Forlaget Columbus

Fri eller fortabt?

  • Bogen
  • Anmeldelser

Af Tobias Matthiesen, Oliver Boserup Skov og Victor Bjørnstrup

Aldrig har den danske ungdom været mere velstående. Verden ligger for de unges fødder, bliver de igen og igen fortalt. På samme tid døjer flere og flere unge med angst, stress og depression.

Den overordnede drivkraft i denne nye grundbog i ungdomssociologi til samfundsfag på C, B og A-niveau er et paradoks defineret ved, at den mest privilegerede generation på mange fronter viser sig mindre privilegeret end tidligere generationer. Paradokset er omdrejningspunkt igennem hele bogen, som er inddelt i tre overordnede temaer:

  • Fri eller fanget?
  • Fællesskaber eller konflikt?
  • Afvigelse eller normalitet?

Gennem empiri og sociologisk teori behandler bogen nutidens ungdomsgeneration med direkte afsæt i ungdomslivet. Dybt aktuelle problemstillinger som valg, sociale medier, perfekthedskultur, sex og karriere bliver belyst igennem bogens 11 kapitler.

Om forfatterne:

  • Oliver Boserup Skov, cand.mag., er lektor ved Munkensdam Gymnasium i samfundsfag og medforfatter på den populære grundbog "B-bogen" og temabog "Hooligan".
  • Victor Bjørnstrup, cand.scient.pol., er adjunkt i samfundsfag ved Falkonergårdens Gymnasium.
  • Tobias Matthiesen, cand. comm., er freelancejournalist med tilknytning til Dagbladet Børsen.

De tre har tidligere skrevet bøgerne "Netværkssamfundet" (2012), "Velfærdsstaten under pres" (2015), "Samf på B" (2016) og "Fra drengestreger til bandekrig" (2017)

Emnet er populært blandt eleverne. Det handler nemlig om ‘mig’, og lad det være sagt indledningsvis: Det er en yderst vellykket bog, de tre forfattere har begået. (...) Bogen har undertitlen En bog om ungdomssociologi og består af tre hovedtemaer, hver med en række underkapitler: Fri eller fanget, Fællesskaber eller konflikt og Afvigelse eller normalitet. Netop de tre temaer indfanger på fin vis de levevilkår, som er gældende for senmodernitetens unge. Tema 1 diskuterer gennem emner som identitet, valg, lykke, sociale medier og det kommende arbejdsliv, om de unge selv svinger taktstokken, eller om der er for mange udefrakommende determinanter. Interessant her er blandt andet Talebs begreb ‘sorte svaner’, som kort sagt betyder, at mange livsbegivenheder har stor betydning, men lav forudsigelighed. Begrebet ‘lykke’ er tilegnet sit eget kapitel, og selvom det er vidt udbredt i medierne. er det efter denne anmelders opfattelse uhåndterbart. Typisk er det da også, at i det anvendte empiriske materiale spørges efter begreber som tilfredshed og velvære. Tema 2 handler om vilkårene for fællesskaber i vor tid og inddrager også de mange konfliktpotentialer, der er et grundelement i dagens samfund. Endelig debatterer tema 3, om vi overhovedet kan tale om normalitet i dag. Det sker gennem belysning af køn og sex, perfektionskulturen og kriminalitet. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, og der er mange henvendelser direkte til læseren, uden at det virker klæbende. Figurer og tabeller er generelt velvalgte.

Benny Jacobsen / Gymnasieskolen, 17. marts 2020

Udgave1
Oplag1
Udgivelsesår2019
NiveauA- og B-niveau
Antal sider208
FagSamfundsfag
ISBN978-87-7970-589-0
FormatPrisAntal 
Forlaget Columbus Bog   DKK 260,00 inkl. moms
Forlaget Columbus iBog 1 år DKK 90,00 inkl. moms
Forlaget Columbus iBog 2 år DKK 125,00 inkl. moms
Forlaget Columbus iBog 3 år DKK 142,50 inkl. moms

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)