget helt specielt?
   • Har den en utraditionel eller særligt spændende funktion?
   • Kommunikerer den værdier, der er særligt vigtige for byen?
     
3. Prøv at udtænke en fuldstændig modsætning af byens vartegn:
   • Hvis formen er geometrisk, så gør den organisk….
   • Hvis funktionen er noget for børn, så tænk at den skal være for ældre mennesker….
   • Hvis bygningen kommunikerer noget med økonomi, så giv den en kulturel idé i stedet for….
   • osv.
     
4. Tegn 3-5 skitser af forskellige idéer til et helt nyt vartegn for byen, hvor form, funktion og kommunikation er helt anderledes end i det oprindelige. Du må gerne søge på internettet efter inspirationsbilleder af kendte vartegn fra andre byer.
   
5. Vurdér (evt. sammen med en gruppe) om dine idéer er bedre eller dårligere end den oprindelige bygning.
   
6. Vælg de bedste dele af den oprindelige bygning og dine egne idéer, og tegn en målfast tegning/byg en model af det nye vartegn.

Øvelse 4.2.2: Tilbygning af tårn (forløb)

Designbrief:

• Du skal designe et tårn til din skole.
• Du må helt selv bestemme formen på tårnet.
• Tårnet skal have en funktion i relation til skolen og skolens liv.
• Tårnet skal i sin kommunikation til omverdenen have karakter af et vartegn for skolen.

Proces:
I det følgende er fire trin angivet i processen, men i en iterativ designproces kan man altid bevæge sig frem og tilbage mellem de forskellige faser helt frem til slutproduktet.

1. Start med at indsamle viden om andre tårne i arkitekturhistorien.

• Lav analyser af deres form, funktion og kommunikation.
• Søg fx efter Rundetårn, Big Ben, Eiffeltårnet, Vor Frelser Kirke, Aarhus Rådhus, tårnet i Ålborg ZOO, TV-tårnet i Berlin, Empire State Building, Kreml, Tokyo Tower, Burj Khalifa, Twin Towers, Udsigtstårnet ved Gisselfeldt Kloster, The Turning Torso……

2. For at forstå din bygherres ønsker og behov, skal du derefter analysere din skole efter modellen for arkitekturanalyse.

• Som led i analysen skal du tage mindst ét illustrativt foto til hvert af analysens punkter.

3. Du kan nu gå videre til at udtænke løsninger på, hvordan tårnet skal laves.

• Tænk hele tiden i analysekategorierne under designparametrene form, funktion og kommunikation:
  • Hvordan skal det se ud? Skal det følge nogle af de overordnede kompositionsprincipper: geometrisk/organisk, åben/lukket, symmetrisk/asymmetrisk osv.? Hvilket materiale skal det bygges af? Skal det kendetegnes af flade eller dekoration? Skal det passe til den nuværende arkitektur eller stå i modsætning til den?
  • Hvad skal tårnet bruges til? Hvor skal det placeres?
  • Hvilken stilart skal tårnet have? Hvilken idé skal det udtrykke? Hvilken fortælling om skolen skal det passe til? Skolens værdier? Elevprofil?
• Lav mindst 3 hurtige skitser til tårnet. Fremlæg idéer for hinanden i grupper og hjælp hinanden med at vælge den bedste. Kom med konstruktive forslag til forbedringer og tegn nye skitser.

4. Når du har valgt din bedste idé, kan du gå i gang med at udføre den.

• Start med at tegne målfaste tegninger af plan og opstalt i målestok 1:500. Måske findes der på din skole oprindelige tegninger af de eksisterende bygninger, som man kan tegne på kopier af, så man kan se, hvordan tårnet vil passe i målestoksforhold til skolen.
• Byg derefter tårnet i målestok 1:50. Materialerne kan være skumpap, karton, blomsterpinde, rispapir, plastik osv.
• Hvis du støder på et problem undervejs i arbejdet, kan du evt. tegne et par skitser med løsningsforslag og få hjælp af en mindre gruppe i klassen med at vælge den bedste løsning.

Ekstraopgaver:

• Snit af tårnet:
  • Lad som om du har skåret tårnet midt igennem, og tegn nu en tegning af det (gerne målfast på A3-papir), hvor man ser ind i tårnet og kan se funktion, møblering osv. (Det man kalder ”snit”)
• Detaljer:
  • Tegn skitser/lav mindre modeller/tag fotos, som viser udvalgte detaljer i tårnet, materialeovervejelser eller andet.
• Vis hvordan tårnet indgår i skolens arkitektur og omgivelser:
  • Tegn iagttagelsestegning af det sted, hvor tårnet skal stå (evt. efter foto) og tegn tårnet ind i den.
  • Tag billede af det sted, hvor tårnet skal stå, print det ud og tegn tårnet ind på det.
  • Tag billede af stedet OG din model, sæt det sammen i billedbehandlingsprogram.

Ekstraopgave med kommunikationsdesign:

Brief:

• Du skal designe et nyt logo til skolen, hvor dit tårn skal indgå:
  • Logoet skal udnytte skolens og tårnets form grafisk.
  • Det er oplagt at skolens funktion som skole er tydelig i logoet.
  • Logoet skal kommunikeretil omverdenen – men hvad og til hvem?
• Start med at researche på nuværende logoer fra din egen og andre skoler. Hvordan kommunikerer de skolens værdier?
• Gør dig overvejelser om skrifttype, billeder, tegninger, farver og grafisk udtryk.
• Tegn mindst 3 skitser til dit logo og få hjælp af en gruppe til at vælge den bedste.
• Du kan rentegne dit logo i hånden eller bruge et tegneprogram, fx www.designevo.com

Øvelse 4.2.3: Store og små vartegn

1. Start med at diskutere, hvilken lokal bygning i den by, hvor skolen ligger, som har mest karakter af vartegn.

2. Vælg derefter det største eller mest markante vartegn, du nogensinde har set i Danmark/verden.

3. Analyser begge vartegn (se Kapitel 4.a-c) med særligt fokus på komposition, materialer, funktion og idé. Hvad er forskelle, og hvad er ligheder på de to vartegn?

4. Fremlæg for hinanden på holdet eller i mindre grupper og opstil til sidst en fælles liste over, hvilke arkitektoniske elementer der kendetegner et vartegn.

Opgaven kan udbygges med en praktisk del, hvor 6c-modellen inddrages i en proces med at tegne og bygge et nyt vartegn, fx til jeres hjemby, en naboby, et kvarter i den nærmeste storby eller en by, I har besøgt på en rejse.

Øvelse 4.3.1: Design et Tiny House (forløb)

Designbrief:
I skal udarbejde plan, opstalt og 3D-model til et lille hus, som opfylder nogle af kravene i Tiny House-bevægelsen (størrelse, fuldtidsbeboelse og bæredygtighed).

Både form og funktion skal indgå i overvejelserne, men I kan vælge at prioritere det ene parameter frem for det andet:

• Funktion – byg indefra med bygherrens behov som udgangspunkt
• Form – byg udefra med krav til stil og æstetisk udtryk som udgangspunkt

Placering: vælg 1 af 3 mulige placeringer til huset: naturgrund, landsby eller by. Valg af placering hænger tæt sammen med bygherrens krav og værdier i relation til Tiny House.
Tegninger og model skal laves i fast målestoksforhold (fx 1:50), og pladsbesparende indretningsforslag til fuldtidsbeboelse skal indgå.

1. I designprocessen skal I bruge 6C-modellen med research på små huse, idé-generering, skitsering, detaljering, rentegning og udarbejdelse af 3D model, evt. i SketchUp eller lignende program. I skal researche bredt i form, funktion, problemløsninger i relation til bygherre, placering, bevægelsens værdier m.m. Til idegenerering kan I fx bruge brainpoolwriting og -skitsering, 3D-skitser med LEGO, ler eller karton osv., hvor fokus ligger på form. Lav mange tegnede skitser til funktion.
2. I fremlæggelsen af projektet skal der relateres til Tiny House-bevægelsens kendetegn og værdier, målgruppe/bygherre, bæredygtighed.
3. Hvis I fx i researchfasen har lavet en analyse af et professionelt værk, kan I perspektivere til dette.

Øvelse 4.3.2: Bolig til hjemløse eller flygtninge (forløb)

Hjemløshed er et voksende problem i Danmark, særligt blandt unge. Der er flere arkitekttegnestuer, der gerne vil være med til at finde en løsning på problemet, bl.a. opføres der træhuse til hjemløse gennem projektet “skæve huse” i Københavns Kommune. I Tårnby bygges der 12 boliger, på Hulgårdsvej i København NV 10 boliger, og der er flere eksempler især i hovedstadsområdet. Men hjemløse, også unge hjemløse, findes i alle større byer, og der mangler kreative boligløsninger. Tilsvarende er der boligbehov for flygtninge. Der er fællestræk, bl.a. at boligen er midlertidig, men også forskelle, bl.a. på civilstand.

1. I skal i grupper vælge at designe en bolig for enten unge hjemløse eller flygtninge, der løser et problem i jeres by (eller en by I kender godt).
2. Undersøg arkitekters arbejde med problemfeltet og deres løsninger. Vælg en ud til analyse og inspiration - positivt eller negativt. Lav en liste med plusser og minusser, som I inkorporerer i jeres eget designbrief, når I kommer så langt.
3. Definer problemet konkret i jeres by og jeres projekt.
4. Gå videre med målgruppen etc. - brug 6C-modellen i en iterativ designproces.

Øvelse 4.3.3: Lille, hurtigt hus

1. Lav en billedsøgning på google af Tiny House.

2. Kig på 15-20 forskellige eksempler og find tre fællesnævnere inden for husenes form, som er karakteristisk for flertallet af huse. Tegn de tre karakteristika på ét stykke papir, men i tre tegninger.

3. Byg en model af et Tiny House, som inddrager de tre karakteristika. Du må ikke tegne en skitse først. Du har 30 minutter, og du må kun bruge tyndt karton svarende til A3-størrelse, saks/kniv og limpistol.

Opgaven kan udbygges med at bygge flere små modeller med andre benspænd, fx:

• en særlig funktion
• en bestemt målgruppe
• særlige materialer
• en stilart
• en placering
• osv.

Øvelse 4.4.1: Målgruppe og stilart i boliger

1. Lav en analyse af form, funktion og kommunikation på det hus eller den ejendom/lejlighed, hvor du selv bor, med særligt fokus på rum, målgruppe og stilart.
   
2. Find på en hjemmeside for en ejendomsmægler to boliger fra helt andre perioder end den, dit eget hjem er fra. Analysér dem med samme fokuspunkter. (Brug fx EDC, Nybolig, Danbolig)
   
3. Vælg nu den ældste og den nyeste af de bygninger, du har analyseret. Udtænk 2-3 forskellige idéer til, hvordan den ældste af bygningerne kunne ombygges og forandres, så den ville passe til den rumlige indretning, målgruppe og stilart, som man har arbejdet med i den nyeste af bygningerne.
   
4. Vælg den bedste idé og lav en målfast tegning af plan, snit og opstalt af den ændrede bygning.

Øvelse 4.4.2: Arkitektur og samfund i samspil

1. I det indledende citat i denne tekst siger Churchill, at vi former arkitekturen, og dernæst former arkitekturen os. Hvordan kan vi fortolke det citat i forhold til boligarkitektur?

Diskuter hvordan arkitektur, dagligliv, normer og samfund former hinanden. Inddrag nedenstående begreber i diskussionen, og hav hele tiden en blyant i hånden og tegn små skitser af, hvad I forbinder med det, I taler om. Lad være med at søge på billeder på nettet imens:

Køkkenalrum
Sociale medier
Loft til kip
#Metoo
Vinduer fra gulv til loft
Hjemmearbejde
Træ og tegl
Økonomisk vækst
Rene linjer
Perfekthedskultur
Store flader
FN’s verdensmål
Intelligent byggeri
Diagnoser
Grønt tag
Fællesskab

2. Når I har været omkring alle emner, samler I alle de små skitser midt på bordet. Tegn så i fællesskab på ét stykke papir en tegning af det mest tidstypiske hus, I kan forestille jer lige nu. Stadig uden at finde billeder på nettet.

3. Derefter overvejer I hver især, hvilke trends inden for boligbyggeri og hvilke normer i samfundet, I gerne ville medtage i overvejelserne, hvis I skulle tegne en bolig til jeres egen familie om 10-15 år. Tegn 3-5 forskellige skitser, vælg en af dem ud, og lav målfaste tegninger i 1:100 af plan, snit og opstalt. I må stadig ikke gå på nettet.

4. Når I er færdige med tegningen, må I gå ind på hjemmesider for et eller flere af de store danske arkitektfirmaer som Lendager Group, LOOP Architects, Arkitektfirmaet m2plus, ERIK arkitekter, Arkitektfirmaet C.F. Møller eller andre og se, hvordan de bygger villaer lige nu. Hvordan ligner eller adskiller de sig fra det hus, I netop har tegnet?

5. Afsluttende diskuterer I på holdet, hvordan I oplever, at arkitektur og samfund påvirker hinanden og i hvilken rækkefølge, når I arbejder praktisk med boligarkitektur.

Øvelsen kan udbygges med at bygge en model af huset i materialer, som illustrerer bæredygtige materialer.

Øvelse 4.4.3: Boligarkitektur lige nu (forløb)

1. Undersøg på arkitektfirmaers hjemmesider, hvordan arkitekterne bygger villaer netop nu, og hvad der kendetegner den type bygninger inden for form, funktion og kommunikation. Arkitektfirmaerne kan fx være: Lendager Group, LOOP Architects, Arkitektfirmaet m2plus, ERIK arkitekter, Arkitektfirmaet C.F. Møller, Bjarke Ingels Group, 3 x Nielsen.
2. Tegn hurtige skitser af typiske kendetegn ved nutidens villaer, som du finder på hjemmesiderne. Tegn mindst tre skitser inden for hver af kategorierne form, funktion og kommunikation. Hvis der ligger et nyt boligkvarter i nærheden af skolen eller dit hjem, kan du også tage billeder af boliger (gerne detaljer) med disse kendetegn.
3. Brug skitserne til at få idéer til at tegne en ny villa, som ud fra dine undersøgelser lever op til en tidstypisk villas idé. Tegn mindst 3 forskellige skitser af din villa, vælg den bedste og tegn så en målfast tegning af plan, snit og opstalt. Du kan evt. også lave en fysisk model af villaen. Brug 6c-modellen i en iterativ proces.

Øvelse 4.4.4: Bolig med særlig målgruppe (forløb)

Start med at vælge en målgruppe for den bolig, du vil designe:

a. Du skal designe en familiebolig for 4 personer, som er fremtidssikret 20 år frem i tiden ift. rumfordeling, bæredygtighed, teknologi.

b. Du skal designe en bolig, som med enkle greb kan omdannes fra en familiebolig med plads til to voksne og to børn til en bolig for to voksne.

c. Du skal designe en bolig til et kollegie, som kan huse én person, og hvor flere boliger kan bygges sammen i et modulsystem, så op til 50 unge studerende kan bo sammen.

d. Du skal designe en bolig til et ”olde-kolle” for en enlig pensionist, som skal have både en høj grad af privatliv, men også mulighed for samvær med 5-10 andre i en bo-enhed.

e. Du skal designe en bolig for en familie, som hver anden uge har 1 barn og hver anden uge har 4 børn.

f. Du skal designe en bolig for et yngre par uden børn, som inddrager naturen på en måde, så man kommer i tvivl, om man er inde eller ude, når man opholder sig i den.

g. Du skal designe en bolig for en teenager, der skal være så lille og billig, at man kan flytte hjemmefra på en hjemmeboende SU.

h. Du skal designe en bolig for en enlig, midaldrende M/K, som skal kunne både være helt lukket af og kunne lukke helt op for enten byliv eller natur i omgivelserne.

i. Du skal designe en bolig for en hjemløs, som er hjemløs, fordi han/hun ikke kan holde ud at føle sig lukket inde i en bolig.

j. Du skal designe en bolig for 4-6 personer fordelt på tre generationer. Der skal være plads til samvær og til at undgå samvær generationerne imellem.

Designproces:

Husk at designprocessen ikke er lineær, men iterativ, så du bevæger dig frem og tilbage mellem faserne i 6c-modellen.

1. Når du har valgt din målgruppe, skal du begynde at indsamle viden om, hvilke muligheder der findes i dag for netop den målgruppe, som du skal designe for. Lav billedsøgninger på nettet, søg på boligsider (EDC, Danbolig, Nybolig osv.) og på arkitektfirmaer (Lendager Group, LOOP architects, Arkitektfirmaet C.F.Møller, 3xNielsen osv.). Find billeder af forskellige typer af eksisterende boliger, vælg 2-3 af dem og analyser deres form, funktion og kommunikation.

2. Gennem analyserne samler du forståelse for, hvilke problemstillinger der knytter sig til denne type boliger. Til forståelsen hører også research i form af fx interviews og moodboards af den målgruppe, du skal designe for. (Se Kapitel 1.1: Research)

3. Når du har en klar idé om målgruppen, skal du åbne processen op og gå i gang med at udtænke idéer til din bolig. Du kan lave brainstorm, mindmap eller bruge andre idégenereringsteknikker. (Se Kapitel 1.2: Idégenerering) Lav mindst 3 skitser af mulige løsninger og diskuter dem med din sidemakker/gruppe. Det kan være en idé at analysere dine skitser med parametrene i Kapitel 4.a-c, så du sikrer dig, at dine idéer giver mening i både form, funktion og kommunikation i forhold til din målgruppe.

4. Du skal nu vælge et hovedgreb for din løsning og begynde at skabe din bolig. Alt efter tid og muligheder kan du:

• tegne din bolig i hånden med grundplan, snit og opstalt. Brug det samme målestoksforhold til alle dele
• tegne din bolig i sketch-up som 3D-model i korrekt målestoksforhold ift. menneskefiguren
• bygge din bolig som fysisk model i pap eller andre materialer i korrekt målestoksforhold i forhold til en modelfigur.

Øvelse 4.5.1: Tidslinje over modernistisk arkitektur

1. Individuelt, evt. som lektie:

• Når du har læst teksten, skal du notere 9 karakteristiske ting ved modernistisk arkitektur inden for de overordnede designparametre: 3 ting om form, 3 ting om funktion, 3 ting om kommunikation.
• Derefter skal du vælge den stilart FØR modernismen, som du synes adskiller sig mest fra modernismen og den stilart EFTER modernismen, som du synes adskiller sig mest fra modernismen.

2. Par-arbejde:

• I skal nu bruge rullemenuen “Forslag til videre søgning” til at finde billeder af bygninger, der illustrerer tekstens pointer om de forskellige stilarter og lave en visuel tidslinje.
  • Find 5-10 billeder af bygningselementer fra stilarter FØR modernismen.
  • Find 10-20 billeder af karakteristiske bygningselementer FRA modernismen.
  • Find 5-10 billeder af bygningselementer fra stilarter EFTER modernismen.
• Print billederne ud og lav en collage/tidslinje/billedfrise på et stort stykke papir (mindst A3), hvor I får vist udviklingen inden for arkitektur med billeder, ord, evt. små skitser m.v.
• I skal nøje overveje, hvilke billeder I bruger, og hvordan de sættes op, så I eller andre hurtigt kan se/huske den arkitekturhistoriske udvikling.

Øvelse 4.5.2: Modellering af stilarters dekorationer

1. Tag udgangspunkt i én af de modernistiske bygninger, I fandt billeder af i øvelse 4.5.1. Find gerne flere billeder af bygningen, så I har den fra flere vinkler og evt. grundplan også.
2. Lav først en analyse af bygningen. Tegn derefter en skitse af den, så I lærer den at kende, og prøv så at måle den op ud fra billederne, så I har en fornemmelse af dens proportioner.
3. Byg en (lille) parafrase af bygningen i skumpap, altså ikke en kopi af den, men en lille model, hvor I genbruger fx bygningens form, proportioner eller karakteristiske vinduer eller lignende.
   
4. Overvej hvilke materialer og farver jeres bygning skulle have, hvis den skulle bygges i virkeligheden. Tag billeder af bygningen og tilføj evt. farver eller andet i et billedbehandlingsprogram.
5. Vælg nu 2-3 af de andre stilarter fra teksten, som har forskellige former for dekorationer og lignende. Klip/skær dekorationer á la stilarterne, og sæt på jeres bygning. I kan tage en stilart ad gangen, som I tager af igen, eller blande dem sammen.
   
6. Overvej undervejs, hvilke materialer eller farver, I vil bruge til stilarterne i modellen – eller som I ville bruge, hvis byggeriet skulle udføres i den virkelige verden. Tag billeder af bygningen undervejs, og tilføj evt. farver og lignende i et billedbehandlingsprogram.
7. Til sidst skriver I noter i jeres portfolio om jeres praktiske undersøgelse af stilarter. Skriv de fem vigtigste ting, I nu ved om modernisme versus andre stilarter, og sæt et billede fra processen ind som eksempel på hver.

Øvelse 4.5.3: Offentlig bygning og brugerundersøgelse

1. Forestil dig, at der skal bygges en ny offentlig bygning i din skoles lokalområde. En skole, svømmehal, bibliotek el.lign.

2. Vælg en funktion og tegn en forholdsvis enkel bygning, der kan rumme den funktion.

3. Lav nu tre versioner af din tegning: en der er modernistisk i sit udtryk, og to som er dekoreret i to andre perioders stilarter. Du må gerne både tegne og indsætte billeder af dekorationerne på tegningerne, så det bliver tydeligt, hvilke tre stilarter der er repræsenteret.

4. Du skal nu lave en brugerundersøgelse med inddragelse af så mange mennesker fra lokalområdet, du kan finde. Du skal spørge dem, hvilken af de tre bygninger de helst ville se blive bygget i byen og hvorfor. De må godt kombinere forskellige elementer fra tegningerne, hvis de vil. Tag noter undervejs.

5. Hvad viser din brugerundersøgelse om, hvilke stilarter der tiltaler mennesker i nutiden, og er der forskelle i forhold til alder, køn, job eller andet?

Opgaven kan udbygges med en designproces efter 6c-modellen, hvor bygningen udvikles yderligere i den stil, som den lokale befolkning helst vil have, og derefter rentegnes og bygges som model.

Man kan evt. lade holdet vælge forskellige bygninger med forskellige funktioner og bygge en helt ny bydel til skolens by. Hvilket udtryk ville sådan en bydel få, hvis lokalbefolkningen skulle bestemme? Og hvordan ville den bydel forholde sig til modernismen?