2. udgave af bogen i undervisningen
I menuen herover findes inspiration til spørgsmål og opgaver, som kan benyttes som forberedelse og/eller arbejde i de enkelte historietimer. Her er nogle generelle forslag til, hvilken rolle Fra fortid til historie kan spille i historieundervisningen:
Som introduktion til historiefaget
Bogens første del vil med fordel kunne bruges i indledende forløb, hvor faget skal introduceres. Her præsenteres historie som et menneskeligt vilkår (vi har alle en historie), som populærkultur (i underholdningsindustrien), som argument i den offentlige debat og som skole- og videnskabsfag. Her introduceres også grundlæggende metodiske redskaber og begreber, der naturligt indgår i undervisningen.
I 2019 vil et introduktion til historie-forløb fx kunne tage afsæt i historiebrug (kapitel 1) i statsministerens nytårstale (hvilke(n) fortid(er) fremhæver statsministeren?, hvilken nutidsforståelse og fremtidsforventning lægger han op til etc. Alternativt kan man tage afsæt i markeringerne omkring nogle af de mange mindedage (i forhold til bogens anslag: 9. april, 4./5. maj eller evt. grundlovens 170-års-jubilæum), der lægger fint op til at forholde sig til bl.a. begreberne historiebevidsthed, historiesyn, kollektiv erindring og erindringspolitik. Se også øvelserne til kapitel 1.
Til skriftlige opgaver og formidling
Kapitel 2 og 3 vil oplagt kunne bruges i sammenhæng med dansk-historie-opgaven, hvor eleverne skal klædes på til at arbejde mere selvstændigt med historiske materiale og historieformidling. De kan også anvendes i forbindelse med, at eleverne laver mindre metodeøvelser eller andre slags mundtlige eller skriftlige fremstillinger. Se også øvelsen til kapitel 2 og øvelserne til kapitel 3.
Samspil med andre bøger
Fra fortid til historie kan også oplagt bruges sammen med andre lærebøger om specifikke historiske perioder og problemstillinger. De mange eksempler fra mellemkrigstiden og besættelsen spiller naturligt op til forløb herom. Men bogen er også tænkt som en slags metodisk værktøjskasse og "rygrad", hvor specifikke tilgange kan introduceres og være særligt velegnede i specifikke forløb: postkolonial historie forbindelse med forløb om imperialisme og afkolonisering, økonomisk historie i forløb om krisen i 1930erne, historisk geografi i forløb om vikingetid osv.
I tværfaglige forløb og 3.g
Vi forestiller os imidlertid også, at man kan lave - og eksaminere i - undervisningsforløb, der fokuserer på metode og teori. Det gælder i særlig grad tværfaglige forløb frem mod SRP (hvor netop metode og teori, herunder basal videnskabsteori, skal trænes), men også i den særfaglige historieundervisning. I præsentationen af historiefagets identitet, metode og teori bruges systematisk eksempler fra fortid og nutid, så det demonstreres, hvordan den teoretiske viden kan anvendes i praksis.
Bogens sidste to kapitler forestiller vi os især vil kunne benyttes i de tværfaglige forløb frem mod SRP, hvor historiefagets metoder og teorier skal benyttes sammen med humanistiske, samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige fag, i forbindelse med større skriftlige opgaver, eller i slutningen af undervisningen op til eksamen. Selvom vi vil elske det, forestiller vi os ikke, at alle elever læser alle kapitler - og ikke nødvendigvis i kronologisk rækkefølge!
Til toning af historiefaget
I gymnasiets studieretninger er det et krav, at fagene tager "farve" af de studieretningsfag og den profil, der definerer den specifikke studieretning. Til det formål kan bogens tre "grene" i bogens sidste kapitel benyttes, så faget kan få en særlig sproglig, samfundsfaglig eller naturvidenskabelig profil.
God fornøjelse!
