Opgave: Lyden af afspænding
Den 12. og 13. august 1989 blev der under navnet Moscow Music Peace Festival afholdt kæmpe koncerter i Moskva, hvor vestlige rockbands (og et sovjetisk) havde fået tilladelse til at spille.
Koncerten blev optaget på video, og kan findes på Youtube...
Den sovjetiske gruppe Gorky Park spillede bl.a. sangen Bang, der blev et stort hit på de vestlige hitlister. Besøget i Moskva inspirerede efterfølgende det vesttyske band Scorpions til at skrive sangen The Wind of Change, der i løbet af 1990 blev et af de største hits i Europa.
- Foretag en komparativ diskursanalyse af de to sange (for analysemodel se s. XX). Hvilket nodalpunkt sætter de, og hvilke betegnere og ækvivalenskæder kan man stille op (find teksterne på nettet)?
- Hvordan kan man bruge sange i en historiefaglig diskussion?
Opgave: Katastrojka?
I marts 1990 mødtes de to dissidenter Boris Jeltsin og Aleksander Zinovjev i en debat på fransk TV, hvor de debatterede Sovjetunionens fremtid, og konsekvenserne af Gorbatjovs perestrojka og Jeltsins politik om flere og hurtigere reformer.
Aleksander Zinovjev (1922-2006) var medlem af Kommunistpartiet og underviste i filosofi ved Moskvas Universitet. Med tiden blev han mere og mere kritisk overfor den måde, hvorpå partiet praktiserede den socialistiske ideologi, og da han i 1976 udgav en roman, der gjorde grin med partiet og dagliglivet i Sovjetunionen, blev han frataget sine akademiske titler. I 1978 blev han udvist af Sovjetunionen, og levede herefter i Tyskland.
- Hvilke udfordringer mener de hver især, at det sovjetiske samfund står overfor?
- Hvordan ser de på perestrojkaen som svaret på disse udfordringer?
- Hvilke konsekvenser vil perestrojkaen få?
Uddrag af debat mellem to dissidenter
Vært: – Alexander Zinovjev, jeg vil gerne høre din mening om Jeltsin.
Zinovjev: […] Jeg sympatiserer med Jeltsin på et menneskeligt plan. Men når jeg løfter pennen, viser jeg ingen nåde mod nogen. Boris Nikolajevitj er til stede i min bog Katastrojka.
Jeltsin til Zinovjev: En radikal omkalfatring er nødvendig. Uden det, vil vi fortsætte med at synke dybere ned i sumpen...
Vært: Boris Jeltsin, du var en atlet, en volleyball-mester. Måske ligner politik og volleyball hinanden? Man må hoppe højere end de andre og ramme bolden?
Jeltsin: Ikke kun bolden; man må ramme modstanderen. Fjenden. Det er forskellen.
Vært: Skylder du Bresjnev din karriere? Måske han gav dig forudsætningerne?
Jeltsin: Nej, på det tidspunkt var han ikke i stand til at genkende eller vælge eller skelne mellem godt og dårligt.
Vært: Var det så slemt?
Jeltsin: Så slemt var det. Han var fuldstændig ude af stand til at lede staten. Da jeg blev valgt til førstesekretær for regionsudvalget, kom jeg til ham med et dokument om at løse et problem for regionen. Jeg dikterede en resolution til ham. Hvert ord, jeg dikterede, skrev han ned. Så sagde jeg til ham: underskriv nu – han skrev under. Datér det nu – han skrev datoen ned. Ring nu til sekretæren - han ringede til hende.
Zinovjev til Jeltsin: Efter fem eller seks år ... vil Bresjnev-æraen blive husket som »guldalderen«.
Vært: Så hvad betyder det? At en så gammel mand var leder af Sovjetunionen?
Jeltsin: Vores ledere dør konstant. Man taler ikke dårligt om de døde. Som du har bemærket, taler vi til gengæld heller ikke godt om dem.
Vært: Hvorfor vil du ikke være medlem af Gorbatjovs nomenklatura, hvorfor afviser du privilegier?
Jeltsin: Da jeg blev medlem af Politbureauet, blev jeg overbevist om, hvor amoralsk det er. Især overfor sit eget folk, når 48 millioner lever under fattigdomsgrænsen. Den kongelige luksus, som medlemmer af centralkomiteens politbureau lever i, er simpelthen overvældende.
[...]
Vært: Jo flere privilegier du giver afkald på, jo flere mennesker elsker dig, mens dine kolleger hader dig.
Jeltsin: Ja, naturligvis. Især partiet og statsapparatet opponerer jeg imod. Jeg er forbløffet over, at deres lønninger er blevet hævet halvanden gang eller fordoblet i løbet af den seneste periode. Det er monstrøst. [...]
Vært: Gør Boris Jeltsin så ret i at afstå sine privilegier?
Zinovjev: Fra et sociologisk synspunkt, er dette et meningsløst skridt. Et samfund uden privilegier vil bryde sammen. Det er som en hær med generaler, der spiser det samme som soldaterne. Tilstedeværelsen af hierarki og privilegier er normalt... At afstå fra dem, giver et stærkt indtryk på masserne – de vil alle juble. Men når en politiker foretager et sådant skridt, tyder det på en manglende forståelse af de sociale love, som samfundet fungerer efter.
Lige nu er Boris Nikolajevitj forarget over, at lønnen til embedsværket er blevet forhøjet. Det skyldes inflationen. Da jeg var professor, fik jeg 500 rubler, og nu får professorer 500 rubler om måneden, mens folk i kooperativer får 500-700 rubler om dagen. Afståelsen af privilegier glæder masserne. Men hvis Boris Nikolajevitj bliver statsoverhoved, vil dette blive hans største problem - så får vi se, hvordan det går. Du kan inddrage privilegierne, men de vil blive genindført på andre måder! Folk i visse positioner, vil stadig rage til sig. [...]
Vært: I dag er dine fjender privilegierne og bureaukratiet. Men det viser sig, at du angriber partiet?
Jeltsin: Ja, også partiet. For i løbet af fem års perestrojka er partiet ikke blevet omstruktureret. Intet er blevet genopbygget. Partiet haltede bagefter ved perestrojkaens begyndelse, og det halter stadig bagefter.
Vært: Hvad er vejen frem?
Jeltsin: Hvis partiet gennemgår en revision, der gør op med den vertikale struktur, og i stedet overgår til en horisontal struktur, indfører direkte valg af delegerede til kongressen, tillader oprettelsen af partier, separate fraktioner og platforme, så vil partiet afbøde det katastrofale fald af autoritet blandt masserne.
Vært: Alexander Zinovjev, din bog Katastrojka er en bidende satire over perestrojka. Men uden perestrojka ville Jeltsin ikke være i stand til at tale med forfatteren, der betragtes som en udstødt ...
Zinoviev: Hvad mener du? Jeg skulle være glad for, at jeg er i stand til at møde Jeltsin? Lad os være seriøse. Perestrojka er ikke fremskridt, det er en sygdom, der inficerer samfundet. Dette er en krise! Den eneste løsning er mod-perestrojka. Fortsættelsen af sygdommen er ikke en vej ud af sygdommen. Hvorfor er der ingen perestrojka i partiet? Fordi, der ikke er noget parti! Dette er ikke et politisk parti. Intet kan genopbygges dér. Du kan tillade tusinde partier i Sovjetunionen, de vil alle sammen degenerere til en politisk mafia! Opret dem, og du vil se, hvad der sker.
Vært: Når Jeltsin siger, at vi skal fremskynde perestrojka, tror du så, at han vil fremskynde sygdommen?
Zinoviev: Ja, han vil bringe landet tættere på døden. [...]
Vært: Alexander Zinovjev, du anklager de vestlige lande for at gøre Gorbatjov til en stjerne?
Zinovjev: [...] Hvorfor hylder Vesten Gorbatjov og Jeltsin? Tror du Vesten ønsker, at det sovjetiske folk skal leve i luksus, være velnærede? Overhovedet ikke! Vesten ønsker, at Sovjetunionen skal gå i opløsning. Gorbatjov og Jeltsin får et skulderklap, fordi Vesten tror, de ødelægger landet. Vesten siger: handl, Misja – og han handler glædeligt og energisk. Flere partier, parlamentet! Det hele er et spil for Vesten. Så snart Vesten ser, at Gorbatjov ikke ødelægger det sovjetiske samfund og leder det ud af krisen, vil Gorbatjovs berømmelse være slut, og han vil blive gjort til skurk. Mærk dig mine ord!
Vært: Var det i så fald nødvendigt at redde det gamle regime, som regerede med jernhånd?
Zinoviev: Jeg er ikke politiker, jeg er forsker. Jeg vil fortælle dig præcis, hvad der vil ske. Efter fem eller seks år vil noget i stil med Bresjnev-tiden vende tilbage. Måske noget endnu værre, tættere på Stalin-versionen. Bresjnev-æraen vil blive husket som »den gyldne tidsalder«. Det er, hvad der vil ske. Men hvis det lykkes Gorbatjov at ødelægge det sovjetiske samfund, bliver han kåret som århundredets mand. Ikke Lenin, ikke Stalin – epokeskabende personligheder – men den ubetydelige partifunktionær Gorbatjov.
Jeltsin: Jeg ønsker ikke at føre argumentet til sådanne ekstremer som Zinovjev, men jeg tror, at folk trods alt kan sige deres mening – og det vil ikke nødvendigvis føre til fremkomsten af en ny diktator som Stalin.
Vært: Kunne du tænke dig at erstatte Gorbatjov og blive nummer ét i USSR?
Jeltsin: Nej.
Vært: Hvorfor?
Jeltsin: Fordi fremtiden tilhører Rusland.
Kilde: http://zinoviev.info/wps/archives/1339/1c86192315728967d7a92a3ef01 (oversat af Nicolai Bjernø)
