Teori: Erindringssteder
Et erindringssted er et sted, hvor en fortælling om fortiden kommer til syne.
Det kan være et sted, hvor der er rejst et fysisk monument til minde om en fortidig begivenhed eller særlig person. Et sådant sted kalder man for et villet erindringssted - det er skabt for at forme beskuerens erindring om fortiden. Et erindringssted kan også være opstået spontant, f.eks. på et sted, som en gruppe tillægger en særlig betydning - der er ingen plan bag det. Et sådan sted kalder man for et ikke-villet erindringssted.
Et erindringssted behøver ikke være et fysisk sted. En sang, et digt, et ordsprog, et kuntsværk, et flag, en mindedag - det kan alle være eksempler på et immaterielt erindringssted: Det er ”steder”, hvor en særlig erindring eller fortælling om fortiden kommer til syne. Man kan måske bruge begrebt erindringsmarkører om disse ”erindringssteder” - vi kan bruge dem som en markør for hvordan en gruppe eller en kultur omtaler og husker en historisk begivenhed eller person.
Dette analyseskema kan fungere som et udgangspunkt til at arbejde med både fysiske og immaterielle erindringssteder. Man kan arbejde diakront med et erindringssted, hvor man undersøger hvordan det samme monument er blevet fortolket i forskellige tidsperioder, eller man kan arbejde synkront, hvor man undersøger hvordan monumentet indenfor en enkelt tidsperiode.
Skemaet er fra Iversen, Kristian & Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel. København 2014. s. 51
Lag | Vejledning |
|---|---|
Erindringsstedets materielle lag | Hvilket monumonet har vi med at gøre? Hvornår er det opført? Hvem har taget initiativet til monumentet? Hvilke materialer er det lavet af, hvor er det geografisk placeret, og hvad er grunden til, at man har placeret monumentet netop her? Hvilket motiv har man valgt? Er erindringsstedet villet, eller er det i eftertiden blevet gjort til et erindringssted? |
Erindringsstedets symbolske lag | Hvilke symbolske betydninger indeholder erindringsstedet? Hvilke fællesskaber og fortællinger kommer til udtryk i mindesmærkerejsningen? Kunne man forestille sig, at det villede erindringssted kunne have set anderledes ud, dvs. haft fokus på en anden fortælling/begivenhed eller person? |
Erindringsstedets funktionelle lag | Hvordan bruges erindringsstedet? Hvem bruger det? Stemmer brugen af erindringsstedet overens med intentionen bag erindringsstedet? Er der historiefaglige pointer, som udelades i erindringskulturen? Hvad kan grunden til udeladelser være? Hvordan bruges erindringsstedet til at fremhæve eller retfærdiggøre ting i samtiden? |
Magten over mindet | Det, der kendetegner erindringssteder, er, at de er en kondenseret fortælling om fortiden for et bestemt erindringsfællesskab. Men erindringssteder med tilhørende mindekultur kan også være genstand for modfortællinger, der prøver at punktere fællesskabet omkring erindringsstedet. Har erindringsstedet givet anledning til debat, hærværk eller modfortællinger? |
