Ruslands historie

Opgave: Krim er vores!

Herunder er en række spørgeundersøgelser gennemført af det russiske meningsmålingsinstitut Levada og University of Chicago.

• Sammenhold russernes syn på konflikten med det russiske styres erindringspolitik og udsagn vedrørende konflikten med Ukraine.

Opgave: Demokrati på russisk?

• På baggrund af kapitlet og de vedlagte spørgeundersøgelser, skal du diskutere, hvorvidt man kan kalde Rusland for et demokrati, og hvor det i så fald befinder sig i Robert A. Dahls spektrum.
• Kan man anvende David Eastons model over demokratiets politiske system på Rusland?

Teori: Om demokrati

De to politologer Robert A. Dahl og David Easton har begge forsøgt at beskrive, henholdsvis hvad et demokrati er, og hvordan det politiske system fungerer.

Robert A. Dahl har opstillet fem kriterier for det ideelle demokrati, som alle demokratier kan måles op mod. Kun hvis alle kriterier er opfyldt, kan man tale om et ideelt demokrati. Ifølge Dahl er det ideelle demokrati et uopnåeligt mål, som alle demokratier i virkelighedens verden dog bør stræbe efter:

Man kan opstille et spektrum, hvori et demokrati kan placeres, alt efter i hvor høj grad det lever op til betingelserne for det ideelle demokrati:

Opgave: Fra lærer til elev

Den. 1. marts 2022 blev der afholdt en fællestime i alle skole i Rusland, hvor lærerne skulle fortælle deres elever om krigen mod Ukraine (som de jo ikke må kalde »krig«). I den forbindelse, blev der sendt en manual ud til lærerne, om hvad de skulle sige på de forskellige klassetrin, og der blev også sendt information ud til forældrene. I det følgende ses manualen til lærere i 9.-11- klassetrin (hvad der svarer gymnasiet i Danmark).

• Hvilken fortolkning af begivenhederne skal læreren fremsige? Hvad lærer de russiske elever om historien?

Uddrag af manual

Lærer: Derer ingen tvivl om, at en af de mest forfærdelige begivenheder i verden er krig. Menneskelige tab, ødelæggelse, knuste skæbner, ufødte børn, bitter forældreløshed, uopfyldte drømme - alt dette er forfærdeligt, og det bør ikke blive din skæbne.

Men desværre er der kræfter, som hader Rusland, og som nu gør alt, hvad de kan, for at udløse en krig og sørge for, at du om tre eller fire år bliver slæbt ind i dets morderiske møllesten.

Krige skal stoppes, som vores bedstefædre og oldefædre gjorde det i 1941, da de på bekostning af enorme tab stoppede det snigende fascistiske afskum i en forenet patriotisk kraftanstrengelse. Så det er vigtigt for os nu, at forhindre en fremtidig krig, og stoppe den virkelige krig, som det ukrainske regime fører mod Rusland. Et land, der har handlet på andres destruktive ordre i otte år - siden 2014.

Hvad foregår der og hvad har ledt op til det? Lad os finde ud af det sammen.

Ukraine som en uafhængig stat (selv om det snarere kunne have været kaldt et politisk projekt allerede dengang) opstod i 1917 - efter de revolutionære begivenheder i Rusland. Den nye ukrainske stat havde en leder, Simon Petliura, der bogstaveligt talt hadede Rusland og russerne.

I 1922 oprettede Vladimir Lenin, efter bolsjevikkernes sejr i borgerkrigen, den ukrainske republik, og indlemmede den i den nye stat: Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker (USSR). Josef Stalin annekterede derefter de russiske byer i det såkaldte Novorossija, og efter Den Store Fædrelandskrig Lviv-regionen og Transkarpatien. I 1954 inkluderede Nikita Khrusjtjov også Krim i Ukraine.

Det skal understreges: Novorossija, Krim, Dnipropetrovsk, Donetsk, Luhansk, Kharkiv, Odessa og andre byer og regioner har aldrig haft noget at gøre med ukrainsk kultur, men respekterede den og var gode naboer til etniske ukrainere, fordi de alle var forenet af Rusland.

I 1991, efter Sovjetunionens sammenbrud, blev Ukraine ligesom de andre 14 republikker en uafhængig, suveræn stat. Rusland støttede denne beslutning og overtog endda en del af Ukraines statsgæld.

I mange år har Den Russiske Føderation ydet gratis hjælp til Ukraine - i alt omkring 300 milliarder dollars (et imponerende tal, må man sige).

Rusland havde kun ét mål - at broderfolket skulle leve og arbejde, at børn skulle fødes og studere, at vi alle skulle være sammen, respektere fælles rødder og synge sange, som alle kunne forstå.

Men snart indså vi, at noget var ved at gå galt. Flere og flere ukrainske unge blev dem, der åbent foragtede og fornærmede Rusland og russerne, latterliggjorde vores fælles fortid og hånede heltene fra Den Store Fædrelandskrig. […]

I 2014 fandt et kup sted i Ukraine. Naturligvis havde ukrainerne mange klager over de daværende myndigheders politik og handlinger. Men under dække af disse problemer blev der faktisk etableret et fascistisk regime i Ukraine med bedrageriske, forræderiske midler - med aktiv støtte fra vores lands fjender. Med fascistiske symboler, genoptagelse af nazistiske organisationers aktiviteter, fakkeloptog og hyldest til Hitlers støtter. Det vigtigste ideologiske tema var et brændende had til Rusland på det statspolitiske niveau.

[…]

Men først gik fascisterne løs på deres medborgere: Mord i 2014 i Kiev, i maj samme år blev mere end 40 mennesker brændt levende i fagforeningernes hus i Odessa, bare fordi de ville tale russisk og ikke anerkendte det blodige fascistiske regime. I otte år blev Donetsk- og Luhansk-regionerne bombet uden hensyntagen til børns og ældres liv, uden at skåne de fabrikker, skoler og huse, som engang blev bygget af indbyggerne i hele Sovjetunionen.

Hvorfor? Kun fordi disse to regioner bad om begrænset autonomi for sig selv inden for Ukraine. Befolkningen i Luhansk og Donetsk ønskede meget lidt: at russisk skulle blive det andet statssprog i deres regioner på linje med ukrainsk, og at deres regioner skulle udstyres med nogle uafhængige administrative funktioner. De henviste til lignende erfaringer i verden: for eksempel Quebec i Canada (der bor franskmænd), Alsace og Lorraine i Frankrig (der bor tyskere).

Men de legitime krav fra Luhansk og Donetsk blev ikke opfyldt. Og indbyggerne i disse regioner erklærede modigt, at de ville være republikker. De underkastede sig ikke det nazistiske regime, de gik ikke på kompromis med deres uafhængighed.

[…]

For et par år siden blev det klart, hvad der ville ske, hvis en forstærket ukrainsk hær – næret af et ekstremt had til Rusland - kom til vores land. Der var ikke noget andet formål fra Ukraines side, end at trække tiden, og forberede sig på en fremtidig krig. Om tre - højst fire år ville Rusland stå over for ikke bare en krig, men en udryddelseskrig med brug af atomvåben, som Vladimir Zelenskij sagde for nylig. Og Ukraine har bestemt sådanne muligheder, når man tager dets allierede i betragtning.

Det, der sker i Ukraine nu, kaldes i international praksis for fredshåndhævelse. Vi anerkendte Donetsk- og Luhansk-republikkernes uafhængighed, og vi var nødt til at erklære en særlig militæroperation. Nu bruger både præsidenten og hæren professionelle soldater til at ødelægge det militære potentiale i en fascistisk stat, der er skabt med ét formål - at erobre Rusland.

Alle forstår, at hvis vi ikke gør det nu, vil det være for sent om tre eller fire år - jeg gentager det endnu en gang. Så kommer der en stor krig, og så er det ikke nok med en professionel hær. Og ligesom i 1941 bliver man nødt til at indkalde reservister, alle voksne, til krigen. Så må alle drømme og planer lægges til side og glemmes for en stund. Og for nogle for altid.

[…]

_{^{Kilde: https://zona.media/article/2022/02/28/propaganda-lessons (oversat af Nicolai Bjernø)}}

Opgave: En ny forfatning

I 2020 vedtog Dumaen en række ændringer og tilføjelser til den russiske forfatning. Man nulstillede også præsident Vladimir Putins præsidentperioder, så han kunne stille op til to nye perioder af hver 6 års varighed.

Forfatningens artikel 67 dikterer Rusland som en suveræn stat indenfor egne grænser. I det følgende ses tilføjelsen artikel 67.1.

• Opsummer hvert punkt - hvad indeholder de?
• Hvilken betydning tillægges historien for Rusland i dag, og hvorfor tales der om begrebet »den historiske sandhed«?
• Hvilke konsekvenser for den politiske debat i Rusland kan en sådan tilføjelse medføre?

Tilføjelse til den russiske forfatning, artikel 67.1 (2020)

• Den Russiske Føderation er Sovjetunionens lovmæssige arvtager indenfor sit territorium, og også den lovmæssige arvtager (juridiske fortsættelse) for så vidt angår medlemskab i de internationale organisationer og deres organer, deltagelse i internationale traktater, og også angående forpligtelser i internationale traktater og Sovjetunionens aktiver uden for Den Russiske Føderations territorium.
• Den Russiske Føderation, forenet af en tusindårig historie, ihukommende forfædrene, der gav os idealer og troen på Gud, såvel som en kontinuerlig udvikling af den russiske stat, vedkender sig den historisk etablerede statslige enhed.
• Den Russiske Føderation ærer mindet om fædrelandets forsvarere, og sikrer forsvaret af den historiske sandhed. Det er ikke tilladt at forklejne den heroiske indsats gjort af de mennesker, der har forsvaret fædrelandet.
• Børn er den vigtigste prioritet i Ruslands statspolitik. Staten skaber betingelser, der bidrager til en omfattende åndelig, moralsk, intellektuel og fysisk udvikling af børn, opdragelse af deres patriotisme, borgerbevidsthed og respekt over for ældre. Staten, idet den prioriterer en familieopdragelse, påtager sig at opfylde forældrenes forpligtelser over for børn, der er blevet efterladt uden omsorg.

^{_{Kilde: https://cis-legislation.com/document.fwx?rgn=122879 (oversat af Nicolai Bjernø)}}